En borger klagede over, at Statens Kunstfond havde givet ham afslag på aktindsigt i en oversigt over en bestemt kunstners ansøgninger med henvisning til den dagældende chikanebestemmelse i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2. Kunstfonden havde ved afgørelsen lagt til grund, at der eksisterede et uvenskab mellem borgeren og kunstneren, og at borgerens aktindsigtsanmodning – der alene relaterede sig til den pågældende kunstner – udsprang af dette uvenskab.
Ombudsmanden mente ikke, at den blotte konstatering af et uvenskab eller en konflikt mellem to personer – og det forhold, at den ene søgte aktindsigt i oplysninger vedrørende den anden – var tilstrækkeligt til at afslå aktindsigt efter den dagældende chikanebestemmelse. Ombudsmanden henviste til, at det påhvilede Kunstfonden at påvise, at der var grundlag for at antage, at anmodningen skulle tjene et retsstridigt formål e.l. (et klart tilfælde af misbrug), og at praksis efter bestemmelsen var restriktiv.
Borgeren klagede også til ombudsmanden over, at Kunstfonden – med henvisning til forvaltningslovens § 15 b, nr. 5 – havde givet ham delvist afslag på partsaktindsigt i den pågældende kunstners høringssvar til Kunstfonden i forbindelse med aktindsigtssagen. Det var Kunstfondens vurdering, at en udlevering af kunstnerens bemærkninger ville kunne føre til yderligere konflikt mellem de to personer, og at kunstnerens – og evt. også borgerens egne – private interesser derved ville kunne lide skade af betydning.
Ombudsmanden fandt ikke, at Kunstfonden herved havde angivet konkrete afgørende hensyn til private interesser eller godtgjort, at disse interesser risikerede at lide skade. Det var derfor på det foreliggende grundlag ombudsmandens opfattelse, at Kunstfonden ikke med hjemmel i forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, kunne undtage dele af kunstnerens bemærkninger til Kunstfonden fra partsaktindsigt.
Ombudsmanden henstillede til Kunstfonden at genoptage begge sager med henblik på at træffe nye afgørelser.
(Sag nr. 24/04385)