A, der var lærer på en kommuneskole, klagede over, at hun uansøgt var blevet overflyttet til en anden skole i kommunen.
Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere beslutningen om overflytning af A som følge af arbejdsmangel, jf. tjenestemandslovens § 12, stk. 1. Ombudsmanden fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at kommunen, da der ikke længere forelå arbejdsmangel, skønnede, at overflytningen skulle opretholdes.
Ombudsmanden anså ikke beslutningen om overflytning for en afgørelse i forvaltningslovens forstand og dermed omfattet af forvaltningslovens partshøringsbestemmelser. Uanset dette fandt ombudsmanden, at det havde været mere hensynsfuldt og bedst stemmende med god forvaltningsskik, at A - inden beslutningen om overflytningen blev truffet - var blevet underrettet om, at hun var blandt dem, kommunen overvejede at flytte, og at hun samtidig havde fået lejlighed til at udtale sig herom. (J. nr. 1992-925-812).