Ombudsmanden iværksatte en egen drift-undersøgelse af Gældsstyrelsens inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet med fokus på underholdsbidrag, der ikke er udlagt forskudsvis af det offentlige, herunder bl.a. forhøjede børnebidrag. I undersøgelsen indgik dels en generel undersøgelse af Gældsstyrelsens processer mv. for inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet, dels en undersøgelse af et konkret sagsforløb om inddrivelse i udlandet af et forhøjet børnebidrag.
Skattemyndighederne havde peget på hindringer for inddrivelsen, bl.a. manglende adresseoplysninger på bidragspligtige i udlandet, der ofte er en grundlæggende forudsætning for inddrivelsen.
Ombudsmanden anførte, at der altid vil kunne opstå forhold eller begivenheder, som det kan være vanskeligt eller umuligt at forudse, og som kan have en negativ indflydelse på myndighedens evne til at udføre sine lovpålagte opgaver. Men navnlig i relation til de forhold, som det er muligt at tage højde for, kan myndigheden have pligt til at tage initiativer – f.eks. for at imødegå erkendte, mere væsentlige eller ofte forekommende hindringer for en effektiv og velfungerende administration af dens ressort.
Ombudsmanden mente, at der i alle tilfælde var tale om hindringer, der dels måtte have stået Gældsstyrelsen klart på et tidligt tidspunkt, dels kunne have betydning for inddrivelseseffektiviteten i en væsentlig del af de omhandlede sager.
Det var samlet set ombudsmandens opfattelse, at Gældsstyrelsen i adskillige år ikke havde levet op til sin lovmæssige forpligtelse til at bistå borgerne med inddrivelsen af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet, og at der herved var tale om et grundlæggende myndighedssvigt.
Ombudsmanden fandt i medfør af ombudsmandslovens § 24 grundlag for at underrette Folketingets Retsudvalg og skatteministeren om undersøgelsen. Ombudsmanden fandt endvidere grundlag for at underrette Folketingets Skatteudvalg.
(Sag nr. 23/06414 og 23/04661)