I en udtalelse til Folketingets Ombudsmand har Københavns Kommune tilkendegivet, at det hverken var ulovligt eller uacceptabelt, hvis det var en af kommunens ansatte, der gav pressen et internt arbejdsdokument om den daværende beskæftigelses- og integrationsborgmesters bryllupsreception på Københavns Rådhus i august 2017.
I dokumentet – som kommunen betegner som ikke-fortroligt – stod der bl.a., at det var kommunen, der afholdt udgifterne til den private reception.
Efter at det interne dokument var offentliggjort, kom det frem i pressen, at kommunens medarbejdere havde fået at vide, at videregivelsen af dokumentet var ”fuldstændig uacceptabel”. Det fik ombudsmanden til at gå ind i sagen og spørge kommunen, om kommunens reaktion var i overensstemmelse med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed og den såkaldte meddeleret.
På baggrund af Københavns Kommunes svar har ombudsmanden besluttet ikke at foretage sig mere i sagen, som har givet kommunen anledning til et skærpet fokus på de ansattes meddeleret.
Sagen i Københavns Kommune har i øvrigt fået ombudsmanden til over for Justitsministeriet mere generelt at rejse spørgsmål om offentligt ansattes ret til at videregive ikke-fortrolige oplysninger. Ombudsmanden peger således på, at en væsentlig følge af sagen i Københavns Kommune er, at Justitsministeriet nu vil revidere vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed for bl.a. at præcisere, hvornår man som offentligt ansat må videregive ikke-fortrolige oplysninger.
Se ombudsmandens brev til Københavns Kommune.
Yderligere oplysninger:
Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52
Områdechef Karsten Loiborg, tlf. 33 13 25 12
FAKTA
Meddeleret og offentligt ansattes ytringsfrihed
- Meddeleretten har nær sammenhæng med de offentligt ansattes ytringsfrihed og består bl.a. i en ret til at give pressen eller andre eksterne parter oplysninger i tilfælde, hvor der kan være spørgsmål om ulovlig forvaltning eller anden uredelighed i den offentlige forvaltning – f.eks. misbrug af offentlige midler. Sådanne ytringer betegnes nogle gange også som ”whistleblowing”.
- Justitsministeriet har på baggrund af en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand fundet anledning til at revidere vejledningen for bl.a. at præcisere, hvornår man som offentligt ansat må videregive ikke-fortrolige oplysninger. Udkast til en revideret vejledning er den 9. januar 2019 sendt i høring til bl.a. Moderniseringsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og en række arbejdstagerorganisationer.
Kort om sagen i Københavns Kommune
- I september 2017 bragte flere medier artikler om, at den daværende beskæftigelses- og integrationsborgmester vederlagsfrit havde lånt Rådhushallen i Københavns Kommune til sin private bryllupsreception i august samme år. Det fremgik, at beskæftigelses- og integrationsborgmesteren dermed havde sparet 65.000 kr., som var det beløb, kommunen normalt opkrævede for udlån af lokalet.
- I artikler om sagen den 12. september 2017 blev kommunens interne arbejdsdokument med en detaljeret plan for bryllupsarrangementet optrykt. Af dokumentet fremgik, at det var et privat arrangement, og at Københavns Kommune afholdt udgifterne for arrangementet. Der blev i medierne sået tvivl om lovligheden af kommunens angivelige praksis med vederlagsfrit udlån af lokaler til medlemmer af Borgerrepræsentationen. Desuden bad Ankestyrelsen den 13. september 2017 Borgerrepræsentationen om en udtalelse til brug for at vurdere, om der var grundlag for at rejse en kommunal tilsynssag.
- Efter mediernes offentliggørelse af det interne arbejdsdokument blev der i september og oktober 2017 afholdt interne møder med medarbejdere i relevante afdelinger i kommunen. På det ene af møderne blev det bl.a. nævnt, at ”man skulle være påpasselig i sin omgang med interne dokumenter og ikke uden videre videregive dokumenter af denne karakter”, og på det andet møde blev det indskærpet, at ”interne arbejdspapirer bør håndteres internt”.
- Af et interview til TV2 News den 15. november 2017 med overborgmesteren fremgik, at medarbejdere i kommunen havde fået at vide, at videregivelsen af det interne dokument var ”fuldstændig uacceptabel”. Det fremgik samtidig, at sagen ikke ville blive videregivet til politiet eller undersøgt yderligere, da der var tale om ikke-fortrolige oplysninger. Af et interview i Politiken samme dag med overborgmesteren fremgik det, at vedkommende ville ”blive irettesat”, hvis det viste sig at være en medarbejder i kommunen, der havde videregivet det interne dokument.
- Dagen efter overborgmesterens udtalelser til pressen, den 16. november 2017, blev medarbejdere i kommunen indkaldt til møde med overborgmesteren og Økonomiforvaltningens administrerende direktør. Her beklagede overborgmesteren, hvis det i pressen var kommet til at fremstå, som om det var medarbejdere, der havde givet det interne dokument til pressen. På mødet blev det tilkendegivet, at der var fuld tillid til medarbejderne, og at der ikke havde været eller ville blive indledt en undersøgelse af, hvem der måtte have videregivet oplysningerne, eftersom der ikke var videregivet fortrolige oplysninger.
- På baggrund af presseomtalen rejste ombudsmanden den 23. november 2017 over for Københavns Kommune en sag om de ansattes ret til at videregive oplysninger til pressen.
- Den konkrete sag i Københavns Kommune gav ombudsmanden anledning til mere generelt over for Justitsministeriet at rejse spørgsmål om grænserne for offentligt ansattes meddeleret, når det gælder videregivelse af ikke-fortrolige oplysninger, med henblik på en yderligere afklaring af retstilstanden. Justitsministeriet meddelte den 25. oktober 2018 ombudsmanden, at ministeriet vil revidere vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed.