Nyhedsbrev februar 2025

Nyheder

Ofre for forbrydelser må vente for længe på erstatning

Sagsbehandlingstiderne er generelt alt for lange i Erstatningsnævnet, der behandler sager om erstatning til ofre for forbrydelser. Det konkluderer ombudsmanden i en ny undersøgelse.

Ombudsmanden indledte sin undersøgelse, efter at Erstatningsnævnet og Civilstyrelsen, der er sekretariat for nævnet, i april 2024 offentliggjorde, at der fremover ville gå op til 24 måneder, før en ansøgning med et erstatningskrav kunne tages under behandling.

”Erstatningsnævnet behandler sager af stor betydning for de involverede. Det er derfor også vigtigt, at de bliver behandlet inden for rimelig tid. Og jeg kan kun være enig i, at der er grund til at se med stor alvor på de aktuelle sagsbehandlingstider”, siger Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen.

Justitsministeriet oplyste, at ministeriet ser med alvor på de lange sagsbehandlingstider og sammen med Civilstyrelsen har et stort fokus på at finde en permanent og holdbar løsning, herunder at et større analysearbejde på området påtænkes igangsat.

Læs hele nyheden

Ombudsmanden på tilsyn i landets eneste kvindefængsel

Folketingets Ombudsmand har været på tilsyn i Jyderup Fængsel, der i oktober 2021 blev omdannet til et kvindefængsel.

Formålet med at etablere et rent kvindefængsel var at skabe bedre sikkerhed mod chikane og overgreb for de kvindelige indsatte samt at forbedre muligheden for at tilbyde relevante aktiviteter og beskæftigelse til dem.

Da det er det eneste kvindefængsel i landet, skal det rumme mange forskellige indsatte. Fængslet skal ifølge ledelsen blandt andet håndtere mange indsatte med psykiatriske diagnoser eller andre psykiske vanskeligheder. Det kan skabe utryghed blandt de øvrige indsatte og kræver, at der er opmærksomhed om håndteringen af psykisk sårbare indsatte. Fængslets fysiske rammer kan samtidig indebære vanskeligheder i forhold til indsatte med fysiske handicap og plejebehov.

I forlængelse af sit tilsyn gav ombudsmanden en række anbefalinger til fængslets ledelse.

Læs hele nyheden

Ombudsmanden afsluttede undersøgelse af sagsbehandlingstider på værgemålsområdet

Folketingets Ombudsmand indledte i sommeren 2024 en undersøgelse af sagsbehandlingstiderne på værgemålsområdet.

Sagsbehandlingstiderne har været stigende i en periode og har givet anledning til offentlig bevågenhed.

Under et samråd i januar 2025 i Folketingets Socialudvalg tilkendegav social- og boligministeren, at sagsbehandlingstiderne på værgemålsområdet er uholdbare. Ombudsmanden tilsluttede sig ministerens vurdering.

Der er tilført yderligere ressourcer til området, og Justitsministeriet har sendt et udkast til lovforslag i høring, der har til formål bl.a. at bringe Familieretshusets sagsbehandlingstider ned.

Ombudsmanden har på den baggrund bedt Social- og Boligministeriet om primo 2026 at sende en redegørelse for udviklingen i sagsbehandlingstiderne og sagsbeholdningen i 2025 samt en vurdering af bl.a., om de tiltag, der er blevet iværksat, kan anses for tilstrækkelige.

Læs hele nyheden

Generelle retningslinjer for anvendelse af mobile enheder var ikke ”politisk ministerbetjening”

En journalist søgte det daværende Social-, Bolig- og Ældreministerium om aktindsigt i alle notater om den daværende ministers brug af sin mobiltelefon.

Et dokument om retningslinjer vedrørende ministerens og den særlige rådgivers brug af mobile enheder indeholdt oplysninger, der var indhentet fra Justitsministeriet, om forståelsen af de fællesstatslige retningslinjer for opbevaring af SMS-beskeder mv., som Justitsministeriet havde udsendt.

Social- og Boligministeriet mente, at oplysningerne måtte anses for interne, fordi de var indhentet som led i ministerbetjening, og derfor ikke skulle ekstraheres efter offentlighedslovens § 28.

Ombudsmanden mente ikke, at der var tale om ”politisk ministerbetjening”, men at oplysningerne havde karakter af eksterne faglige vurderinger af relevans for sagen, der var ekstraheringspligtige efter offentlighedslovens § 28.

Læs hele nyheden 

Forsvarsministeriet har for lang sagsbehandlingstid i aktindsigtssager

Sagsbehandlingstiden i aktindsigtssager i Forsvarsministeriet er utilfredsstillende lang. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget fra 13,5 arbejdsdage i 2023 til 24,9 arbejdsdage i 1.-3. kvartal af 2024.

Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget på baggrund af flere klager fra blandt andet journalister.

Forsvarsministeriet har oplyst til ombudsmanden, at ministeriet har iværksat forskellige tiltag, som forventes løbende at nedbringe sagsbehandlingstiderne i 2. halvår af 2024 og i 2025. Efter ombudsmandens opfattelse må det dog give anledning til nogen tvivl, om ministeriets tiltag kan forventes at få den planlagte effekt. Og selv hvis det bliver tilfældet, vil der være tale om en meget lang periode, hvor ministeriet må forventes at have utilfredsstillende lange sagsbehandlingstider på aktindsigtsområdet.

Derfor har ombudsmanden henstillet, at ministeriet overvejer at iværksætte yderligere tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiderne inden for en kortere tidshorisont. Ombudsmanden har af samme årsag orienteret Folketingets Retsudvalg samt Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg om sagen.

Læs hele nyheden

Ombudsmanden undersøger forholdene for patienter indlagt på retspsykiatriske afdelinger

Ombudsmanden vil i 2025 besøge de retspsykiatriske afdelinger, hvor blandt andet personer med dom til anbringelse eller behandling er indlagt.

Under tilsynsbesøgene vil ombudsmanden have særligt fokus på de retspsykiatriske patienters rettigheder, herunder om regionerne overholder de regler, der skal medvirke til at sikre, at retspsykiatriske patienter ikke er indlagt i længere tid end nødvendigt. Det vedrører for eksempel udarbejdelse af behandlingsplaner, udgangsforløb og samarbejde med andre instanser.

Ombudsmanden vil også undersøge brugen af tvang, indgreb og restriktioner over for de retspsykiatriske patienter samt patienternes relationer til for eksempel personalet og andre patienter.

Læs hele nyheden

Ombudsmandens Børnekontor fører i 2025 tilsyn med unges forhold i fængsler og arrester

Ombudsmandens Børnekontor vil ved sine tilsynsbesøg i 2025 have fokus på forholdene og rammerne for de unge, der er indsat i kriminalforsorgens institutioner, hvor der i øvrigt primært er placeret voksne.

Ifølge kriminalforsorgens offentliggjorte statistik blev der i 2023 indsat 139 unge mellem 15 og 17 år i fængsler og arrester.

I forbindelse med tilsynsbesøgene vil ombudsmanden blandt andet se på institutionernes brug af magt, isolation og udelukkelse af unge fra fællesskab samt informationen til de unge om deres rettigheder. Ombudsmanden vil også have fokus på institutionernes tilbud om undervisning, beskæftigelse og fritidsaktiviteter samt sundhedsmæssige forhold.

Læs hele nyheden

Ombudsmanden vil undersøge handicaptilgængeligheden til borgerservicecentre

Som led i Folketingets Ombudsmands opgave med at undersøge, om offentlige bygninger er tilgængelige for personer med handicap, vil ombudsmanden i de kommende år gennemføre tilsyn med tilgængeligheden til kommunale borgerservicecentre.

Resultaterne vil blive sammenfattet i en temarapport.

Læs hele nyheden

Ombudsmanden har undersøgt handicaptilgængeligheden til en række sundhedscentre

Folketingets Ombudsmand har som led i sit tilsyn med tilgængeligheden til offentlige bygninger for personer med handicap gennem en periode haft fokus på sundhedscentre. Han har været på tilsynsbesøg i seks sundhedscentre rundt om i landet.

Det var ombudsmandens opfattelse, at de bygningsmæssige forhold generelt gjorde det muligt for brugere med handicap at færdes indendørs i de besøgte sundhedscentre, herunder benytte behandlings- og træningsrum. Det var dog ombudsmandens vurdering, at adgangsforholdene til centrene og handicaptoilet-faciliteterne kunne vanskeliggøre tilgængeligheden af centrene for brugere med handicap.

Ombudsmanden havde ved alle seks tilsynsbesøg anledning til at komme med anbefalinger til forbedring af tilgængeligheden til sundhedscentrene.

Læs hele nyheden

FOB-sager offentliggjort siden seneste nyhedsbrev

FOB 2024-24

Manglende dokumentation for central udmelding understøttede ikke tilliden til offentlige myndigheder

Da to lovforslag om en ny ejendomsskattelovgivning blev sendt i høring, offentliggjorde Skatteministeriet en nyhed med udsagnet om, at 4 ud af 5 boligejere stod til en skattelettelse året efter. En journalist anmodede nogle måneder senere om aktindsigt i beregningerne bag udsagnet.

Skatteministeriet anførte, at der løbende var foretaget beregninger i Danmarks Statistiks lovmodelserver, der havde vist, at 4 ud af 5 boligejere stod til en skattelettelse. Der forelå dog ikke dokumenter med disse beregninger, og der var ikke på anden måde sikret dokumentation for beregningernes nærmere indhold og resultater.

Det var efter ombudsmandens opfattelse uheldigt, at Skatteministeriet ikke havde valgt at sikre sig dokumentation for beregningerne forud for udmeldingen. Ombudsmanden udtalte, at det ikke er understøttende for tilliden til de udmeldinger, der kommer fra offentlige myndigheder, hvis der ikke foreligger dokumentation – eller dog efterfølgende genskabes dokumentation – for så væsentlige udmeldte udsagn.

FOB 2024-25

Gældsstyrelsens inddrivelse af bidragskrav i udlandet

Ombudsmanden iværksatte en egen drift-undersøgelse af Gældsstyrelsens inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet med fokus på underholdsbidrag, der ikke er udlagt forskudsvis af det offentlige, bl.a. forhøjede børnebidrag.

Skattemyndighederne havde peget på hindringer for inddrivelsen, bl.a. manglende adresseoplysninger på bidragspligtige i udlandet, der ofte er en grundlæggende forudsætning for inddrivelsen.

Ombudsmanden mente, at hindringerne måtte have stået Gældsstyrelsen klart på et tidligt tidspunkt og kunne have betydning for inddrivelseseffektiviteten i en væsentlig del af de omhandlede sager.

Det var samlet set ombudsmandens opfattelse, at Gældsstyrelsen i adskillige år ikke havde levet op til sin lovmæssige forpligtelse til at bistå borgerne med inddrivelsen af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet, og at der herved var tale om et grundlæggende myndighedssvigt.

FOB 2024-26

Oplysninger om generelle retningslinjer var ikke "politisk ministerbetjening", men ekstraheringspligtige eksterne vurderinger

Et internt notat hos Social- og Boligministeriet om retningslinjer vedrørende ministerens og den særlige rådgivers anvendelse af mobile enheder indeholdt nogle oplysninger fra Justitsministeriet. Oplysningerne vedrørte forståelsen af Justitsministeriets fællesstatslige retningslinjer for opbevaring af SMS-beskeder mv.

Ombudsmanden mente, at oplysningerne ikke kunne anses for at være indhentet som led i ”politisk ministerbetjening” i offentlighedslovens § 24’s forstand og derfor måtte anses for eksterne i relation til spørgsmålet om ekstrahering efter offentlighedslovens § 28. Ombudsmanden mente endvidere, at oplysningerne havde karakter af eksterne faglige vurderinger, der var relevante for sagen og derfor ekstraheringspligtige efter offentlighedslovens § 28, stk. 1, 2. pkt.

FOB 2024-27

Betingelserne for dataudtræk efter offentlighedsloven var ikke opfyldt

En journalist bad om aktindsigt i en oversigt over de 80 bedst lønnede statsansatte i 2024 udarbejdet på samme måde og efter samme kriterier som opgørelser, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen havde udarbejdet til journalistens medie i 2022 og 2023. Styrelsen afslog at udarbejde oversigten i medfør af offentlighedslovens § 11 om dataudtræk.

Ombudsmanden anførte, at udarbejdelse af den ønskede opgørelse efter styrelsens oplysninger krævede, at der skulle foretages flere dataudtræk, der skulle tilpasses og sammenholdes. Ud fra styrelsens oplysninger om de nødvendige dataudtræk og det estimerede ressourceforbrug dertil var det ombudsmandens opfattelse, at opgørelsen ikke ville indebære en sammenstilling af foreliggende oplysninger ved få og enkle kommandoer. Ombudsmanden var derfor enig med styrelsen i, at betingelserne i offentlighedslovens § 11 ikke var opfyldt.

FOB 2024-28

Kunstfond kunne ikke afslå anmodning om aktindsigt i medfør af chikanebestemmelse

En borger klagede over, at Statens Kunstfond havde givet ham afslag på aktindsigt i en oversigt over en bestemt kunstners ansøgninger med henvisning til den dagældende chikanebestemmelse i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2. Kunstfonden havde lagt til grund, at der eksisterede et uvenskab mellem borgeren og kunstneren, og at borgerens aktindsigtsanmodning udsprang af dette uvenskab.

Ombudsmanden mente ikke, at den blotte konstatering af et uvenskab eller en konflikt mellem to personer var tilstrækkeligt til at afslå aktindsigt efter den dagældende chikanebestemmelse.

Borgeren klagede også til ombudsmanden over, at Kunstfonden med henvisning til forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, havde givet ham delvist afslag på partsaktindsigt i bl.a. den pågældende kunstners høringssvar til kunstfonden i forbindelse med aktindsigtssagen. Ombudsmanden mente ikke, at Kunstfonden havde angivet hensyn, der kunne begrunde undtagelse af oplysninger efter bestemmelsen.

Ombudsmanden henstillede til kunstfonden at genoptage begge sager med henblik på at træffe nye afgørelser.

FOB 2024-29

Styrelse kunne undlade at partshøre over oplysninger om identiteten på en elev og hans far på grund af risiko for repressalier

En advokat klagede over en afgørelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om bortvisning af en elev fra en gymnasiekostskole. Bortvisningen skete på baggrund af bl.a. oplysninger, som institutionen havde modtaget fra en far til en anden elev på institutionen.

Hverken institutionen eller styrelsen havde i forbindelse med bortvisnings- og klagesagen gjort den bortviste elev bekendt med identiteten på faren eller hans søn, eller med oplysninger, der ville kunne have gjort ham bekendt hermed. De havde i den forbindelse henvist til risikoen for repressalier.

Ombudsmanden havde samlet set ikke grundlag for at tilsidesætte resultatet af styrelsens vurdering, hvorefter styrelsen kunne undlade partshøring over de pågældende oplysninger.

Beretningssager 1989-1998 nu digitalt tilgængelige

I ombudsmandens trykte beretninger fra 1989-1998 blev en række dokumenter omtalt i en kort notits og mærket R, da det var planen, at de skulle offentliggøres i Retsinformation. Det var dog ikke alle udtalelser, der var udtaget til offentliggørelse, der blev lagt i Retsinformation eller offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside.

Nu er sagerne imidlertid offentliggjort på hjemmesiden og dermed tilgængelige for alle. De kan søges frem på sagsnummeret eller ved at bruge denne liste.