En borger klagede til ombudsmanden over, at Vordingborg Kommune havde nedlagt et forbud efter planlovens § 14 mod, at han kunne etablere en kvist på sin ejendom. Borgeren mente, at en sagsbehandler i kommunen under en telefonsamtale havde givet ham en bindende forhåndsbesked om, at han kunne få en byggetilladelse til kvisten, og at kommunen derfor var afskåret fra at nedlægge forbuddet.
Sagsbehandleren havde under telefonsamtalen oplyst, at den ansøgte kvist umiddelbart kunne godkendes i sagsbehandlerens afdeling, hvis borgeren tilrettede sin ansøgning på en nærmere bestemt måde. Det gjorde borgeren efterfølgende.
Ombudsmanden mente ikke, at kommunen under telefonsamtalen havde meddelt borgeren en bindende forhåndsbesked om en byggetilladelse til kvisten. Ombudsmanden lagde vægt på bl.a., at borgeren efter det oplyste ikke under samtalen havde anmodet om at få et bindende svar om byggetilladelse, og at kommunen ikke havde brugt formuleringer af denne karakter. Han lagde også vægt på, at konteksten for kommunens udtalelser var en vejledningssamtale om, hvad der manglede i borgerens byggeansøgning, og at udtalelsen blev fremsat mundtligt under en telefonsamtale, som fandt sted på et tidligt stadium af borgerens byggesag, hvor der endnu ikke forelå et endeligt materiale som grundlag for ansøgningen.
Sagen illustrerede dog efter ombudsmandens opfattelse vigtigheden af, at en myndighed i forbindelse med sin vejledning er opmærksom på at sikre, at vejledningen alene fremtræder som sådan og ikke fejlagtigt opfattes som en afgørelse eller en bindende tilkendegivelse, som borgeren kan støtte ret på.
(Sag nr. 22/01104)