A og B rettede på ny henvendelse til ombudsmanden i anledning af, at Direktoratet for Udlændinge (DfU) havde fastholdt direktoratets tidligere meddelte afslag på asyl til A og B. DfU havde endvidere fastholdt, at ansøgningen om asyl måtte betragtes som åbenbart grundløs. DfU's nye afgørelse var truffet, efter at ombudsmanden havde kritiseret begrundelsen for direktoratets første afgørelse og henstillet, at der blev truffet en ny afgørelse i sagen.
Af sagen fremgik, at DfU til brug ved sin fornyede behandling af sagen havde anmodet Den danske Ambassade i Sofia om en udtalelse om ægtheden af en domsudskrift mv. vedrørende B. Ambassaden rettede henvendelse til det bulgarske udenrigsministerium, der indhentede en udtalelse fra den pågældende bulgarske domstol. Under ombudsmandens behandling af sagen traf DfU - efter at have modtaget en supplerende høringsskrivelse fra ombudsmanden - en ny afgørelse i sagen. Ved afgørelsen fastholdt DfU efter fornyet forelæggelse af sagen for Dansk Flygtningehjælp, at A's og B's ansøgning om asyl var åbenbart grundløs.
Ombudsmanden udtalte, at ambassaden ikke havde været berettiget til at videregive fortrolige oplysninger om B til myndighederne i B's hjemland, da B ikke havde givet samtykke hertil. Ombudsmanden fandt endvidere under henvisning til forarbejderne til udlændingelovens § 53 a, stk. 3, ikke, at den fortsatte anvendelse af "åbenbart grundløs-proceduren" i den konkrete sag var indlysende. Ombudsmanden henviste i den forbindelse blandt andet til, at vurderingen i sagen, i og med at dokumenterne var blevet sendt til ægthedsvurdering i hjemlandet, skiftede karakter og blev helt konkret. Ombudsmanden udtalte desuden, at det var meget tvivlsomt, om oplysningsgrundlaget forud for DfU's afgørelse var tilstrækkeligt til, at ansøgningen fortsat kunne betragtes som åbenbart grundløs. Ombudsmanden indhentede de oplysninger, som Dansk Flygtningehjælp havde modtaget fra Amnesty International i forbindelse med den seneste afgørelse i sagen. Efter sin gennemgang heraf fandt ombudsmanden ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at henstille, at sagen nu blev behandlet i Flygtningenævnet. (J. nr. 1992-2116-640).