Lennart Lindblom bliver pr. 1. august 2019 ny vicedirektør hos Folketingets Ombudsmand. Han indtræder dermed i den øverste ledelse i ombudsmandsinstitutionen, der har i alt ca. 115 medarbejdere.
Lennart Lindblom kommer fra en stilling som statsadvokat hos Rigsadvokaten, hvor han har været leder for henholdsvis Retsafdelingen og Administrationsafdelingen. Tidligere har han bl.a. været statsadvokat ved Eurojust i Haag og kontorchef i Justitsministeriet.
Den nye vicedirektør afløser Lise Puggaard, der af hensyn til prioritering af privatlivet har ønsket at fratræde sin stilling som vicedirektør. Hun fortsætter i ombudsmandsinstitutionen som chefkonsulent.
For yderligere oplysninger:
Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52
Kommende vicedirektør Lennart Lindblom, tlf. 50 86 95 66
STUDIE- OG ARBEJDSFORLØB
Lennart Lindblom er født d. 8. oktober 1968
1992 Cand. jur (Københavns Universitet)
1992-1994 Politifuldmægtig i Grønland
1994-1997 Politifuldmægtig i Frederikssund
1997-2000 Fuldmægtig i Justitsministeriet
2000-2002 Konsulent i Justitsministeriet
2002-2006 Kontorchef i Justitsministeriet
2006-2010 Statsadvokat ved Eurojust i Haag
2010-2019 Statsadvokat ved Rigsadvokaten (først som leder af Retsafdelingen og derefter af Administrationsafdelingen)