En journalist havde fået delvist afslag på aktindsigt i et notat om retningslinjer vedrørende ministerens og den særlige rådgivers anvendelse af mobile enheder.
Ombudsmanden var enig med Social- og Boligministeriet i, at notatet måtte anses for et internt dokument efter offentlighedslovens § 23, stk. 1.
Notatet indeholdt nogle oplysninger, der var blevet indhentet telefonisk fra Justitsministeriet som led i udarbejdelsen af notatet. Oplysningerne vedrørte forståelsen af Justitsministeriets fællesstatslige retningslinjer for opbevaring af SMS-beskeder mv. Notatet fremstod som generelle administrative retningslinjer, der beskrev en række forhold af bl.a. administrativ, it-sikkerhedsmæssig og praktisk karakter, og indeholdt ikke rådgivning mv. af ministeren til brug for en politisk stillingtagen e.l. Der forelå ikke oplysninger om, at udvekslingen var sket som led i politisk ministerbetjening. Ombudsmanden mente, at oplysningerne fra Justitsministeriet ikke kunne anses for at være indhentet som led i ”politisk ministerbetjening” i offentlighedslovens § 24’s forstand, og at de således måtte anses for eksterne i relation til spørgsmålet om ekstrahering efter offentlighedslovens § 28.
Oplysningerne fra Justitsministeriet var indgået som en del af grundlaget for Social- og Boligministeriets egne retningslinjer og havde ikke blot karakter af en gengivelse af gældende ret, men angik den nærmere forståelse af, hvordan de fællesstatslige retningslinjer skulle udmøntes. Efter ombudsmandens opfattelse måtte Justitsministeriet anses for i kraft af sin faglige viden og indsigt at have særlige forudsætninger for at udtale sig i relation til spørgsmål om retningslinjerne. Ombudsmanden mente derfor, at oplysningerne fra Justitsministeriet havde karakter af eksterne faglige vurderinger, der var relevante for sagen og derfor ekstraheringspligtige efter offentlighedslovens § 28, stk. 1, 2. pkt. Ombudsmanden henstillede til Social- og Boligministeriet at genoptage sagens behandling og træffe en ny afgørelse.
(Sag nr. 24/02844)