En revisor klagede til ombudsmanden over, at Skatteforvaltningen ikke i fuldt omfang ville tilbageføre et beløb, som en af revisorens klienter ved en fejl havde indbetalt på en Skattekonto tilhørende en anden af revisorens klienter. Skattestyrelsen havde henvist til, at fejlindbetalingen var sket som følge af en fejlvejledning fra revisor, og at der dermed ikke var tale om en myndighedsfejl.
Ombudsmanden bad Skattestyrelsen om at redegøre for det retlige grundlag for styrelsens vurdering af sagen, herunder baggrunden for, at Skatteforvaltningen havde fundet grundlag for at tilbageføre dele af det fejlindsatte beløb, men ikke et restbeløb på ca. 120.000 kr.
Efter at ombudsmanden gik ind i sagen, omgjorde Skattestyrelsen sin beslutning og tilbageførte det udestående fejlindbetalte beløb. Skattestyrelsen henviste til princippet om god forvaltningsskik. Skattestyrelsen beklagede i øvrigt, at styrelsen havde skrevet til revisor, at fremtidige henvendelser i sagen ikke ville blive besvaret.
Ombudsmanden udtalte, at skattemyndighedernes pligt til at tilbageføre fejlindbetalte beløb ikke i første række afgøres efter principper om god forvaltningsskik, men i stedet må finde sin løsning ved anvendelsen af almindelige formueretlige principper, som også gælder for offentlige myndigheder.
Ombudsmanden mente endvidere, at det var meget beklageligt, at Skattestyrelsen ikke allerede i forbindelse med revisorens henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen. Ombudsmanden var af samme grund enig med Skattestyrelsen i, at det var beklageligt, at styrelsen skrev til revisor, at fremtidige henvendelser ikke kunne forventes besvaret.
(Sag nr. 23/01908)