A klagede over, at Landsskatteretten (LSR) fastholdt, at hans ejendom i vurderingsmæssig henseende skulle anses for en beboelsesejendom og ikke en landbrugsejendom. A klagede samtidig over den begrundelse, der i kendelsen var givet for Landsskatterettens afgørelse.
LSR havde under forberedelse af sagen meddelt A, at den beroede på principielle overvejelser. Disse overvejelsers indhold fremgik hverken af LSR's kendelse eller af LSR's udtalelse til ombudsmanden. I en supplerende udtalelse gav LSR udtryk for, at LSR's afgørelser fremtrådte som konkrete begrundede kendelser, jf. skattestyrelseslovens § 28, stk. 2, og således ikke indeholdt stedfundne principielle overvejelser.
Ombudsmanden udtalte, at det efter hans opfattelse fulgte af forvaltningslovens § 24, at dersom en afgørelse blev truffet efter forudgående principielle overvejelser, burde der i begrundelsen redegøres for de stedfundne overvejelser og deres betydning for den stedfundne afgørelse.
Ombudsmanden henstillede til LSR at genoptage sagens behandling med henblik på at meddele A en ny afgørelse, hvori der redegjordes for de principielle overvejelser, som sagen havde beroet på. (J. nr. 1990-575-223).