En journalist havde fået afslag på aktindsigt i korrespondance mellem Ekspertgruppen for en grøn skattereform og eksterne aktører, med henvisning til at dokumenterne indgik i en lovgivningssag omfattet af miljøoplysningsloven og § 2, stk. 1, 3. pkt., i 1985-offentlighedsloven.
Ombudsmanden var enig i, at dokumenterne måtte anses for tilvejebragt med henblik på det aktuelle lovgivningsprojekt og dermed som udgangspunkt kunne undtages fra aktindsigt efter § 2, stk. 1, 3. pkt., i 1985-offentlighedsloven. Ombudsmanden lagde vægt på, at ekspertgruppens lovgivningssag – i modsætning til, hvad der kan være tilfældet for en sag i et ministerium – ikke var startet op forud for lovgivningsprojektet og heller ikke havde nær sammenhæng med den løbende virksomhed i en forvaltningsmyndighed. Alt materiale i sagen var derfor som udgangspunkt omfattet af lovgivningssagen. Det gjaldt også for dokumenter udvekslet med medlemmer af følgegruppen til ekspertgruppen og eksterne aktører i øvrigt. Hertil kom, at dokumenterne efter deres indhold havde tilknytning til de opgaver, som efter kommissoriet var henlagt til ekspertgruppen.
Under sin behandling af sagen bad ombudsmanden Skatteministeriet om at redegøre for anvendelsen af afvejningsreglen i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, i forhold til en række dokumenter, der havde været udvekslet med eksterne aktører, der ikke var en del af følgegruppen. Efter en fornyet vurdering og afvejning af hensynet til journalistens interesse i at få aktindsigt over for hensynet til at beskytte den politiske beslutningsproces i forbindelse med lovgivningsprojektet vurderede ministeriet, at der skulle gives indsigt i nogle af dokumenterne. Det gjaldt bl.a. en henvendelse fra en privat konsulentvirksomhed med spørgsmål om EU-retlige krav til indretning af en COe-afgift og ministeriets svar på henvendelsen samt to dokumenter, som var offentligt tilgængelige.
Ombudsmanden tilsluttede sig ministeriets fornyede vurdering efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3.
(Sag nr. 24/00463)