Den Sociale Ankestyrelse (DSA) havde godkendt A's forgiftningslidelse efter arbejdsskadeforsikringsloven, men med forbehold for ikke arbejdsbetinget lidelse. Forbeholdet var begrundet med, at det fandtes overvejende sandsynligt, at der også var konkurrerende årsager til lidelsen, og (DSA) henviste i den forbindelse til det langvarige tidsforløb fra ophør af A's udsættelse for opløsningsmidler, og til lidelsen havde sat sig varige spor. DSA havde efterfølgende oplyst, at der ikke var taget stilling til, hvilke konkurrerende årsager der havde haft indflydelse.
Afgørelsen blev truffet på grundlag af bestemmelsen i arbejdsskadeforsikringsloven § 10, stk. 2, hvorefter en person, der har pådraget sig en erhvervssygdom, har krav på ydelser efter loven, medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at pågældendes sygdom skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige. På baggrund af forarbejderne til denne bevisregel med "omvendt bevisbyrde" anså ombudsmanden det for tvivlsomt, om DSA's afgørelse i A's sag var i overensstemmelse med bestemmelsen i lovens § 10, stk. 2.
Ombudsmanden henstillede til DSA at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. (J. nr. 1989-1608-031).