En kommune K besluttede at sælge to skovarealer til et anpartsselskab. I forbindelse hermed opstod der spørgsmål om, hvorvidt en lov fra 1866 om udmarksjorder samt vedtægter vedrørende de to skovarealer fastsat i henhold til loven stadig var gældende.
Skov- og Naturstyrelsen (SNS) gav udtryk for, at 1866-loven måtte antages at være bortfaldet ved desvetudo. SNS havde ingen indvendinger mod K's salg af skovarealerne. A klagede over SNS' opfattelse til ombudsmanden.
Ombudsmanden gav en kort redegørelse for, under hvilke betingelser en retsregel må antages at være bortfaldet ved desvetudo. Efter ombudsmandens vurdering var der ikke grundlag for at antage, at der længe og i almindelighed var handlet i strid med loven. Hermed var den første betingelse for at anse loven for bortfaldet ikke opfyldt. Loven måtte derfor ifølge ombudsmanden antages stadig at være gældende.
Ombudsmanden henstillede til SNS at genoptage sagen til fornyet behandling. (J. nr. 1991-646-143).