Nyhedsbrev juli 2024

Nyheder

Ombudsmanden spørger til Familieretshusets sagsbehandlingstider i sager om værgemål

Folketingets Ombudsmand har bedt Familieretshuset om en række oplysninger om sagsbehandlingstiden og prioriteringen af sager på værgemålsområdet. Samtidig har ombudsmanden bedt om at få oplyst, hvilke initiativer Familieretshuset har iværksat – eller planlægger at iværksætte – for at nedbringe sagsbehandlingstiderne. 

Det sker som følge af, at ombudsmanden i den senere tid har modtaget flere klager om Familieretshusets sagsbehandlingstider i konkrete sager om værgemål, ligesom der også har været medieomtale af Familieretshusets sagsbehandlingstider i netop værgemålssager.

Læs hele nyheden.

Kommuner kan ikke beslutte aldrig at anvende servicelovens § 102

Kommuner kan ikke træffe en generel beslutning om, at de aldrig vil tilbyde hjælp efter servicelovens § 102; en paragraf, der giver mulighed for at give borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer hjælp af behandlingsmæssig karakter.

Det konkluderer ombudsmanden efter at have gennemført en undersøgelse på baggrund af to konkrete klager.

Ombudsmanden lægger vægt på, at vurderingstemaet efter bestemmelsens ordlyd er den enkelte borgers særlige behov, og at serviceloven som det klare udgangspunkt forpligter myndighederne til at foretage konkrete og individuelle vurderinger af borgernes behov for hjælp.

Læs hele nyheden.

Børnekontoret har undersøgt børn og unges forhold i psykiatrien

Gennem en række tilsyn satte Ombudsmandens Børnekontor i 2023 fokus på børn og unge i psykiatrien.

Børn og unge med en psykiatrisk diagnose kan være i en særligt sårbar situation. Det gælder ikke mindst de børn og unge, der har behov for døgnindlæggelse i psykiatrien, hvor reglerne giver mulighed for brug af tvang.

Ombudsmandens overordnede indtryk efter tilsynsbesøgene var, at personalet behandlede børnene og de unge med omsorg og respekt og ydede en professionel og engageret indsats. Ombudsmanden noterede sig dog visse forbedringspunkter, bl.a. i forbindelse med procedurerne før og efter brug af tvang.

Læs hele nyheden.

Undersøgelse af transport af indsatte i kriminalforsorgen

Ombudsmandens tilsynsbesøg på voksenområdet havde i 2023 fokus på kriminalforsorgens transport af indsatte til retsmøder, ambulant behandling og ved overførsel af indsatte fra en institution i kriminalforsorgen til en anden.

Ombudsmanden konstaterer overordnet, at kriminalforsorgen tilrettelægger transporterne på en professionel og hensigtsmæssig måde. Der tages generelt højde for, at de indsatte ofte befinder sig i en sårbar situation.

Der er dog også forhold, som ombudsmanden mener kan blive bedre. Kriminalforsorgen bør således sikre fokus på at afhjælpe sproglige barrierer under transport, herunder at der gøres brug af tolkebistand i nødvendigt omfang. Endvidere har undersøgelsen vist en vis usikkerhed i kriminalforsorgen i forhold til, hvilket regelsæt om brug af håndjern der skal anvendes i forhold til konkrete transporter.

Læs hele nyheden.

Ombudsmandens beretning for 2023 på engelsk – bl.a. med artikel om ombudsmanden og EU-retten

‘Today, the Ombudsman consumes neither painkillers nor champagne when it turns out that a case includes EU law.ʼ

(”I dag indtager ombudsmanden hverken hovedpinepiller eller champagne, når det viser sig, at en sag indeholder EU-ret.”)

Det skriver Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, i en artikel i den engelske udgave af ombudsmandens beretning for 2023.

I artiklen analyserer Niels Fenger udviklingen i ombudsmandsinstitutionens tilgang til EU-ret i årenes løb og konstaterer, at EU-retten i de senere år har indtaget sin plads som et naturligt prøvelsesgrundlag på samme måde som danske regler.

Læs beretningen.

 

FOB-sager offentliggjort siden seneste nyhedsbrev

FOB 2024-18

Aktindsigt vedrørende visse virksomheders situation ved mangel på gas

En journalist fik delvist afslag på aktindsigt i en undersøgelse vedrørende life science-virksomheders situation i tilfælde af gasmangel.

På det grundlag, der var tilvejebragt under ombudsmandens behandling af sagen, kunne han ikke kritisere, at Erhvervsministeriet efter offentlighedslovens § 31 havde undtaget oplysninger om bl.a. virksomhedernes navne og andre oplysninger, der kunne identificere virksomhederne, samt oplysninger om deres sikkerhedsberedskab og afhængighed af gas.

Til gengæld kunne ombudsmanden på det foreliggende grundlag ikke lægge til grund, at de interesser, der er beskyttet af § 31, ville lide skade ved udlevering af de øvrige oplysninger, som ministeriet havde undtaget efter bestemmelsen. Det drejede sig om bl.a. mere generelle oplysninger om status for ministeriets undersøgelse, gengivelse af medieomtale samt oplysninger, som ministeriet havde været indforstået med, at journalisten modtog i partshøring.

FOB 2024-17

Transportministeriet kunne afslå aktindsigt af hensyn til det offentliges økonomiske interesser knyttet til voldgiftssager

Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet var som bygherrer på byggeriet af Niels Bohr Bygningen involveret i voldgiftssager mod flere entreprenørselskaber som følge af forsinkelser ved byggeriet. Et af selskaberne anmodede Transportministeriet om aktindsigt i fortrolige orienteringer fra ministeriet til Folketinget vedrørende byggeriet.

Transportministeriet afviste at give aktindsigt i visse oplysninger med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 3, om hensynet til det offentliges økonomiske interesser.

Ombudsmanden var enig i, at også det offentliges økonomiske interesser, der knytter sig til voldgiftssager, der udspringer af kontraktforhold, er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Ombudsmanden kunne endvidere ikke tilsidesætte Transportministeriets vurdering af, at udlevering af oplysningerne ville kunne få indflydelse på verserende voldgiftssager eller sager, som styrelserne konkret overvejede at anlægge.

FOB 2024-16

Kommuner skal offentliggøre udbetalte vederlag til byrådsmedlemmer

Kommunerne skal efter kommunestyrelsesloven § 16 e, stk. 1 offentliggøre størrelsen af de vederlag, som kommunalbestyrelsesmedlemmer får udbetalt for at varetage eksterne hverv, som de har i kraft af deres medlemskab af kommunalbestyrelsen, f.eks. at sidde i bestyrelsen for et selskab.

En journalist havde klaget over, at Københavns Kommune efter hans mening offentliggjorde vederlagssatser for borgerrepræsentationsmedlemmernes hverv på en måde, der gjorde det umuligt at regne ud, hvor store beløb det enkelte medlem af Borgerrepræsentationen reelt havde fået udbetalt.

Ombudsmanden udtaler, at kommunerne er forpligtet til at offentliggøre de faktisk udbetalte vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Det er ikke tilstrækkeligt at oplyse f.eks. en generel timesats for et givent vederlag, hvis man ikke samtidig oplyser mængden af forbrugte timer.

FOB 2024-15

Aktindsigtsanmodning skulle afgrænses bredere og i forhold til visse sager videresendes

En borger bad Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om aktindsigt i ”sagerne om disciplinære sanktioner” i anledning af Minkkommissionens beretning. Styrelsen oplyste, at den havde varetaget sagsbehandlingen af fem disciplinærsager på vegne af tre ministerier. Ombudsmanden var enig med styrelsen i, at den, jf. offentlighedslovens § 36, stk. 1, ikke havde kompetence til at træffe afgørelse i fire af sagerne, som var afsluttet og overdraget til ministerierne. Styrelsen skulle dog have videresendt anmodningen til behandling hos de tre ministerier, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2.

Styrelsen havde også afslået aktindsigt i den sag, som endnu ikke var afsluttet, med henvisning til at personalesager som udgangspunkt er undtaget fra aktindsigt. Det kunne ombudsmanden ikke kritisere. Ombudsmanden var dog ikke enig i styrelsens forståelse og afgrænsning af aktindsigtsanmodningen. Han henstillede derfor til styrelsen at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse.