Studerende havde i en række tilfælde ret til at klage til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen over de afgørelser, som et universitet traf. Københavns Universitet havde imidlertid i en årrække praktiseret et internt totrinsklagesystem, som betød, at klager over afgørelser fra et institut eller et fakultet på universitetet i stedet blev sendt videre til et højere niveau på universitetet. Først når en klage var blevet afgjort med en ny afgørelse på dette niveau, blev klagesagen sendt videre til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen – og kun hvis de studerende indgav en ny klage. Ud over Københavns Universitet havde også andre universiteter efter det oplyste haft sådan et system.
Dette system byggede på en vejledning fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, men der var ikke efter uddannelsesbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen adgang til at kræve, at en studerende skulle klage flere gange for at få sin klage behandlet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Ombudsmanden var således enig med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i, at der i forhold til universiteternes behandling af de omhandlede klager ikke var det fornødne retlige grundlag for interne rekursordninger som den, der havde foreligget på Københavns Universitet.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen besluttede som følge heraf at tilbagekalde og revidere vejledningen og informere universiteterne om, at tilrettelæggelse af sagsbehandlingen af studenterklagesager ikke måtte omfatte intern rekurs. Styrelsen ville desuden indlede en dialog med universiteterne om studenterklagesagsprocessen med særligt fokus på at få behandlet klagesager inden for rimelig tid.
(Sag nr. 22/04321)