10 opsynsbetjente på Frilandsmuseet (FM) forlod den 2. juli 1992 deres arbejde i tre timer. Arbejdsnedlæggelsen skyldtes efter det oplyste navnlig de arbejdsmiljømæssige forhold på museet.
Dagen efter tildelte Nationalmuseet (NM) de pågældende opsynsbetjente en disciplinær advarsel. Heri blev det tilkendegivet, at en gentagelse ville medføre øjeblikkelig afskedigelse. Advarslerne blev tildelt, uden at opsynsbetjentene forinden havde haft lejlighed til at udtale sig.
Advarslerne måtte anses for en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Opsynsbetjentene burde derfor i medfør af forvaltningslovens § 19 have været partshørt over den indberetning fra FM til NM, der måtte ligge til grund for advarslerne. Herudover burde opsynsbetjentene have haft lejlighed til at udtale sig i medfør af den ulovbestemte grundsætning om partshøring ved uansøgt afskedigelse og andre disciplinære sanktioner over for offentligt ansatte. Ombudsmanden anså partshøringsfejlen for beklagelig og henstillede, at Kulturministeriet (K) over for opsynsbetjentenes fagforening oplyste, hvad man i den anledning agtede at foretage.
Ombudsmanden udtalte endvidere, at det havde været rigtigst, om NM skriftligt - og ikke som sket, mundtligt - havde besvaret en skriftlig henvendelse fra opsynsbetjentenes fagforening.
Endelig fandt ombudsmanden ikke, at K i den konkrete sag ved besvarelsen af fagforeningens klage med rette alene kunne henholde sig til NM's udtalelse i anledning af klagen. Ombudsmanden bemærkede, at forudsætningen for at anvende denne fremgangsmåde er, at der i den underordnede myndigheds udtalelse er taget stilling til de spørgsmål, klagen vedrører. (J. nr. 1992-2734-75).