I 1960 havde Boligministeriet anvist andelsforeningen A et statslån på 65.000 kr. til opførelse af et forsamlingshus. I anvisningen blev der for 55.000 kr. af statslånet indrømmet A fritagelse for betaling af den årlige ydelse. Lånet blev sikret ved pant i ejendommen. I pantebrevet blev der taget forbehold for ophør af ydelsesfritagelsen. Der fremgik intet nærmere om vilkårene for ydelsesfritagelsen. Bygge- og Boligstyrelsen (BB) traf i juni 1991 afgørelse om tilbagebetaling af statslånet.
Ombudsmanden udtalte at BB's beslutning om hvorvidt forbeholdet skulle gøres gældende var udpræget skønsmæssig. Ved udøvelsen af dette skøn måtte gælde de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger og principper for skønsudøvelse. Beslutningen om ophør af ydelsesfritagelsen havde ikke noget aftaleretligt præg.
Ombudsmanden udtalte videre at ved skønsmæssige afgørelser, der er bebyrdende i forhold til en part, har en forvaltningsmyndighed efter hans opfattelse pligt til på eget initiativ at inddrage de almene kriterier, som klarest beskytter vedkommende part, og fremskaffe oplysninger til belysning heraf. Hensynet til en parts økonomiske interesser er et sådant alment hensyn.
Ombudsmanden anså styrelsens manglende indhentelse af oplysninger om A's økonomiske forhold og manglende inddragelse af A i sagen forud for afgørelsen som en fejl. Ombudsmanden henstillede til BB at genoptage sagen og foretage en vurdering af A's økonomi. (J. nr. 1992-1216-160).