En universitetsstuderende søgte studienævnet om dispensation til at tilmelde sig en reeksamen, selv om tilmeldingsfristen var overskredet. Studienævnet afslog ansøgningen med henvisning til, at der ikke forelå usædvanlige forhold, der kunne begrunde en dispensation.
Den studerende klagede over afslaget til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som afviste at behandle klagen med henvisning til, at styrelsen kun behandler klager over afgørelser. Styrelsen vurderede, at studienævnets afslag på dispensation var et led i faktisk forvaltningsvirksomhed og dermed ikke en afgørelse.
Det var ombudsmandens opfattelse, at afslaget på dispensation var en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Han var derfor ikke enig med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i, at styrelsen ikke havde kompetence til at behandle klagen med henvisning til, at afslaget på dispensation var et led i faktisk forvaltningsvirksomhed.
Ombudsmanden var enig i, at afvikling af undervisning og eksamen generelt må anses for faktisk forvaltningsvirksomhed. Studienævnets beslutning i sagen angik imidlertid ikke selve udøvelsen af den faktiske forvaltningsvirksomhed, men derimod om den studerende skulle modtage den faktiske forvaltningsvirksomhed, der bestod i at gå til reeksamen.
Da den studerende efterfølgende havde bestået eksamen, foretog ombudsmanden sig ikke yderligere i sagen.
(Sag nr. 23/01342)