A, der ved et færdselsuheld havde brækket begge ben, søgte i 1988 om støtte til køb af bil efter bistandslovens § 58. Læge og speciallæge samt kommunens og revaliderings- og pensionsnævnets (R-PN's) lægefaglige konsulenter anbefalede at det ansøgte blev bevilget. R-PN og Den Sociale Ankestyrelse (DSA) afslog imidlertid A's ansøgning. Som begrundelse for afslaget henviste DSA blandt andet til at A's tilstand ikke var stationær, idet der var mulighed for operation. DSA fandt på den baggrund at A ikke opfyldte betingelserne for bevilling af støtte til køb af bil.
Ombudsmanden kritiserede dele af R-PN's og DSA's sagsbehandling, manglende partshøring og mangelfuld begrundelse i R-PN's og DSA's afgørelser i sagen.
Ombudsmanden havde under sagen forgæves forsøgt at få sikker viden om DSA's anvendelse af "varighedskriteriet" ved bedømmelsen af sager som den foreliggende. Ombudsmanden måtte derfor fastholde sin umiddelbare opfattelse: at den blotte henvisning til en operationsmulighed ikke på en udtømmende og forståelig måde kunne begrunde DSA's afslag på støtte. Ombudsmanden kritiserede på den baggrund DSA's argumentations form og indhold, og under henvisning hertil samt til omfanget og indholdet af de lægelige vurderinger i sagen henstillede ombudsmanden at sagen blev taget op til ny overvejelse. (J. nr. 1991-1996-056).