En kommune X besluttede med øjeblikkelig virkning at fritstille A, der var leder af en af kommunens daginstitutioner. A havde umiddelbart forinden udtalt sig kritisk til pressen om kommunens planer for omorganisering af børneinstitutionerne. Det kommunale tilsynsråd i Y Amt besluttede at undersøge sagen i lyset af reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. Tilsynsrådet indhentede en udtalelse fra kommunen og meddelte herefter - uden forinden at have forelagt kommunens udtalelse for A - at man ikke havde grundlag for at antage, at kommunen havde handlet retsstridigt.
I sin klage til ombudsmanden anførte A blandt andet at tilsynsrådet burde have forelagt kommunens udtalelse for hende, før man besluttede ikke at foretage videre, jf. forvaltningslovens § 19.
Der var enighed mellem ombudsmanden og Indenrigsministeriet om at tilsynsrådets udtalelse var en afgørelse i forvaltningslovens forstand, at A var part i sagen, og at tilsynsrådet derfor burde have partshørt A over kommunens udtalelse. Ombudsmanden forudsatte at tilsynsrådet - hvis A ønskede det - ville genoptage sagen. Han foretog herefter ikke videre i sagen.
Sagen gav ombudsmanden anledning til mere generelt at udtale sig om afgrænsningen af forvaltningslovens afgørelses- og partsbegreb i relation til de kommunale tilsynsmyndigheders virksomhed. (J. nr. 1992-1171-813).