På baggrund af politiske aftaler mellem regeringen og en række af Folketingets partier blev der etableret to puljer til grøn omstilling af indenrigsfærger. Udmøntningen af puljemidlerne blev reguleret i en bekendtgørelse, hvoraf det fremgik, at transportministeren meddelte tilsagn og afslag på støtte, mens Trafikstyrelsen forestod den praktiske administration heraf.
Et kommercielt færgerederi ansøgte Trafikstyrelsen om støtte til at indkøbe en ny færge. I et indstillingsnotat til transportministeren vedrørende alle de indkomne ansøgninger om støtte fra puljerne indstillede Trafikstyrelsen, at ministeren afslog at støtte projektet.
Trafikstyrelsen havde i indstillingsnotatet prioriteret ansøgningerne på baggrund af kriterier om nedbringelse af CO2, nedbringelse af øvrige emissioner samt en samlet vurdering, som kunne tage højde for f.eks. projektets modenhed, forundersøgelsernes kvalitet og ”stordriftsfordele”.
I den konkrete sag havde styrelsen i den forbindelse lagt andre forudsætninger end oplyst af rederiet til grund vedrørende den forventede CO2-reduktion og færgens forventede levetid.
Transportministeren afslog på det grundlag ansøgningen.
Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere myndighedernes skøn ved udvælgelsen af, hvilke projekter der skulle støttes.
Ombudsmanden anførte samtidig, at transportministerens beslutning om at meddele tilsagn eller afslag på støtte var en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det var uden betydning for vurderingen heraf, at støtteordningen havde baggrund i en politisk aftale.
Endvidere var det ombudsmandens opfattelse, at Transportministeriet burde have partshørt færgerederiet over Trafikstyrelsens indstilling om afslag og begrundelsen herfor. Partshøringsfejlen førte dog efter en konkret vurdering ikke til, at afslaget måtte anses for ugyldigt.
(Sag nr. 22/03880)