En advokat klagede over en afgørelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om bortvisning af en elev fra en gymnasiekostskole. Bortvisningen skete på baggrund af bl.a. oplysninger, som institutionen havde modtaget fra en far til en anden elev på institutionen.
Hverken institutionen eller styrelsen havde i forbindelse med bortvisnings- og klagesagen gjort den bortviste elev bekendt med identiteten på faren eller hans søn eller med oplysninger, der ville kunne have gjort ham bekendt hermed. De havde i den forbindelse henvist til risikoen for repressalier.
Ombudsmanden afgrænsede sin undersøgelse til styrelsens vurdering af, om den bortviste elev skulle have været partshørt over de oplysninger i sagen, der ville kunne have gjort ham bekendt med identiteten på den anden elev, herunder oplysninger om identiteten på elevens far, som havde indberettet de belastende oplysninger. Efter at risikoen for repressalier i fortrolig form var blevet konkretiseret for ombudsmanden under hans behandling af sagen, havde ombudsmanden ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens vurdering af, at der forelå en konkret risiko for repressalier i forhold til den elev, hvis far foretog indberetningen til institutionen.
Vurderingen af karakteren og vægten af denne risiko måtte foretages under inddragelse af oplysninger i sagen om bl.a. elevkulturen på institutionen. Henset til disse oplysninger, og til, at der var tale om en kostskole, hvor mindreårige og ganske unge elever bor uden deres forældre og dermed kan være i en ganske udsat situation, mente ombudsmanden samlet set, at risikoen for repressalier måtte anses at have en sådan karakter og vægt, at der forelå afgørende hensyn til beskyttelse af den omhandlede elev. Hertil kom i øvrigt den offentlige interesse i at sikre et godt undervisningsmiljø, der forelå i den aktuelle sag.
Ombudsmanden havde derfor samlet set ikke grundlag for at tilsidesætte resultatet af styrelsens vurdering, hvorefter styrelsen kunne undlade partshøring over de pågældende oplysninger.
(Sag nr. 24/03810)