TV-journalist (A) klagede over, at en journalist fra et dagblad (B) havde fået meddelt aktindsigt hos Told- og Skattestyrelsen i noget nærmere angivet materiale 3 dage før A. De to journalister havde begæret aktindsigt næsten samtidig. B havde endvidere rettet telefonisk henvendelse til skatteministerens ministersekretær om aktindsigtsbegæringen.
Ombudsmanden udtalte, at det for behandlingen af en akt-indsigtsanmodning principielt er uden betydning, i hvilken form anmodningen er fremsat. Der findes ikke nogen bestemmelse om, i hvilken rækkefølge begæringer om aktindsigt skal behandles i de tilfælde, hvor flere personer har fremsat begæring.
Ombudsmanden udtalte forståelse for, at pressen af hensyn til konkurrenceforhold inden for nyhedsformidlingen har interesse i, at afgørelsen om aktindsigt i sådanne situationer meddeles samtidig. Ombudsmanden anså det derfor for ønskeligt, om myndighederne i det omfang, det er muligt, tager hensyn til disse interesser ved meddelelse af aktindsigt. Dette hensyn havde særlig vægt i et tilfælde som det foreliggende, hvor der var tale om en sag, der var genstand for betydelig presseomtale.
I den konkrete sag fandt ombudsmanden ikke grundlag for at antage, at Skatteministeriet bevidst havde favoriseret B. Ombudsmanden meddelte dog Skatteministeriet, at det havde været nærliggende, om ministeriet havde imødekommet aktindsigtsanmodningerne samtidig. Herved lagde ombudsmanden bl.a. vægt på den tid, som ministeriet havde haft til at ekspedere sagen. (J. nr. 1990-665-222).