Når skattemyndighederne beslutter, at en borger kan få eftergivet gæld til det offentlige, er det en afgørelse – og ikke et tilbud. Det har ombudsmanden fastslået i en konkret sag, hvor en kvinde modtog et ”tilbud” fra SKAT.

Kvinden havde ansøgt om at få eftergivet sin studiegæld, og SKAT (nu Gældsstyrelsen) svarede i et brev med overskriften ”Tilbud om delvis eftergivelse”. SKAT tilbød at nedskrive en del af gælden, såfremt resten blev betalt over en 5- eller 7-årig periode. Hvis kvinden ikke accepterede tilbuddet inden 4 uger, ville gælden slet ikke blive eftergivet.

Kvinden valgte at sige nej til tilbuddet, da hun var bekymret for, om hun kunne leve op til afdragsordningen. Hun stod derfor tilbage med den fulde gæld.

Ombudsmanden påpeger, at der efter loven skal træffes en afgørelse, når en borger søger om eftergivelse af gæld. Afgørelsen kan ikke erstattes af en aftale. Han kalder det derfor beklageligt, at tilbudskonstruktionen blev brugt af SKAT.

Problemet er bl.a., at borgerne kan komme i tvivl om deres retsstilling, og at nogle derfor kan sige nej til eftergivelse af gæld på et forkert grundlag.

Flere lignende sager

Gældsstyrelsen har efter dialog med ombudsmanden fundet 42 andre sager, hvor borgere har modtaget et ”tilbud” om gældseftergivelse. Tilbuddene er afsendt fra 2015-2017. Ligesom kvinden, der skyldte studiegæld, får disse borgere nu mulighed for at få deres sag genoptaget.

For et år siden pointerede ombudsmanden i en større undersøgelse, at skattemyndighederne ikke bør optræde som forhandlingspart:

”Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse (…) er genstand for forhandling med SKAT.”

Læs ombudsmandens udtalelse i den konkrete sag om studiegæld og ombudsmandens afsluttende brev til Gældsstyrelsen i sagen om de 42 andre sager her 

For yderligere oplysninger:

Områdechef Lisbeth Adserballe, tlf.nr. 33 13 25 12

FAKTA

Eftergivelse af gæld til det offentlige

• Gældsstyrelsen kan som restanceinddrivelsesmyndighed træffe afgørelse om, hvorvidt en skyldners gæld til det offentlige, kan eftergives.
• Eftergivelse af gæld kan bl.a. ske, hvis en borger godtgør, at han eller hun ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af borgerens økonomiske forhold. 
• Man kan få eftergivet hele sin gæld eller få en del af gælden eftergivet.

Spørgsmål om eftergivelse af gæld er fastsat i inddrivelsesloven.