En handicappet kvinde blev behandlet med CPAP-maske om natten på grund af søvnapnø. Kvinden kunne ikke selv tage CPAP-masken af og på eller tilrette den i løbet af natten.
CPAP-maskinen og -masken var bevilget af et hospital. Kvindens kommune havde samtidig bevilget en BPA-ordning efter serviceloven, da kvinden på grund af fysisk funktionsnedsættelse havde et omfattende behov for pleje, praktisk hjælp og ledsagelse. Kommunen og Ankestyrelsen havde afvist at bevilge hjælp til håndtering af CPAP-masken i BPA-ordningen med henvisning til, at CPAP-behandlingen hørte under regionens sundhedsfaglige sektoransvar. Regionen havde på sin side afvist at bevilge hjælp, da den mente, at opgaven påhvilede kommunen.
Ombudsmanden udtalte, at sektoransvarlighedsprincippet og princippet om, at støtte efter sociallovgivningen er subsidiær til støtte efter andre sektorers lovgivning, indebærer, at det er en forudsætning for støtte efter serviceloven, at støtten ikke omfattes af anden lovgivning. Dette gælder også i forhold til BPA-ordninger.
Sundhedsstyrelsen havde vurderet, at kvindens CPAP-maskine og -maske var et behandlingsredskab, og at der var tale om fortsat sygehusbehandling med det formål at forhindre en forringelse af et behandlingsresultat. Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde tilsluttet sig denne vurdering, som ombudsmanden herefter lagde til grund.
En region har efter sundhedsloven ansvar for fortsat sygehusbehandling i eget hjem, herunder et eventuelt finansieringsansvar i forhold til behandlingsredskaber og nødvendige personaleressourcer forbundet hermed. Ombudsmanden kunne derfor ikke kritisere, at kommunen og Ankestyrelsen havde afvist at yde hjælp efter serviceloven. Ombudsmanden henstillede til regionen at vurdere kvindens aktuelle behandlings- og hjælpebehov. Regionen kunne i den forbindelse overveje, om der var anledning til at søge at indgå en aftale med kommunen om varetagelsen af den praktiske hjælp.
(Sag nr. 21/06125)