Nyhedsbrev nr. 1 - maj 2024

Nyheder

Kommuner skal offentliggøre udbetalte vederlag til byrådsmedlemmer

Kommunerne skal efter kommunestyrelsesloven offentliggøre størrelsen af de vederlag, som kommunalbestyrelsesmedlemmer faktisk får udbetalt for at varetage eksterne hverv, som de har i kraft af deres medlemskab af kommunalbestyrelsen, f.eks. at sidde i bestyrelsen for et selskab.

Det udtalte ombudsmanden efter at have modtaget en klage fra en journalist over, at Københavns Kommune efter hans mening offentliggjorde vederlagssatser for borgerrepræsentationsmedlemmernes hverv på en måde, der gjorde det umuligt at regne ud, hvor store beløb det enkelte medlem af Borgerrepræsentationen reelt havde fået udbetalt.

Læs hele nyheden

Kærshovedgård bør forbedre sikkerhedssituationen for beboerne

Folketingets Ombudsmand har været på et tilsynsbesøg på Udrejsecenter Kærshovedgård. Ombudsmanden fandt ikke, at de generelle forhold på Kærshovedgård er i strid med forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling i FN’s Torturkonvention og artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Ombudsmanden konstaterede dog, at forholdene for beboerne på tålt ophold fortsat må anses for meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse – og at dette i forhold til den generelle sikkerhedssituation på udrejsecentret gælder i endnu større grad end tidligere.

Læs hele nyheden

Styrelse gjorde ikke nok for at forhindre meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger

Vurderingsstyrelsen kunne på forhånd have gjort mere for at afdække og forebygge problemerne med de meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger, der blev offentliggjort i september 2023. Det udtaler Folketingets Ombudsmand efter at have foretaget en undersøgelse af sagen.

I sin undersøgelse har ombudsmanden fokuseret på de ejendomme, hvor grundværdien blev vurderet til at være markant højere end ejendomsværdien. Disse foreløbige vurderinger har Vurderingsstyrelsen betegnet som ”meget skæve”, og styrelsens efterfølgende gennemgang af vurderingerne har resulteret i mere end 60.000 ændringer.

Læs hele nyheden

Kommune kunne ikke stille krav om Nemkonto til udbetaling af kontanthjælp

Hvis en borger ikke har en Nemkonto, må kommunen sikre, at borgeren får udbetalt sine penge på en anden måde. Kommunen kan ikke sætte udbetalingen i bero, indtil borgeren får en Nemkonto, eller kræve, at udbetalingen i stedet foretages via en tredjeparts konto, f.eks. en pårørende.

Det udtalte ombudsmanden på baggrund af en sag fra Københavns Kommune.

Læs hele nyheden

En klagers adgang til oplysninger om sig selv i sognepræsts personalesag kunne som udgangspunkt ikke afvises

Retten til egenacces i personalesager gælder ikke kun for den ansatte selv, men også for andre, hvis personlige forhold omtales i personalesagen.

Det udtalte ombudsmanden i en sag, hvor en tidligere ansat i et stift havde klaget over en sognepræst og efterfølgende bedt om aktindsigt i sognepræstens udtalelse i sagen.

Læs hele nyheden

Aktindsigtsanmodning fra journalist med fuldmagt kunne ikke afvises

Borgerne har i almindelighed ret til at lade sig repræsentere af andre i deres sager hos myndighederne. Statsadvokaten i Viborg kunne derfor ikke afvise en anmodning om aktindsigt fra en journalist, der var partsrepræsentant, med den begrundelse, at aktindsigtsanmodningen havde et journalistisk formål.

Det fastslår Rigsadvokaten efter en henvendelse fra ombudsmanden. Ombudsmanden var enig i Rigsadvokatens retsopfattelse.

Læs hele nyheden

Seniorpensionsenheden skulle udlevere flere oplysninger til journalist

Seniorpensionsenheden har efter en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand udleveret en række yderligere oplysninger til en journalist. Det drejer sig blandt andet om oplysninger om udviklingen i antallet af ansøgere om seniorpension, tilkendelsesprocenten for seniorpension, udfaldet af klagesager på området og bemærkninger fra en ekstern revisor. 

Læs hele nyheden

Overblik

#4 Afgørelsesbegrebet

Overblikkets afsnit 5.3 om partsrettigheder, aktindsigt og habilitet er opdateret med ny ombudsmandspraksis om beslutninger om habilitet (FOB 2023-24).

#6 Partsrepræsentation

Overblikkets afsnit 5 om undtagelser fra adgangen til at lade sig repræsentere eller bistå af andre er opdateret med ny ombudsmandspraksis (FOB 2024-7).

#10 Begrundelse

Overblikkets afsnit 12 om konsekvenser af manglende eller mangelfuld begrundelse er opdateret med ny retspraksis fra Østre Landsret (U 2024.448 Ø).

#11 Sagsbehandlingstid

I overblikkets afsnit 5.1 om screening/visitation henvises til ny ombudsmandspraksis (FOB 2023-34).

#12 Partsrettigheder og offentlige it-systemer

I overblikkets afsnit 5 om partsrepræsentation henvises til ny ombudsmandspraksis (FOB 2023-30).

#13 Generelle forvaltningsretlige krav til offentlige it-systemer

Overblikkets afsnit 2 er opdateret med ny ombudsmandspraksis (FOB 2023-28). Afsnit 2.4 er opdateret med ny ombudsmandspraksis om et it-system, der ikke i sig selv understøttede de forvaltningsretlige krav, og hvor myndigheden derfor skulle sikre, at kravene blev opfyldt på anden måde (FOB 2023-34).

#14 Partshøring af naboer i byggesager

Overblikkets afsnit 3 om naboers partsstatus er opdateret med ny retspraksis fra Østre Landsret (MAD 2023.209). I afsnit 4 henvises til nyhed af 13. december 2023 om partshøring af naboer, når et byggeri overholder byggeretten.

#15 Ressourcebetragtninger i aktindsigtssager

Overblikkets afsnit 3.2 om undladelse af ekstrahering over for journalister og andre, der har en særlig interesse i sagen, er opdateret med nyt tekstafsnit og ny ombudsmandspraksis (FOB 2023-32).

#22 Hvad er "miljøoplysninger"?

Overblikkets afsnit 5.3 er opdateret med ny ombudsmandspraksis om, at aktindsigt i notater om interviews i forbindelse med evaluering af håndteringen af COVID-19 i mink skulle behandles efter offentlighedsloven og ikke miljøoplysningsloven (FOB 2024-1).

#23 Afgrænsning og indledende sagsbehandling af en aktindsigtsanmodning

Overblikkets afsnit 2 om krav til en aktindsigtsanmodning er opdateret med ny ombudsmandspraksis, dels om myndigheders identifikation af relevant materiale (FOB 2024-2), dels om temakravet (FOB 2024-3). I overblikkets afsnit 4 er der tilføjet ny tekst, og afsnittet er opdateret med ny ombudsmandspraksis om, at myndigheder bør oplyse den aktindsigtssøgende om, hvis der er udfordringer med at identificere materialet omfattet af anmodningen (FOB 2023-36).

#24 Kommunernes behandling af underretninger om bekymring for børn

Overblikket er under opdatering på baggrund af barnets lov.

#26 Klagefrister

Overblikkets afsnit 5 om oprejsningsbevilling er opdateret med ny principmeddelelse fra Ankestyrelsen om overskridelse af klagefrist på grund af forsinkelse ved digital fremsendelse (Ankestyrelsens principmeddelelse nr. 38-23).

 

FOB-sager offentliggjort siden seneste nyhedsbrev

FOB 2024-14

Sikkerhedssituationen på Kærshovedgård forværret

Ved et tilsynsbesøg på Udrejsecenter Kærshovedgård konstaterede ombudsmanden, at sikkerhedssituationen på udrejsecentret og beboernes oplevelse af utryghed og forråelse var forværret siden hans seneste besøg i 2017.

Ombudsmanden fandt, at forholdene for beboerne fortsat og i endnu større omfang end tidligere måtte anses for meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse. Ombudsmanden anbefalede bl.a., at udrejsecentret iværksatte initiativer for at sikre, at udrejsecentret er et trygt sted at opholde sig.

FOB 2024-13

Artikler bag betalingsmur var ikke offentligt tilgængelige

Ved behandling af aktindsigtsanmodning fra en journalist undlod en myndigheden at udlevere nogle artikler med henvisning til, at de var offentligt tilgængelige på et nyhedsmedie. Ombudsmanden var ikke enig i, at myndigheden kunne undlade at udlevere artiklerne efter offentlighedslovens § 40, stk. 1, nr. 2, da man skulle betale for at kunne tilgå dem på nyhedsmediet.

Journalisten bad også om aktindsigt i akterne på nogle aktlister. Dette afslog myndigheden, med henvisning til at anmodningen ikke angav et tema. Ombudsmanden udtalte imidlertid bl.a., at det fremgår af offentlighedslovens forarbejder, at angivelse af en konkret sags journalnummer er tilstrækkeligt til, at en forvaltningsmyndighed ikke kan afslå at behandle en anmodning.

FOB 2024-12

Ikke hjemmel til at lade private vagter bruge magt over for psykiatriske patienter

Under tilsynsbesøg på psykiatriske afdelinger blev ombudsmanden bekendt med, at nogle afdelinger brugte private vagter, som i visse tilfælde deltog i magtanvendelser over for patienter.

Ombudsmanden indledte en generel egen drift-undersøgelse af spørgsmålet om, hvorvidt der var hjemmel til at delegere magtanvendelse efter psykiatrilovens § 17, stk. 1, til private vagter.

På baggrund af undersøgelsen fandt ombudsmanden, at delegation af magtanvendelse efter psykiatrilovens § 17, stk. 1, til private vagter krævede udtrykkelig hjemmel i loven. Da der ikke var en sådan hjemmel i psykiatriloven, fandt ombudsmanden ikke, at psykiatriske afdelinger kunne delegere deltagelse i magtanvendelse efter bestemmelsen i § 17, stk. 1, til private vagter.

FOB 2024-11

Ikke aktindsigt i korrespondance om grøn skattereform

Aktindsigt i korrespondance mellem Ekspertgruppen for en grøn skattereform og en interesseorganisation blev afvist med henvisning til, at dokumenterne indgik i en lovgivningssag, der var omfattet af miljøoplysningsloven og 1985-offentlighedsloven. Ombudsmanden var enig i, at dokumenterne indgik i en lovgivningssag.

Der var foretaget en konkret vurdering og afvejning efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3. Ombudsmanden havde ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen og afvejningen i forhold til udlevering af yderligere oplysninger.

FOB 2024-10

Meget skæve vurderinger understøttede ikke tilliden til skattemyndighederne

Ombudsmanden iværksatte en egen drift-undersøgelse af foreløbige ejendomsvurderinger for 2022 af ejerboliger, som Vurderingsstyrelsen havde offentliggjort i 2023. Efter offentliggørelsen blev der afdækket meget skæve vurderinger, hvor grundværdien markant oversteg ejendomsværdien.

Det var ombudsmandens opfattelse, at det havde været bedre stemmende med en forsvarlig tilrettelæggelse af it-udviklingsforløbet, at Vurderingsstyrelsen inden offentliggørelsen havde gjort mere for at afdække og forebygge problemer med meget skæve vurderinger.

Efter ombudsmandens opfattelse var offentliggørelsen af de meget skæve foreløbige vurderinger endvidere ikke egnet til at understøtte tilliden til skattemyndighederne.

FOB 2024-7

Journalist fik aktindsigt i straffesag efter henvendelse fra ombudsmanden

Statsadvokaten i Viborg afviste en anmodning om aktindsigt fra en journalist i en straffesag, selv om journalisten havde fuldmagt fra en person, der var forurettet i sagen. Statsadvokaten skrev, at anmodningen om aktindsigt havde et journalistisk formål og ikke var indgivet for at varetage den forurettedes interesser.

Ombudsmanden bad bl.a. Rigsadvokaten om at forholde sig til afslaget på aktindsigt. Rigsadvokaten hjemviste sagen til statsadvokaten, der herefter i henhold til retsplejelovens § 41 d, stk. 1, 2. pkt., imødekom journalistens anmodning om aktindsigt i straffesagen. Ombudsmanden erklærede sig enig i Rigsadvokatens opfattelse af, at forurettede har ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre i aktindsigtssager, der behandles efter denne bestemmelse.

FOB 2024-8

Dekorumkravet. Afvisning af ansøger til stilling som følge af et tilhold

En ansøger søgte en stilling, der ville medføre en varig udnævnelse som oberstløjtnant. Forsvarsministeriets Personalestyrelse vurderede, at ansøgeren ikke opfyldte dekorumkravet. Ansøgeren var mere end syv et halvt år inden dekorumvurderingen blevet meddelt et tilhold.

Det var ombudsmandens opfattelse, at styrelsen havde haft anledning til at anse tilholdet som et alvorligt forhold i relation til dekorumvurderingen. Efter en samlet vurdering gav det, styrelsen havde anført, dog ikke grundlag for at afvise at tage ansøgeren i betragtning til stillingen med henvisning til dekorumkravet. I ombudsmandens vurdering indgik dels tidsspændet, dels at styrelsen i den mellemliggende periode ansatte og udnævnte ansøgeren i en stilling, der indebar, at ansøgeren blev konstitueret som oberstløjtnant med midlertidig grad som oberst.

FOB 2024-6

Ikke aktindsigt i materiale om tilbagekaldelse af advarsel

Et medie klagede over, at Statsministeriet ikke havde givet fuld aktindsigt i det materiale, der lå til grund for tilbagekaldelsen af en disciplinær advarsel til ministeriets departementschef.

Efter offentlighedslovens § 21, stk. 3, kan der være ret til aktindsigt i disciplinære reaktioner ”i form af advarsel eller derover” over for chefer. Efter ombudsmandens opfattelse var afgørelsen om tilbagekaldelse af advarslen ikke omfattet af bestemmelsen. Det samme gjaldt for andre dokumenter og oplysninger i sagen vedrørende tilbagekaldelsen.

FOB 2024-5

Ikke aktindsigt i begrundelser for at meddele og tilbagekalde advarsler

To chefer i Rigspolitiet fik disciplinære advarsler, som senere blev tilbagekaldt. Efterfølgende afslog Rigspolitiet og Justitsministeriet at give en journalist aktindsigt i de oprindelige begrundelser for advarslerne og begrundelserne for at tilbagekalde advarslerne.

Ombudsmanden erklærede sig enig i, at de nu tilbagekaldte afgørelser om at meddele advarslerne ikke var undergivet aktindsigt.

Ombudsmanden var også enig i, at afgørelserne om at tilbagekalde advarslerne heller ikke var undergivet aktindsigt.

FOB 2024-9

DSB afviste aktindsigt i oplysninger om kontrolafgifter

En borger søgte aktindsigt i DSB’s retningslinjer for kontrolafgifter. DSB udleverede to dokumenter – DSB’s billetteringskoncept og DSB’s behandlingspolitik ved klager over kontrolafgifter – men undtog en række oplysninger om, hvornår en kontrolafgift kan undlades eller afskrives. DSB henviste i den forbindelse til offentlighedslovens § 33, nr. 3, om hensynet til det offentliges økonomiske interesser.

Ombudsmanden kunne ikke tilsidesætte DSB’s vurdering af, at en udlevering af dele af de pågældende oplysninger ville kunne give rejsende mulighed for at undgå at blive pålagt afgift ved at agere på en bestemt måde, selv om betingelserne for at pålægge afgift objektivt set var opfyldt.

FOB 2024-4

Ikke aktindsigt i partipolitisk materiale

Aktindsigt i materiale vedrørende partiet Moderaternes erhvervspolitiske netværk, der for hovedpartens vedkommende bestod af en mail fra Moderaterne til udenrigsministerens forkontor med en række vedhæftede dokumenter vedrørende partipolitiske forhold, blev afvist.

Ombudsmanden var enig med Udenrigsministeriet i, at dokumenterne havde karakter af partipolitisk materiale, som ikke havde været undergivet administrativ sagsbehandling i ministeriet. Materialet var derfor ikke omfattet af retten til aktindsigt.

FOB 2024-3

Offentlighedslovens temakrav ikke opfyldt

En anmodning om aktindsigt angik korrespondance mellem Statsministeriet og øvrige myndigheder ” vedrørende sager ved domstolene”

Statsministeriet afslog anmodningen med den begrundelse, at offentlighedslovens temakrav ikke var opfyldt. Ombudsmanden var enig med Statsministeriet i, at aktindsigtsanmodningen ikke var afgrænset til oplysninger med et reelt indholdsmæssigt fællesskab, og var på den baggrund enig med ministeriet i, at temakravet i offentlighedsloven ikke var opfyldt.

FOB 2024-2

Ikke tvivl om at anmodning om aktindsigt handlede om mail

En journalist bad Forsvarsministeriet om aktindsigt i den ”anmodning om en udtalelse” fra ministeriet, som var omtalt i en udtalelse fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Forsvarsministeriet oplyste til ombudsmanden, at efterretningstjenesten havde oplyst, at det var en nærmere angivet mail af 3. december 2021, som efterretningstjenesten omtalte som en ”anmodning om en udtalelse.”

Ombudsmanden mente ikke, at der med rimelighed kunne være tvivl om, at journalistens anmodning om aktindsigt omfattede den pågældende mail. Det kunne ikke føre til andet resultat, at mailen efter ministeriets opfattelse havde et andet indhold end angivet af efterretningstjenesten

FOB 2024-1

Notater var som udgangspunkt omfattet af ekstraheringspligt

En journalist fik afslag på en anmodning om aktindsigt hos Fødevarestyrelsen i notater om interviews med eksterne parter, som blev gennemført i forbindelse med en evaluering af styrelsens håndtering af COVID-19 i mink. Journalisten klagede til ombudsmanden over, at myndighederne ikke havde anvendt miljøoplysningsloven i sagen.

Ombudsmanden var enig i, at sagen skulle behandles efter offentlighedsloven og ikke miljøoplysningsloven. Ombudsmanden fandt dog, at notaterne udgjorde en del af sagens faktuelle grundlag, og derfor som udgangspunkt var omfattet af ekstraheringspligten i offentlighedslovens § 28, stk. 1.

I en ny afgørelse udleverede Fødevarestyrelsen en række oplysninger, som styrelsen fandt var ekstraheringspligtige.