Det Sociale Ankenævn (SAN) havde stadfæstet K Kommunes (K's) afgørelse om A's pligt til tilbagebetaling af for meget modtaget boligstøtte for 1988. K havde fremsat sit krav over for A i juni måned 1991; men A havde allerede i januar 1989 underrettet K om ændringer i hendes lønindkomst for 1988 og frem og anmodet om at boligstøtten blev reguleret. Boligstøtten var herefter blevet nedsat for 1989.
Ombudsmanden udtalte at A efter det oplyste om hendes husstandsindkomst i 1988 umiddelbart havde pligt til at tilbagebetale for meget modtaget boligstøtte, og ombudsmanden var enig med SAN i at K's krav ikke kunne anses for forældet efter dansk rets almindelige regler om forældelse. Ombudsmanden fandt imidlertid ikke at der i den konkrete sag kunne bortses fra, at A efter sin henvendelse til K i januar 1989 havde fået det indtryk, at der med nedsættelsen af hendes boligydelse for 1989 også var taget hensyn til, at hun havde fået for meget i boligstøtte i 1988.
Ombudsmanden mente endvidere at det burde tillægges væsentlig betydning, at K først gjorde tilbagebetalingskravet gældende 2½ år efter udgangen af det år, tilbagebetalingskravet vedrørte. K havde herved handlet i strid med 2-års fristen i Boligstyrelsens vejledning af 22. oktober 1987 om individuel boligstøtte, og det uanset at kommunen siden november 1989, det vil sige 19 måneder før kravet blev rejst, var i besiddelse af alle nødvendige oplysninger. Sammenfattende var det ombudsmandens opfattelse at der var grund til at overveje, hvorvidt K's tilbagebetalingskrav måtte anses for bortfaldet efter en almindelig passivitetsbetragtning.
Ombudsmanden henstillede til SAN at tage sagen op til fornyet overvejelse. (J. nr. 1993-793-083).