A's ægtefælle klagede over en afgørelse fra Den Sociale Ankestyrelse, hvorved ankestyrelsen tiltrådte en afgørelse fra et revaliderings- og pensionsnævn, hvorefter A ikke fandtes berettiget til førtidspension.
I en udtalelse i anledning af klagen til mig anførte Den Sociale Ankestyrelse følgende om afgørelsens baggrund:
"Vedrørende vurderingsgrundlaget bemærkes, at såvel revaliderings-og pensionsnævnet som Ankestyrelsen har bedømt pågældende som husmor. Denne vurdering er foretaget på baggrund af oplysningerne om hendes indtægts- og erhvervsforhold siden 1980.
Ankestyrelsen har lagt til grund, at ansøgeren formentlig i en vis grad har deltaget i det forefaldende arbejde i ægtefællens landejendom. Hun kan dog ikke betragtes som medhjælpende hustru i landbruget, idet hun skattemæssigt ikke er registreret som sådan.
(X) kommune har oplyst, at ansøgeren i årene 1980-1987 alene har haft arbejdsindtægt i 1982 og 1983. Ægtefællen har oplyst, at ansøgeren har haft rengøringsarbejde på en skole 3 timer daglig i alt i ca. 8 måneder. Arbejdsindtægten blev af ægtefællen opgivet til 13.941,13 kr. og 9.245,78 kr.
Husmorvurderingen, der naturligvis er skønsmæssig, har altså baggrund i, at ansøgeren ikke betragtes som medhjælpende hustru i landbruget. Desuden er der lagt vægt på den beskedne arbejdsindtægt, hun har haft i 1982-1983 for rengøringsarbejde i ca. 8 måneder á 3 timer om dagen.
..."
A henviste i sine breve til mig til sin tidligere klage til revaliderings- og pensionsnævnet, i hvilken hun navnlig kritiserede nævnets bedømmelse af vurderingsgrundlaget for eventuel pensionstilkendelse. A anførte i den forbindelse bl.a., at hun indtil 1986 deltog i driften af sin ægtefælles landbrug ved bl.a. at passe grisehold og høns. I en periode på ca. 8 måneder i 1982-83 var A yderligere i arbejde med skolerengøring 3 timer daglig og var i denne periode efter sin egen opfattelse i "fuldt erhverv".
I forbindelse med min behandling af sagen havde A telefonisk supplerende oplyst, at landbruget var regnskabspligtigt og at en revisor udarbejdede årlige driftsregnskaber, som blev indsendt til skattevæsenet. Om årsagen til at hun ikke skattemæssigt var registreret som medhjælpende hustru henviste A til, at hun ifølge revisoren for så vidt opfyldte betingelserne for registrering, men at det på grund af den lave indtægt var uden betydning for A og hendes mands samlede økonomiske situation. I et brev anførte A's mand yderligere følgende:
"Jeg kan desværre ikke skaffe dokumentation vedrørende vores indtægt m.m., da jeg har destrueret det for 1 år siden, men jeg vedlægger hermed som bevis 36 fotos af, hvad vi har bedrevet i 20 år. Som De kan se, er det ikke småting, vi har givet os af med.
Vi startede med et lille husmandssted i 1966 og alt, hvad vi tjente blev investeret. Fårestalden blev opført i 1977 og blev næsten altid fyldt med grise, ca. 23 faresøer, som fik smågrise flere gange om året, i snit 8 pr. gang. Fedestalden opført 1972, blev fyldt med 140 grise 2 gange om året. Når de vejede 67 kg. slagtevægt blev de sendt til slagteren. De overskydende smågrise blev solgt til grisehandler + 1000 æglæggende høns, indsamling af æg 3 gange om dagen osv. Jeg passede staldene, når jeg kom fra arbejde.
Alt dette passede min kone om dagen, mens jeg gik på arbejde som murersvend, 1972 murermester, 1981 vejmand..."
A oplyste telefonisk, at hendes arbejde som medhjælpende hustru omfattede fodring og i øvrigt al pasning af grise-og hønseholdet bortset fra udmugning, som A's mand foretog, når han kom hjem fra arbejde.
Efter min gennemgang af sagen udtalte jeg følgende i et brev til A's ægtefælle:
"...
Afgørelsen af 14. november 1989, hvorefter (A) ikke er berettiget til førtidspension, er truffet på grundlag af §§ 14 og 15 i lov om social pension.
Sagen vedrører spørgsmålet om, på hvilket vurderingsgrundlag, Deres kones pensionsansøgning skal bedømmes.
Myndighedernes valg af bedømmelsesgrundlag sker på grundlag af retningslinier, der er fastsat i socialstyrelsens vejledning om social pension (vejledning nr. 228 af 29. oktober 1990). Til Deres orientering vedlægger jeg kopi af vejledningens pkt. 54-61. Tilsvarende retningslinier fandtes i den tidligere vejledning af 25. januar 1988 pkt. 61-68.
Som det fremgår af vejledningens pkt. 54 sker valg af bedømmelsesgrundlaget under henvisning til arbejdsperiodens længde, timetallet, og arbejdsindtægtens størrelse, jf. nærmere pkt. 59-61.
Inden for rammerne af de omtalte retningslinier beror valget af bedømmelsesgrundlaget på en skønsmæssigt præget vurdering. I den forbindelse må der foretages en nærmere bevismæssig bedømmelse af de foreliggende oplysninger vedrørende sagens omstændigheder, som indgår i grundlaget for dette skøn. Efter de regler, der gælder for min virksomhed, er jeg normalt afskåret fra at efterprøve sådanne vurderinger.
I sin vurdering af, hvorvidt Deres kone på baggrund af sin indsats i landbrugsvirksomheden kan vurderes i supplerende selverhverv har myndigheden lagt vægt på, at hun ikke skattemæssigt har været registreret som medhjælpende hustru.
Ved min gennemgang af sagen har jeg i den forbindelse nærmere overvejet myndighedernes bedømmelse af dette forhold.
Efter de skatteretlige retningslinier er der i et vist omfang mulighed for, at en medarbejdende ægtefælle kan beskattes særskilt af en del af indkomsten fra den anden ægtefælles virksomhed. Efter ligningsvejledningen fra 1990 (pkt. B.1.4.1.) er det en betingelse for skattemæssig registrering som medarbejdende ægtefælle, "at den medarbejdende ægtefælle i væsentligt omfang har deltaget i driften," og der må "i almindelighed være tale om en daglig arbejdsindsats på mindst 3 - 4 timer". Tilsvarende retningslinier fandtes i ligningsvejledningerne for den periode som sagen vedrører, det vil sige årene fra 1980-86.
Hvorvidt en ægtefælle vælger at lade sig registrere som medhjælpende hustru må antages at bero på, hvorvidt ægtefællernes samlede skat herved reduceres. Dette forudsætter, at virksomhedens skattepligtige overskud er så stort, at progressiv beskatning kan komme på tale, medmindre en del af overskuddet henføres til den medarbejdende ægtefælle.
På baggrund af dette forhold kan spørgsmålet om, hvorvidt en ægtefælle skattemæssigt er registreret som medhjælpende, efter min mening ikke i sig selv tillægges afgørende betydning ved pensionsmyndighedernes valg af bedømmelsesgrundlag ved ansøgninger om social pension. På den anden side kan det ikke give mig anledning til bemærkninger, såfremt myndighederne efter omstændighederne tillægger dette forhold en vis bevismæssig betydning ved bedømmelsen af de foreliggende oplysninger i en konkret sag.
I indstillingen til revaliderings- og pensionsnævnets behandling af (A)'s sag på et møde den 17. august 1987 er det anført, at (A) ikke har "været medhjælpende hustru i landbruget, selv om dette skattemæssigt ville have været en fordel i 1984 + 1985". Selv om dette ikke fremgår af sagen, går jeg ud fra, at en tilsvarende antagelse kan ligge til grund for myndighedernes seneste afgørelser i sagen.
Ifølge kommunens skatteattest af 3. oktober 1986 var Deres skattepligtige indkomst i årene 1984 og 1985 henholdsvis 87.083 kr. og 68.708 kr. Disse lave skattepligtige indkomster underbygger således Deres oplysninger om, at registrering af (A) som medhjælpende hustru ville være uden betydning for den samlede beskatning af Dem og Deres kone.
Sammenfattende er det herefter min opfattelse, at ankestyrelsen ikke efter de foreliggende oplysninger havde tilstrækkeligt grundlag for at tillægge den manglende skattemæssige registrering af (A) som medhjælpende hustru væsentlig betydning ved den bevismæssige bedømmelse af de oplysninger, som indgår i grundlaget for valg af pensionsmæssigt bedømmelsesgrundlag.
Jeg har derfor samtidig hermed henstillet til ankestyrelsen, at ankestyrelsen genoptager sagen og meddeler Dem en ny afgørelse, eventuelt efter indhentelse af yderligere oplysninger. I den forbindelse har jeg peget på muligheden for eventuelt at indhente en landbrugsfaglig vurdering af det tidsforbrug, der i almindelighed må antages at medgå til et arbejde, som det (A) varetog i årene fra 1980-86."
Den Sociale Ankestyrelse meddelte mig herefter, at ankestyrelsen havde besluttet at genoptage sagen. Herefter foretog jeg ikke videre.
Den Sociale Ankestyrelse meddelte mig senere sin fornyede afgørelse i (A's) pensionssag. Ankestyrelsen havde efter fornyede overvejelser tilsluttet sig mine synspunkter vedrørende den bevismæssige betydning af den manglende skattemæssige registrering som medarbejdende ægtefælle. På denne baggrund havde ankestyrelsen foretaget en ny vurdering af (A´s) pensionsansøgninger, således af også (A´s) første ansøgning, indgivet den 2. oktober 1986, var blevet genbehandlet. Afgørelsen havde følgende ordlyd:
"Ankestyrelsen finder, at bedømmelsesgrundlaget i forbindelse med vurderingen af nedsættelsen af Deres erhvervsevne skal ændres fra at være husmor til at være erhvervsmæssigt deltidsarbejde og husligt arbejde i hjemmet.
Uanset det ændrede bedømmelsesgrundlag opfylder De dog ikke betingelserne for at få forhøjet almindelig førtidspension.
Begrundelsen er, at Deres erhvervsevne ikke findes varigt nedsat med mindst halvdelen. Ankestyrelsen har lagt vægt på, at Deres helbredstilstand ud fra beskrivelsen af de objektive fund i de lægelige oplysninger ikke skulle udelukke, at De kan påtage Dem erhvervsarbejde nogle timer dagligt.
Ankestyrelsen fastholder derfor sine tidligere afslag på tilkendelse af førtidspension."
Opdateret pr. 19910911