Den 22. januar 1988 sendte andelsboligforeningen A det endelige byggeregnskab vedrørende påbudte saneringsarbejder på A's ejendom til K kommune til godkendelse. Skæringsdagen foresloges fastsat til den 1. maj 1987. Direktoratet godkendte regnskabet den 24. januar 1989. Saneringstabserstatning og rentesikring udbetaltes herefter til A. Den endelige finansering af saneringsarbejderne fandt sted den 14. august 1989 gennem låneoptagelse hos Nykredit (N).
A ansøgte den 14. november 1989 i overensstemmelse med K's hidtidige praksis om yderligere saneringstabserstatning som følge af, at markedsrenten på lånene hos N var lavere end byggelånsrenten incl. provision i perioden efter skæringsdagen den 1. maj 1987 og indtil den 14. august 1989 (rentemarginal). A fik afslag på ansøgningen under henvisning til, at Bygge- og Boligstyrelsen (BB) i en cirkulæreskrivelse af 8. januar 1990 havde fastslået, at der ikke var hjemmel i saneringsloven til at erstatte et sådant tab, og da A ikke kunne dokumentere at have fået K's forhåndstilsagn om erstatning.
Da A og K siden afslutningen af ombygningsarbejderne på ejendommen den 1. maj 1987 og indtil den endelige finansiering den 14. august 1989 gik ud fra, at en vis del af udgiften til "rentemarginalen" ville blive dækket i henhold til den i perioden fulgte administrative praksis, havde hverken A eller K særlig anledning til at fremskynde sagens behandling og den endelige låneoptagelse.
På denne baggrund forelå der i sagen sådanne helt særlige omstændigheder, der - på samme måde som et forhåndstilsagn - ville kunne danne grundlag for udbetaling af i hvert tilfælde en del af "rentemarginal-beløbet". Ombudsmanden henstillede derfor til BB at overveje sagen på ny. (J. nr. 1990-1719-16).