A klagede til mig over opsigelsesvarslet i forbindelse med opsigelsen af hende fra hvervet som vikar for kirketjeneren ved K kirke.
Det fremgik af de foreliggende oplysninger, at A den 14. april 1988 blev ansat som vikar for kirketjeneren under dennes barselsorlov indtil den 31. december 1988. A fortsatte som vikar for kirketjeneren, da orloven blev forlænget indtil 31. august 1989. Herefter blev A konstitueret i stillingen, da denne var blevet ledig, idet kirketjeneren ikke vendte tilbage efter udløb af orloven.
Stillingen blev herefter opslået ledig, og A var blandt ansøgerne. Den 20. april 1990 skrev menighedsrådet til hende, at man ikke kunne tilbyde hende ansættelse som kirketjener.
I brev af 23. april 1990 meddelte menighedsrådet A, at hendes engagement som fast vikar for kirketjeneren ophørte ved udgangen af maj 1990.
Herefter rettede A henvendelse til menighedsrådet, idet hun var af den opfattelse, at hun i henhold til reglerne i funktionærloven havde krav på 3 måneders opsigelsesvarsel efter 2 års uafbrudt tjeneste.
Den 11. juni 1990 skrev menighedsrådet bl.a. følgende til A:
"...
Din funktion som fast vikar for kirketjeneren indebærer imidlertid, at du ikke har været omfattet af funktionærlovens bestemmelser for ansættelse.
..."
I juli 1990 klagede A over menighedsrådets afgørelse til Kirkeministeriet. A henviste bl.a. til § 1, stk. 4, i Kirkeministeriets cirkulære af 28. december 1979 om opsigelsesvarsler m.m. for kirke- og kirkegårdsfunktionærer, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, hvorefter hun anså sig berettiget til et opsigelsesvarsel på 3 måneder og hermed løn indtil udgangen af juli måned 1990.
Af den udtalelse, ministeriet indhentede fra menighedsrådet til brug ved sagens behandling, fremgik bl.a., at der ikke forelå nogen skriftlig aftale mellem hende og menighedsrådet om hendes vikartjeneste, og at hun hele tiden havde "været vikar på "dag til dag" basis med menighedsrådets accept."
Den 1. oktober 1990 besvarede Kirkeministeriet hendes klage. I skrivelsen anførtes bl.a. følgende:
"...at det er ministeriets opfattelse, at De ikke har krav på et opsigelsesvarsel i forbindelse med ophøret af vikarforholdet ved (K) kirke. Man henviser til, at De som vikar for kirketjeneren ikke er omfattet af Funktionærlovens regler om opsigelsesvarsler samt til, at det følger af vikarforholdets natur, at vikarer ikke har krav på opsigelsesvarsel, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt.
For god ordens skyld bemærkes, at kirkeministeriets cirkulære af 28. december 1979 om opsigelsesvarsler m.m. for kirke- og kirkegårdsfunktionærer, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår kun finder anvendelse på kirkefunktionærer, der er fastansat i tjenestemandslignende stillinger og på konstitutioner, ved ministeriets foranstaltning i tjenestemandslignende stillinger.
Det bemærkes ligeledes, at ministeriet finder det rimeligt på baggrund af vikarforholdets karakter og længde, at (K) sogns menighed har givet Dem et varsel på en måned i forbindelse med ophøret af Deres engagement som vikar for kirketjeneren ved (K) kirken."
I skrivelse af 20. december 1990 klagede A til mig. A henviste navnlig til, at det af § 1, stk. 4, i ovennævnte cirkulære fra Kirkeministeriet fremgik, at hun havde haft krav på 3 måneders opsigelsesvarsel, jf. cirkulærets § 1, stk. 1, litra b.
Til brug for behandlingen af A's klage anmodede jeg den 9. januar 1991 Kirkeministeriet om en udtalelse og bad om udlån af sagens akter.
Den 11. februar 1991 besvarede Kirkeministeriet anmodningen. I skrivelsen fastholdt ministeriet sin opfattelse, hvorefter A ikke havde krav på opsigelsesvarsel.
Herefter anførte ministeriet følgende:
"...
Kirkeministeriet kan i den forbindelse til yderligere uddybning oplyse, at der på folkekirkens område ikke overordnet er fastsat regler for menighedsråds "ansættelse" og "afskedigelse" af vikarer.
Udgangspunktet for et vikarforhold vil normalt være dets løse og tilfældige karakter - vikarforholdets natur.
Kompetencen til at indgå aftale med vikarer om vikarforholdets nærmere indhold, særlig med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår er menighedsrådets efter bemyndigelse fra ministeriet og inden for de rammer, der af ministeriet måtte være fastsat herfor.
Ministeriet har i det kirkelige regelsæt alene taget stilling til aflønningsforholdene for vikarer.
.....
Cirkulæret af 28. december 1979 om opsigelsesvarsler m.m. for kirke-og kirkegårdsfunktionærer, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår (finder) alene anvendelse på kirke- og kirkegårdsfunktionærer, der er fastansat i tjenestemandslignende stillinger og på konstitutioner ved ministeriets foranstaltning i tjenestemandslignende stillinger.
Om cirkulæret af 28. december 1979 kan i øvrigt oplyses, at cirkulæret er en udmøntning af en tjenestemandsaftale indgået mellem Kirkeministeriet og de forhandlingsberettigede kirke- og kirkegårdsfunktionærorganisationer efter bemyndigelse fra Finansministeriet og de pågældende centralorganisationer.
Særligt med hensyn til reglen i cirkulærets § 1, stk. 4, kan det oplyses, at dens formål er det negative at fastslå, at cirkulærets § 1, stk. 1 og stk. 2, ikke finder anvendelse på konstitutioner af mindre varighed end tre måneder, men på konstitutioner, der løber ud over tre måneder.
Ministeriets praksis er på dette grundlag, jf. ovenfor, at cirkulæret ikke gælder for vikarer (for hvem, der ikke ved tjenestemandsaftale fastsættes generelle regler om løn- og ansættelsesvilkår), men dog finder anvendelse på konstitutionsforhold, der er godkendt af ministeriet som overordnet folkekirkelig løn- og ansættelsesmyndighed."
A havde lejlighed til at fremsætte bemærkninger til skrivelsen fra Kirkeministeriet.
I et brev til A udtalte jeg følgende:
"Bestemmelserne i Kirkeministeriets cirkulære af 28. december 1979 om opsigelsesvarsler m.m. for kirke- og kirkegårdsfunktionærer, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, § 1, stk. 1 og stk. 4, lyder således:
"Stk. 1. Ved opsigelse af kirke- og kirkegårdsfunktionærer, der ikke er ansat som tjenestemænd, men på tjenestemandslignende vilkår, skal der af menighedsrådet gives funktionæren følgende varsel:
- Såfremt fratrædelse skal ske i de første 6 måneder efter ansættelse i folkekirken: 1 måneds varsel til den 1. i en måned.
- Såfremt fratrædelse skal ske efter 6 måneders ansættelse i folkekirken: 3 måneders varsel til den 1. i en måned.
- Opsigelsesvarslet forhøjes med 1 måned for hvert 3. ansættelsesår i folkekirken, dog højst til 6 måneder.
....
Stk. 4. Såfremt kirkefunktionæren er ansat som vikar (konstitueret) i stillingen, og vikariatet (konstitutionen) ikke vedvarer ud over 3 måneder, finder stk. 1 a og § 3 ikke anvendelse.
..."
Indholdet af bestemmelserne svarer til § 2, stk. 1-4, i funktionærloven, der lyder således:
"Stk. 1. Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med nedenstående regler.
Stk. 2. Opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst
1) 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen,
2) 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.
Stk. 3. Opsigelsesvarslet i stk. 2, nr. 2, forhøjes med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår, dog højst til 6 måneder.
Stk. 4. Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder, finder reglen i stk. 2, nr. 1, ikke anvendelse.
..."
Funktionærloven udelukker ikke muligheden af at ansætte en funktionær for et forud aftalt bestemt tidsrum - også for længere tid end 3 måneder - eller for en tid, det varer, indtil et bestemt arbejde er udført, således at tjenesteforholdet ophører uden varsel, når det aftalte tidsrum er udløbet eller arbejdet tilendebragt. Fortsættes tjenesteforholdet udover den aftalte tid, finder de sædvanlige opsigelsesregler anvendelse på forholdet, og funktionærens anciennitet regnes fra hans tiltrædelse.
Adgangen til at indgå tidsbegrænsede funktionæraftaler er principielt fri. Den begrænses først og fremmest af hensynet til at undgå omgåelse af loven. Der er således som udgangspunkt intet til hinder for, at et tidsbegrænset ansættelsesforhold forlænges tidsbegrænset. Spørgsmålet er omtalt af Kaj Petersen, Funktionærloven 12. udgave, under medvirken af Niels Johan Petersen (1990), s. 90, og af H.G. Carlsen, Dansk Funktionær Ret (1989), s. 260.
Også i retspraksis er det antaget, at et tidsbegrænset ansættelsesforhold kan forlænges tidsbegrænset, uden at der foreligger en omgåelse af funktionærloven, men at der er en grænse for, hvor længe og hvor mange gange tidsbegrænsede ansættelser kan afløse hinanden. I dommen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1986, s. 730 ff, antog Østre Landsret, at grænsen for, hvor mange og hvor lange tidsbegrænsede ansættelsesforhold der kan afløse hinanden uden at komme i strid med funktionærlovens regler, var overskredet i et tilfælde, hvor 4 tidsbegrænsede ansættelser havde efterfulgt hinanden over en sammenhængende periode på 2 år.
Jeg har forstået Kirkeministeriets udtalelse af 1. oktober 1990 således, at baggrunden for, at De efter ministeriets opfattelse (når særlig aftale herom ikke var indgået mellem Dem og menighedsrådet) ikke har krav på et opsigelsesvarsel, er, at De har været ansat som vikar i stillingen og ikke været fastansat i denne.
Efter min opfattelse må reglerne i Kirkeministeriets cirkulære fra 1979 om opsigelsesvarsler forstås på samme måde som bestemmelserne herom i funktionærloven.
Jeg er derfor enig med Kirkeministeriet i, at ansættelse af en vikar for længere tid end 3 måneder som udgangspunkt kan ske, uden at ansættelsesforholdet omfattes af opsigelsesreglerne i § 1 i cirkulæret.
Da Deres ansættelse i stillingen som kirketjener har fundet sted ved 3 på hinanden følgende ansættelser over en sammenhængende periode på mere end 2 år, er det nærliggende at bedømme karakteren af Deres ansættelsesforhold på samme måde, som Østre Landsret bedømte ansættelsesforholdet i den ovenfor refererede dom. De havde herefter krav på opsigelsesvarsel i 3 måneder og kunne tidligst opsiges med virkning fra den 1. august 1990."
Jeg gjorde Kirkeministeriet bekendt med min opfattelse og henstillede samtidig til ministeriet at overveje sagen på ny.
Kirkeministeriet indhentede på ny udtalelse fra K sogns menighedsråd, der fastholdt den trufne afgørelse. Herefter meddelte ministeriet, at man som følge af folkekirkens særlige struktur ikke havde mulighed for at pålægge menighedsrådet at følge ombudsmandens udtalelse, hvorefter A havde krav på et varsel på 3 måneder.
Ministeriet tilføjede, at menighedsrådene, i forbindelse med en kommende revision af regelsættet på kirke- og kirkegårdsfunktionærområdet, ville blive gjort opmærksom på, at det ved længerevarende vikarforhold kunne komme på tale, at der skulle gives et opsigelsesvarsel på 3 måneder.
I et brev til A meddelte jeg, at jeg på dette tidspunkt ikke kunne foretage yderligere i sagen. Såfremt A ønskede sagen prøvet ved domstolene, ville jeg dog henstille til Justitsministeriet at bevilge fri proces til sagsanlæg mod menighedsrådet.
Kirkeministeriet meddelte herefter, at K Sogns Menighedsråd nu havde taget ministeriets henstilling om at give A et opsigelsesvarsel på 3 måneder til efterretning og udbetalt løn og feriepenge i overensstemmelse hermed.
Jeg meddelte Kirkeministeriet, at jeg ikke foretog yderligere i sagen på det foreliggende grundlag.