A klagede over, at P&T ikke efter registreringsafgiftsloven havde afgiftsberigtiget et antal køretøjer, der anvendtes i forbindelse med P&T's "Jetpost"-tjeneste, og at Skatteministeriet (SKM) havde tilsluttet sig dette.
Efter A's klage til ombudsmanden afgiftsberigtigede P&T de omhandlede køretøjer. SKM anførte i en supplerende udtalelse bl. a., at SKM på baggrund af det under ombudsmandssagen oplyste om de omhandlede køretøjers anvendelse fandt, at disse var afgiftspligtige.
Ombudsmanden udtalte, at afgiftspligten i. h. t. registreringsafgiftsloven påhvilede det enkelte køretøj , og at det måtte lægges til grund, at de omhandlede køretøjer hovedsageligt "anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende"; fritagelsesbestemmelsen i lovens § 2, stk. 1, nr. 2, kunne derfor ikke anvendes.
Ombudsmanden fandt videre, at forskellige drifts- og finansøkonomiske betragtninger, som P&T havde anført, var irrelevante i forhold til bestemmelsen i lovens § 2, stk. 1, nr. 2.
Endelig kritiserede ombudsmanden såvel P&T's som SKM's oplysning af sagen. (J. nr. 1989-989-21).