En borger klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at han havde været udsat for ulovlig forskelsbehandling af sin skytteforening.
Ligebehandlingsnævnet afviste at tage stilling til, om borgeren havde været udsat for ulovlig forskelsbehandling, da det var nævnets vurdering, at et eventuelt krav på godtgørelse var bortfaldet, fordi borgeren havde udvist retsfortabende passivitet. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at borgeren havde klaget til nævnet ca. et år efter, at den angiveligt diskriminerende handling havde fundet sted.
Ombudsmanden indledte en undersøgelse på baggrund af borgerens klage. Ligebehandlingsnævnet genovervejede i den anledning sin praksis og besluttede at ændre denne, således at nævnet ikke længere ud fra betragtninger om retsfortabende passivitet i relation til et eventuelt krav om godtgørelse ville afvise at realitetsbehandle en klage vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt klageren havde været udsat for ulovlig forskelsbehandling. Det samme gjaldt i forhold til spørgsmålet om forældelse af et eventuelt krav om godtgørelse. Ombudsmanden foretog sig på den baggrund ikke mere vedrørende disse forhold.
Ligebehandlingsnævnet oplyste, at nævnet som følge af praksisændringen ville kontakte klagerne i de sager, hvor praksisændringen kunne have betydning, og oplyse dem om muligheden for at bede om genoptagelse. Denne fremgangsmåde gav under de foreliggende omstændigheder ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger.
(Sag nr. 22/00566)