En forretningsdrivende havde klaget til Monopoltilsynet (M) over, at en konkurrent overtrådte reglerne i prismærkningsloven om pligt til skiltning med organiseret rabat. Uanset en bestemmelse i prismærkningsloven om, at M skulle påse, at lovens regler blev overholdt, afviste M og Industriministeriet (I) at behandle sagen og henviste klageren til at anmelde overtrædelsen til politiet.
Som begrundelse for afvisningen henviste I til, at M ikke længere havde ressourcer til at behandle konkrete klagesager, og at Folketinget i forbindelse med vedtagelsen af konkurrenceloven havde fået oplysning om den ændrede praksis.
Ombudsmanden udtalte, at en tilsynsbestemmelse ikke medfører en pligt til at behandle alle klager. Der består på den anden side en pligt til at realitetsbehandle henvendelser, i hvilke der rejses konkret begrundet mistanke om, at der foreligger en lovovertrædelse af nogen betydning. Heraf følger, at en myndighed som minimum må foretage en vurdering af, om en henvendelse rejser en sådan mistanke. Ombudsmanden fandt det beklageligt, at I havde tiltrådt afvisningen af at foretage denne vurdering i den konkrete sag.
Folketingets tilkendegivelser i forbindelse med en anden og senere lovgivning (konkurrenceloven) kunne efter ombudsmandens opfattelse ikke inddrages i fortolkningen af prismærkningsloven. (J. nr. 1990-197-31).