En journalist havde bedt Justitsministeriet om aktindsigt i materiale vedrørende en forsøgsordning med såkaldte rødkørselskameraer, der kan fotografere bilister, som kører frem for rødt lys.
Ombudsmanden var enig med Justitsministeriet i, at en række dokumenter kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, § 24, stk. 1, nr. 1 og 2, § 27, nr. 2, og § 40, stk. 1, nr. 2.
Ombudsmanden var også enig med Justitsministeriet i, at bestemmelserne i offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 1, og § 29, stk. 2, om at undlade at foretage ekstrahering af ressourcemæssige grunde – ligesom bestemmelsen i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, om helt at afslå at behandle en anmodning om aktindsigt – efter omstændighederne kan finde anvendelse i forhold til journalisters anmodninger om aktindsigt, selv om journalister i almindelighed antages at have en særlig interesse i aktindsigt. Det forudsætter dog bl.a., at myndighedens ressourceforbrug væsentligt overstiger de ca. 10 timer, som ifølge forarbejderne til § 28, stk. 2, nr. 1, er grænsen for den, der ikke har en særlig interesse i aktindsigt.
Ombudsmanden havde i sagen ikke grundlag for at tilsidesætte Justitsministeriets vurdering af, at det måtte forventes klart at ville overstige et tidsforbrug på 25 timer at gennemføre ekstrahering af oplysninger i sagens akter. Ombudsmanden mente endvidere, at ministeriet havde udfoldet rimelige bestræbelser på at imødegå ressourceproblemet i den foreliggende sag ved forud for afgørelsen flere gange at have forsøgt at kontakte journalisten med henblik på at indgå i dialog om afgrænsning af aktindsigtsanmodningen.
Ombudsmanden kunne efter en samlet vurdering af sagens karakter og omstændigheder ikke kritisere Justitsministeriets vurdering af, at det ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug at foretage ekstrahering af sagens dokumenter.
(Sag nr. 23/02580)