A, der var separeret fra B, modtog et månedligt ægtefællebidrag på 4.500 kr. I 1992 anmodede B statsamtet (SA) om at bidraget måtte blive nedsat. Efter det oplyste havde A supplerende indtægter bl.a. på grund af overarbejde på den skole, hvor hun var ansat. A oplyste i en skrivelse af 17. maj 1992 til SA at hun kun var garanteret denne ekstraindtægt indtil sommerferien, og at det derfor var hendes grundløn, der måtte være afgørende for spørgsmålet om bidragsnedsættelse.
SA traf afgørelse om at B's anmodning ikke kunne imødekommes. B klagede til Civilretsdirektoratet (CD), der nedsatte det månedlige bidrag til 2.000 kr. Ved afgørelsen fandt CD at A havde afgivet urigtige oplysninger, og CD bestemte under henvisning hertil at ændringen skulle have tilbagevirkende kraft til den 1. juli 1992 (første forfaldsdato efter SA's afgørelse). Under ombudsmandens behandling af sagen blev det klargjort, at CD's afgørelse alene hvilede på A's oplysninger i skrivelsen af 17. maj 1992 til SA.
I sin udtalelse anførte ombudsmanden nogle principielle betragtninger om betingelserne for at ændre størrelsen af ægtefællebidrag med tilbagevirkende kraft. Ombudsmanden udtalte videre at han i den konkrete sag ikke var enig med CD i, at oplysningerne i A's skrivelse af 17. maj 1992 kunne anses for urigtige, og han måtte derfor anse rigtigheden af CD's afgørelse for særdeles tvivlsom. Ombudsmanden kritiserede endvidere begrundelsen for CD's afgørelse, som han fandt var misvisende. Ombudsmanden henstillede til CD at der blev meddelt A fri proces til prøvelse af CD's afgørelse ved domstolene. (J. nr. 1993-1728-651).