Unge udlandsdanskere venter i dag væsentligt kortere tid på at få svar på ansøgninger om bevarelse af dansk statsborgerskab (indfødsret). Sagsbehandlingstiden er således faldet væsentligt i 2018 i forhold til tidligere år og er nu gennemsnitligt på ca. 8 måneder, ligesom antallet af verserende sager er nedbragt betydeligt.

Ombudsmanden gik ind i sagen tilbage i 2014, efter at foreningen Danes Worldwide havde henvendt sig. Ombudsmandens undersøgelse viste dengang, at unge udlandsdanskere i gennemsnit måtte vente i 15,5 måneder på at få svar på, hvorvidt de kunne bevare dansk statsborgerskab, og mange måtte vente i mere end 2 år. Vejledningen i danske pas om, hvornår en ansøgning om bevarelse af indfødsret skulle indgives, var desuden ikke retvisende. En konsekvens var, at unge udlandsdanskere i en periode kunne risikere at stå uden gyldigt pas, selv om de havde fulgt vejledningen om, hvornår de skulle søge.

Ombudsmanden har udtalt sig flere gange i sagen og senest i 2017 med bl.a. kritik af den daværende sagsbehandlingstid.

Ombudsmanden lukker nu sagen, da der er sket betydelige forbedringer i forhold til sagsbehandlingstiden og sagsbeholdningen. Samtidig er vejledningen i nye danske pas blevet opdateret og er nu retvisende.

Ombudsmandens udtalelse kan læses her.

Yderligere oplysninger:
Områdechef Jacob Gaardhøje, tlf. 33 13 25 12 

FAKTA

Efter indfødsretslovens § 8, stk. 1, taber man sin danske indfødsret, når man fylder 22 år, hvis man er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, medmindre man bliver statsløs. Hvis man søger om det, inden man fylder 22 år, kan justitsministeren dog tillade, at man bevarer sin indfødsret.