En skolelærer blev dagen efter sin ansættelse på en kommunal skole, men inden sin tiltræden, sigtet for blufærdighedskrænkelse af et 12-årigt barn. Læreren underrettede ikke skolen om sigtelsen, og skolen blev heller ikke på anden måde underrettet herom. Senere blev læreren tiltalt for forholdet.
Da Rigsadvokaten ca. to en halv måned efter skolelærerens tiltræden orienterede kommunen om tiltalen, bortviste kommunen læreren. Kommunen begrundede bortvisningen med, at læreren groft havde misligholdt ansættelsesforholdet ved ikke at oplyse skolen om sigtelsen, og henviste tillige til dekorumkravet. Kommunen fandt, at dens forudsætninger for ansættelsen var bristet.
Læreren blev senere frifundet i straffesagen.
Ombudsmanden fandt, at der ikke forelå oplysninger, der kunne tilsige, at læreren ikke levede op til dekorumkravet. Han henviste til, at kommunen på tidspunktet for bortvisningen ikke var i besiddelse af andre oplysninger om den adfærd, som læreren havde udvist i forbindelse med det forhold, som læreren blev tiltalt – og senere frikendt – for, end underretningen fra Rigsadvokaten om tiltalen.
Ombudsmanden fandt til gengæld, at læreren havde tilsidesat sin underretningspligt ved ikke at oplyse kommunen om sigtelsen. Han henviste til, at læreren skulle arbejde direkte med børn og unge under 15 år, og at der således var en direkte forbindelse mellem lærerens arbejdsfunktioner og det, som sigtelsen omhandlede. Tilsidesættelsen af underretningspligten var dog ikke af en sådan karakter, at den berettigede til bortvisning.
Endvidere fandt ombudsmanden, at kommunen ikke med henvisning til sigtelsen og tiltalen kunne frigøre sig fra ansættelsesaftalen ud fra læren om bristede forudsætninger.
Ombudsmanden henstillede derfor til kommunen at genoptage sagen med henblik på at træffe en ny afgørelse over for læreren.
(Sag nr. 22/03758)