Overblik #20

Undtagelse af oplysninger om erhvervsmæssige forhold fra aktindsigt

Offentlighedslovens udgangspunkt er, at alle har ret til aktindsigt, medmindre loven giver adgang til at undtage sager, dokumenter eller oplysninger fra indsigt.

Oplysninger om erhvervsmæssige forhold er under visse betingelser undtaget fra aktindsigt. Det fremgår af offentlighedslovens § 30, nr. 2.

Undtagelsen skyldes navnlig, at udlevering af oplysninger om erhvervsmæssige forhold kan medføre, at der – typisk af konkurrencemæssige grunde – påføres den person eller virksomhed, som oplysningerne angår, væsentlig økonomisk skade.

Senest opdateret 2. oktober 2024. 
Oversigt over opdateringer findes i bunden af overblikket. 

Oplysninger om honorar for indtaling af højtalerudkald kunne undtages efter § 30, nr. 2

En journalist bad et trafikselskab om at oplyse, hvilket honorar et produktionsselskab modtog for at levere ”speak” (højtalerudkald) til et offentligt transportmiddel.

Trafikselskabet var flere gange i kontakt med produktionsselskabet, som forklarede, at der blev aftalt et individuelt honorar for hver opgave, som produktionsselskabet/speakeren indgik, og at en offentliggørelse af honorarbeløbet for én opgave med stor sandsynlighed ville kunne påvirke selskabets forhandlingsposition i forbindelse med andre, fremtidige speak-opgaver.

Ombudsmanden havde ikke grundlag for at tilsidesætte trafikselskabets vurdering af, at oplysningen om størrelsen af honoraret var omfattet af offentlighedslovens § 30, nr. 2. Han kunne ikke kritisere, at trafikselskabet ikke havde givet aktindsigt i oplysningen.

Sagen er også omtalt i afsnit 4.3

FOB 2018-6

1. Oversigt

Når en myndighed modtager en anmodning om aktindsigt i oplysninger om private personers eller private virksomheders erhvervsmæssige forhold, må myndigheden først tage stilling til, hvilken lovgivning anmodningen skal behandles efter.

Hvis der f.eks. er tale om oplysninger omfattet af miljøoplysningsloven, skal anmodningen behandles efter de særlige regler om aktindsigt i denne lov. Hvis ikke, skal anmodningen normalt behandles efter reglerne i offentlighedsloven.

Spørgsmålet om, hvilken lov der gælder, beskrives nærmere i afsnit 2.

Efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, er oplysninger om erhvervsmæssige forhold under visse betingelser undtaget fra aktindsigt.

Retten til aktindsigt omfatter efter bestemmelsen ikke oplysninger om ”tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes”.

Når myndighederne anvender offentlighedslovens § 30, nr. 2, skal de derfor foretage en konkret vurdering, der falder i to led:

Først skal de tage stilling til, om oplysningerne handler om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold e.l. Hvilke oplysninger der er omfattet af bestemmelsen, beskrives nærmere i afsnit 3.

Herefter skal myndighederne vurdere, om det er ”af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes”. Betingelsen om væsentlig økonomisk skadevirkning beskrives nærmere i afsnit 4.

2. Efter hvilken lov skal en anmodning om aktindsigt i oplysninger om erhvervsmæssige forhold behandles?

Offentlighedsloven indeholder de almindelige regler om aktindsigt for enhver.

Ved siden af offentlighedslovens regler er der på forskellige områder fastsat særlige regler om aktindsigt.

Aktindsigt skal meddeles efter det regelsæt, der er mest gunstigt for den aktindsigtssøgende.

Forvaltningslovens kapitel 4 indeholder regler om en parts adgang til aktindsigt i en afgørelsessag. Dette overblik angår kun spørgsmålet om aktindsigt for ”enhver” og ikke spørgsmålet om parters adgang til aktindsigt.

Miljøoplysningsloven indeholder særlige regler om aktindsigt i miljøoplysninger. Meddelelse af aktindsigt efter miljøoplysningsloven vil kunne stille den aktindsigtssøgende bedre, end hvis der meddeles aktindsigt efter offentlighedsloven.

Når en myndighed modtager en anmodning om aktindsigt i oplysninger om erhvervsmæssige forhold, må myndigheden derfor først vurdere, om der er tale om miljøoplysninger, så aktindsigtsanmodningen skal behandles efter miljøoplysningsloven.

Hvad der forstås ved miljøoplysninger, fremgår af miljøoplysningslovens § 3. Miljøoplysninger skal efter bestemmelsen forstås temmelig bredt og kan bl.a. omfatte oplysninger om private personers og private virksomheders erhvervsmæssige forhold.

Efter miljøoplysningsloven kan retten til aktindsigt begrænses i henhold til de undtagelsesbestemmelser, der findes i den tidligere offentlighedslov fra 1985. Det følger af miljøoplysningslovens § 6, stk. 2, og offentlighedslovens § 42, stk. 4.

Bestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 2, i offentlighedsloven fra 1985 svarer til bestemmelsen i offentlighedslovens § 30, nr. 2. Men når man efter miljøoplysningsloven skal vurdere, om en oplysning kan udleveres, skal man – i tillæg til vurderingen efter § 12, stk. 1, nr. 2 – også foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesse i at få oplysningerne udleveret over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering (konkret afvejningsregel). Desuden skal undtagelsesbestemmelserne – herunder § 12, stk. 1, nr. 2 – anvendes restriktivt (generel afvejningsregel). Det følger af miljøoplysningslovens § 2, stk. 3.

Man kan derudover efter miljøoplysningsloven ikke anvende den formodningsregel, der er beskrevet i afsnit 4.3.

Overblik #22 om miljøoplysninger

3. Hvilke oplysninger er omfattet af bestemmelsen i offentlighedslovens § 30, nr. 2?

3.1. Generelt

Bestemmelsen i offentlighedslovens § 30, nr. 2, omfatter både oplysninger om juridiske personers, f.eks. selskabers, erhvervsmæssige forhold og oplysninger om enkeltpersoners (enkeltmandsvirksomheders) erhvervsmæssige forhold.

Det er ikke i § 30, nr. 2, nærmere angivet, hvad der skal forstås ved oplysninger om ”tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign.”.

Det er heller ikke muligt udtømmende at fastlægge, hvilke oplysninger der er omfattet.

Som eksempler kan nævnes oplysninger om produktionsmetoder, produktionsforhold, forretningsforbindelser, kundelister, forretningsbetingelser, kontraktvilkår, forretningsmæssige strategier og markedsføringstiltag. Desuden kan nævnes oplysninger om etableringsomkostninger, driftsomkostninger, salgsomkostninger og oplysninger om virksomhedens regnskab og økonomiske forhold i øvrigt, herunder skat.

Formuleringen ”oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign.” omfatter således en lang række forskellige oplysninger. Se bl.a. FOB 2017-11, hvor ombudsmanden udtalte, at begrebet ”drifts- eller forretningsforhold” ikke skal fortolkes snævert.

Oplysningerne kan deles op i oplysninger om økonomiske forhold og oplysninger om tekniske indretninger og fremgangsmåder.

3.2. Oplysninger om økonomiske forhold

Oplysninger om økonomiske forhold er som nævnt omfattet af bestemmelsen.

Det drejer sig bl.a. om vederlagsoplysninger i kontrakter, udgiftsoplysninger, oplysninger om afsætningsmuligheder og om overvejelser om fastsættelse af priser.

Finansministeriet havde undtaget en række oplysninger i tilbud afgivet i forbindelse med salg af aktier i DONG Energy A/S, hvor staten var hovedaktionær, fra aktindsigt.

Ombudsmanden var enig med Finansministeriet i, at mange af oplysningerne i buddene klart var omfattet af offentlighedslovens § 30, nr. 2. Det drejede sig om de oplysninger, der var direkte relateret til DONGs forretningsforhold, dvs. oplysninger om værdiansættelsen af DONG, om strategien for udviklingen af DONG og om selskabsretlige betingelser og due diligence-fokuspunkter.

Der var imidlertid også oplysninger i buddene, der ikke umiddelbart kunne siges at handle om forretningsforhold hos DONG – bl.a. oplysninger om byderne (f.eks. deres identitet) og om, hvilke beløb de var villige til at indskyde i DONG. Alligevel havde Finansministeriet vurderet, at også disse oplysninger om en eventuel fremtidig forretningsforbindelse var omfattet af § 30, nr. 2.

Dette gav ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger. Han lagde vægt på, at bestemmelsen i § 30, nr. 2, beskytter erhvervsmæssige interesser som sådan, og at der i betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven som eksempler på oplysninger omfattet af § 30, nr. 2, bl.a. var angivet oplysninger om forretningsforbindelser, forretningsbetingelser og kontraktvilkår – og således ikke kun oplysninger om virksomheden selv og dens produktionsforhold mv. i snæver forstand.

FOB 2016-54

Se om oplysninger om andre virksomheder desuden FOB 2014-17.

Se også FOB 2018-6, som er nævnt i afsnit 4.3, og FOB 2018-7 om vederlags- og prisoplysninger i kontrakter.

3.3. Oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder

”Tekniske indretninger eller fremgangsmåder” omfatter i henhold til ombudsmandspraksis bl.a. oplysninger om produktionsmetoder, den kemiske sammensætning af et produkt og oplysninger om teknologier og fremgangsmåder.

Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at Fiskeriministeriet havde anset nogle fiskefartøjers logbøger for omfattet af bestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 2, i offentlighedsloven fra 1985 (nu § 30, nr. 2).

Det skyldtes, at ejeren af fiskefartøjerne til Fiskeriministeriet havde anført, at det var ”af helt afgørende betydning for den enkelte fisker, at de erfaringer, han indhøster gennem fiskeri på forskellige fiskepladser på specielle årstider eller forskellige fiskearter, forbliver en forretningshemmelighed for ham”.

FOB 1990.67

Se også FOB 1983.175 om navne på og mængder af kemiske stoffer i processpildevand og FOB 2004.158 om den kemiske sammensætning af et lægemiddel.

3.4. Oplysninger, der ikke er omfattet af § 30, nr. 2

Hvis oplysninger, der som udgangspunkt er omfattet af § 30, nr. 2, er offentligt tilgængelige – f.eks. i offentlige registre eller på en hjemmeside – kan de ikke anses for omfattet af bestemmelsen.

Den slags oplysninger kan således ikke betragtes som forretningshemmeligheder.

Ligeledes kan oplysninger om almindeligt gængse forretningsmetoder eller almindeligt kendte produktionsformer normalt ikke anses for omfattet af § 30, nr. 2.

Oplysninger om ulovlige forretningsmetoder eller om overtrædelser af lovgivningen vil i almindelighed heller ikke være omfattet af § 30, nr. 2.

Ombudsmanden fandt i sagen ikke, at § 30, nr. 2, omfattede en oplysning om, at et navngivent rejsebureau ifølge en endelig afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet havde overtrådt lov om etnisk ligebehandling.

FOB 2019-26

Bestemmelsen i § 30, nr. 2, kan desuden kun benyttes i forhold til personer eller private virksomheder, hvis forhold er omtalt i myndighedernes dokumenter.

Oplysninger om myndighedernes egne forretningsmæssige forhold er derimod ikke omfattet af bestemmelsen. Sådanne oplysninger vil dog eventuelt kunne undtages efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 33, nr. 3, der vedrører beskyttelsen af det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.

En lokal tv-station, som var en del af den offentlige forvaltning, havde undtaget oplysninger om direktørens løn fra aktindsigt, med henvisning til at en offentliggørelse af individuelle cheflønninger på grund af den konkurrencemæssige situation på medieområdet ville være uhyre skadelig for stationen.

Ombudsmanden udtalte, at oplysningerne ikke kunne anses for omfattet af § 12, stk. 1, nr. 2, i offentlighedsloven fra 1985 (nu § 30, nr. 2), men at de efter omstændighederne kunne være omfattet af § 13, stk. 1, nr. 5, i offentlighedsloven fra 1985 (nu § 33, nr. 3).

FOB 2005.285

4. Betingelsen om væsentlig økonomisk betydning og formodningsreglen

4.1. Generelt om betingelsen om økonomisk skadevirkning

Oplysninger, som er omfattet af § 30, nr. 2, kan kun undtages fra retten til aktindsigt, hvis det er ”af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at begæringen ikke imødekommes”.

Denne betingelse vil ifølge forarbejderne til § 30, nr. 2, være opfyldt, hvis det i det enkelte tilfælde må antages, at en udlevering af oplysninger vil indebære en nærliggende risiko for, at der – typisk af konkurrencemæssige grunde – påføres en person eller virksomhed navnlig økonomisk skade af nogen betydning.

Myndighederne skal således konkret vurdere, om udlevering af oplysninger vil indebære en nærliggende risiko for, at der påføres personen eller virksomheden en skade af nogen betydning.

4.2. Betydningen af tavshedspligt

Retten til aktindsigt efter offentlighedsloven begrænses ikke af lovgivningens almindelige bestemmelser om tavshedspligt.

Det skyldes, at de oplysninger, der kan undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens §§ 30-33, svarer til de oplysninger, der er undergivet almindelig tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27, stk. 1-4. Hvis en oplysning ikke kan undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 30, nr. 2, er den altså heller ikke underlagt tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Hvis en virksomhed f.eks. i et høringssvar gør gældende, at myndighederne vil krænke den almindelige tavshedspligt ved at udlevere oplysningerne, fører dette således ikke i sig selv til, at oplysningerne ikke kan udleveres. Men de synspunkter, som er fremsat, må indgå i myndighedens konkrete vurdering efter § 30, nr. 2.

Derimod følger det af offentlighedslovens § 35, at retten til aktindsigt efter offentlighedsloven er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt. Bestemmelsen i § 35 omfatter de bestemmelser i særlovgivningen, der ud fra særlige hensyn har fastsat tavshedspligt med hensyn til visse nærmere angivne forhold.

4.3. Formodningsreglen og indhentelse af udtalelse

Der gælder en klar formodning for, at udlevering af oplysninger omfattet af § 30, nr. 2, vil indebære en nærliggende risiko for, at virksomheden eller den person, oplysningerne angår, vil lide skade af betydning.

Denne formodningsregel – som fremgår af forarbejderne til offentlighedslovens § 30, nr. 2 – er ny, selv om bestemmelsen i § 30, nr. 2, svarer til § 12, stk. 1, nr. 2, i offentlighedsloven fra 1985.

Formodningsreglen skal ses i sammenhæng med, at myndighederne ofte ikke vil have de nødvendige forudsætninger for at vurdere, om det rent faktisk vil skade den, som oplysningerne vedrører, hvis en myndighed udleverer oplysninger om ”drifts- eller forretningsforhold” mv. omfattet af § 30, nr. 2.

Myndighederne bør dog – uanset formodningsreglen – som udgangspunkt indhente en udtalelse fra den, oplysningerne angår, for at få belyst risikoen for, at en udlevering af oplysninger om ”drifts- eller forretningsforhold” mv. vil medføre den nævnte risiko for økonomisk skade.

Formodningsreglen ændrer således ikke på myndighedernes pligt til at fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre en sag korrekt (officialprincippet).

Overblik #8 om officialprincippet

Det Danske Filminstitut havde over for en journalist undtaget oplysninger i en afvigelsesforklaring til et produktionsregnskab for en spillefilm fra aktindsigt. Oplysningerne blev undtaget efter bl.a. § 30, nr. 2, i offentlighedsloven.

Filminstituttet anførte i sagen, at instituttet forstod formodningsreglen sådan, at det ikke kunne kræves, at myndighedernes vurdering skulle ske på et fuldt ud dokumenteret og oplyst grundlag. Men efter ombudsmandens opfattelse ændrede formodningsreglen ikke på myndighedernes pligt til at oplyse sagen og herunder som udgangspunkt indhente en udtalelse fra den, som oplysningerne angik.

Filminstituttet havde også anført, at de udtalelser, som instituttet modtog fra produktionsselskaberne, var af generel karakter og sjældent bidrog væsentligt til den konkrete vurdering af de enkelte poster og oplysninger.

Ombudsmanden mente dog ikke, at dette havde betydning for pligten til – og behovet for – at indhente en udtalelse. Hvis Filminstituttet vurderede, at en sag ikke var tilstrækkelig oplyst, måtte Filminstituttet stille supplerende spørgsmål til produktionsselskabet og eventuelt oplyse, at svaret kunne have betydning for, om Filminstituttet ville have grundlag for at afslå aktindsigt i oplysningerne.

FOB 2014-25

Hvis den, oplysningerne angår, giver udtryk for, at en udlevering af oplysningerne vil medføre konkrete skadevirkninger, og begrunder dette nærmere, indebærer formodningsreglen, at myndighederne normalt ikke behøver yderligere dokumentation for, at betingelserne for at begrænse adgangen til aktindsigt anses for opfyldt.

Et trafikselskab gav en journalist afslag på aktindsigt i det honorar, som et produktionsselskab modtog for at levere ”speak” (højtalerudkald) til et offentligt transportmiddel.

Ombudsmanden havde ikke grundlag for at tilsidesætte trafikselskabets vurdering af, at aktindsigt i honoraroplysningen ville kunne påføre speakeren og hans produktionsselskab økonomisk skade af nogen betydning. Samlet kunne ombudsmanden derfor ikke kritisere, at trafikselskabet havde givet journalisten afslag på aktindsigt. 

Ombudsmanden lagde herved vægt på formodningsreglen. Han bemærkede, at trafikselskabet flere gange havde været i telefonisk kontakt med produktionsselskabet for at få belyst risikoen for økonomisk skadevirkning ved at imødekomme anmodningen om aktindsigt. Produktionsselskabet havde nærmere forklaret, på hvilken måde udlevering af honoraroplysningen efter selskabets opfattelse ville kunne have økonomisk skadevirkning, og havde i den forbindelse nævnt, at der for hver opgave, som produktionsselskabet og speakeren påtog sig, blev aftalt et individuelt honorar. Offentliggørelse af honorarbeløbet for én opgave ville med stor sandsynlighed kunne påvirke selskabets forhandlingsposition med hensyn til speakerens honorar for andre, fremtidige opgaver.

Ombudsmanden noterede sig også, at det fremgik af produktionsselskabets seneste oplysninger, at speakeren efterfølgende havde medvirket i nogle tv-reklamer, og at produktionsselskabet også for så vidt angik denne opgave over for medierne havde afvist at oplyse om speakerens honorar.

Sagen er også omtalt i indledningen.

FOB 2018-6

Myndigheden er dog ikke bundet af udtalelsen fra den, som oplysningerne angår, og skal fortsat foretage en konkret vurdering af, om en udlevering vil indebære en nærliggende risiko for, at der påføres virksomheden eller personen en økonomisk skade af nogen betydning.

F.eks. vil en helt generel henvisning til, at virksomheden eller personen befinder sig i et konkurrencepræget marked, og at en udlevering af oplysningerne vil kunne medføre en forringelse af virksomhedens eller personens konkurrencesituation, normalt ikke i sig selv være nok til at undtage oplysningerne fra aktindsigt. Se herom bl.a. FOB 2018-6, som er omtalt ovenfor, samt FOB 2018-7 og sag nr. 16/03664 (offentliggjort på Offentlighedsportalen).

Mener en myndighed, at en udtalelse ikke giver tilstrækkelig grundlag for at anse sagen for oplyst, må myndigheden stille supplerende spørgsmål til den, oplysningerne angår – og eventuelt oplyse, at svaret kan have betydning for, om myndigheden vil have grundlag for at afslå aktindsigt i oplysningerne. Se bl.a. FOB 2014-25, som er omtalt ovenfor.  

Formodningsreglen vil kunne afkræftes af bl.a. oplysninger fra den, der søger om aktindsigt, af andre oplysninger i sagen eller af myndighedens generelle praksis.

Sagen drejede sig om aktindsigt i bestyrelsesreferater og kvartalsrapporter fra en fond, som Erhvervsstyrelsen havde modtaget i sin egenskab af fondsmyndighed.

Ombudsmanden udtalte bl.a., at Erhvervsstyrelsen i sin konkrete vurdering af, om visse oplysninger kunne undtages efter § 30, nr. 2, burde have inddraget, at den aktindsigtssøgende tidligere havde fået indsigt i oplysninger om samme emner og af lignende karakter. Dette måtte antages at have betydning for, i hvilket omfang aktindsigt i oplysningerne kunne have en økonomisk skadevirkning.

Sag nr. 14/01670 (offentliggjort på Offentlighedsportalen)

En myndighed kan i visse tilfælde undlade at indhente en udtalelse, hvis myndigheden – ud fra sagens oplysninger i øvrigt – ikke er i tvivl om, hvorvidt en eller flere oplysninger kan undtages fra aktindsigt.

Finansministeriet undtog en række oplysninger i tilbud afgivet i forbindelse med salget af aktier i DONG fra aktindsigt uden at indhente en udtalelse fra DONG. Ministeriet begrundede afslaget på aktindsigt med, at der var nærliggende risiko for, at DONG led skade af nogen betydning, hvis oplysningerne blev udleveret.

Ombudsmanden mente ikke, at det kunne udelukkes, at en myndighed efter omstændighederne kunne have de nødvendige forudsætninger for at vurdere, om en udlevering af oplysninger om forretningsforhold mv. ville indebære risiko for, at en virksomhed led økonomisk skade – også selv om myndigheden ikke indhentede en udtalelse fra virksomheden.

Finansministeriet havde henvist til, at ministeriet som aktionær i DONG var i besiddelse af en detaljeret indsigt i DONGs forhold. Ud fra denne indsigt havde ministeriet anført konkrete grunde til, at det efter ministeriets opfattelse ville medføre risiko for økonomisk skade, hvis oplysningerne blev udleveret.

Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering.

Sagen er også omtalt i afsnit 3.2.

FOB 2016-54

Når myndigheden indhenter en udtalelse, skal det ske på en måde, der er egnet til at belyse risikoen for, at en udlevering af oplysninger vil medføre økonomisk skade.

Erhvervsministeriet havde givet en journalist afslag på aktindsigt i nogle oplysninger om visse virksomheders situation i tilfælde af gasmangel. Oplysningerne blev undtaget efter bl.a. offentlighedslovens § 30, nr. 2.

I forbindelse med sagen havde Erhvervsministeriet foretaget en høring af virksomhederne. Af høringen fremgik, at det var ministeriets vurdering, at nogle nærmere bestemte akter indeholdt oplysninger om drifts- og forretningsforhold. Det fremgik også, at ministeriet derfor agtede at undtage oplysninger om virksomhedernes navne fra aktindsigt. Ministeriet bad om virksomhedernes bemærkninger til dette.

Ministeriets efterfølgende afslag var baseret på udtalelser fra virksomhederne, hvoraf det fremgik, at virksomhederne var enige i den vurdering, ministeriet havde tilkendegivet i høringen.

Ombudsmanden udtalte, at Erhvervsministeriets høring af virksomhederne ikke var foretaget på en måde, der var egnet til at danne grundlag for en vurdering af, om aktindsigt i oplysningerne ville indebære en nærliggende risiko for, at der påførtes virksomhederne skade af nogen betydning. Det skyldtes, at virksomhederne alene blev bedt om bemærkninger til ministeriets vurdering af, at oplysningerne skulle undtages fra aktindsigt. Ministeriet skulle i stedet have bedt virksomhederne udtale sig om skadesrisikoen ved at udlevere de nævnte oplysninger.

FOB 2024-18

Når en myndighed indhenter en udtalelse, bør myndigheden fastsætte en høringsfrist, der er så kort, som sagen tillader, så der tages behørigt hensyn til, at myndigheden ”snarest” skal afgøre, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes, jf. offentlighedslovens § 36, stk. 2.   

4.4. Partshøring over udtalelsen

Den, der har anmodet om aktindsigt, er part i aktindsigtssagen. Derimod anses den, som oplysningerne angår, ikke for at være part i sagen.

Overblik #3 om partsbegrebet

Hvis en myndighed har indhentet en udtalelse for at kunne vurdere spørgsmålet om anvendelse af § 30, nr. 2, skal myndigheden derfor efter omstændighederne partshøre den, der har søgt om aktindsigt, inden der træffes afgørelse i sagen. Det følger af forvaltningslovens § 19.

Er de oplysninger, der er tale om at undtage efter § 30, nr. 2, gentaget eller uddybet i den udtalelse, myndigheden har indhentet, skal myndigheden ikke partshøre over disse oplysninger. Det følger således af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 4, at bestemmelsen om partshøring ikke gælder, hvis parten ikke har ret til aktindsigt i oplysningerne.

Sagen drejede sig om aktindsigt i Erhvervsstyrelsens tilladelser og afslag på tilladelser til eksport af overvågningsteknologi.

For at kunne behandle sagen indhentede Erhvervsstyrelsen udtalelser fra to berørte virksomheder. Udtalelserne – der talte imod at imødekomme aktindsigtsanmodningen fuldt ud – indgik som et væsentligt element i grundlaget for Erhvervsstyrelsens (og Erhvervsministeriets) afgørelser. Myndighederne undtog i overensstemmelse med virksomhedernes konkrete ønsker en række nærmere bestemte oplysninger i de dokumenter, der var omfattet af anmodningen om aktindsigt.

Den aktindsigtssøgende blev ikke partshørt over virksomhedernes udtalelser, hverken forud for Erhvervsstyrelsens afgørelse eller senere i forløbet.

Ombudsmanden bemærkede, at virksomhedernes udtalelser måtte antages at have været udslagsgivende for afgørelsen, og henviste til, at mange af de konkrete oplysninger, som virksomhederne ønskede undtaget fra aktindsigt, faktisk blev undtaget.    

Samlet set var det ombudsmandens opfattelse, at Erhvervsstyrelsen – inden styrelsen traf afgørelse i sagen – burde have partshørt den aktindsigtssøgende over de dele af udtalelserne, der ikke var undtaget fra aktindsigt efter forvaltningsloven.

FOB 2017-11

Se også FOB 2004.158.

5. Typiske fejl

  • Myndigheden overser, at der er tale om miljøoplysninger, og behandler sagen efter offentlighedsloven og ikke efter miljøoplysningsloven.
  • Myndigheden anser oplysninger om erhvervsmæssige forhold, der er offentligt tilgængelige, for omfattet af § 30, nr. 2.
  • Myndigheden anser oplysninger om myndighedernes egne forretningsmæssige forhold for omfattet af § 30, nr. 2.
  • Myndigheden indhenter ikke en udtalelse fra den, oplysningerne angår, for at få belyst, hvilken risiko for økonomisk skade en udlevering eventuelt vil medføre.
  • Myndigheden partshører ikke – i overensstemmelse med forvaltningslovens § 19 – den, der har søgt om aktindsigt, over en indhentet udtalelse, inden der træffes afgørelse i sagen.
  • Myndigheden foretager ikke en konkret vurdering af, om udlevering af oplysningerne vil indebære en nærliggende risiko for, at der påføres virksomheden eller personen et økonomisk tab af nogen betydning – og får dermed heller ikke redegjort for det i begrundelsen for afgørelsen.

Væsentlige pointer

  • Bestemmelsen i § 30, nr. 2, angår undtagelse fra aktindsigt af oplysninger om private personers eller private virksomheders erhvervsmæssige forhold, men ikke oplysninger om myndighedernes egne erhvervsmæssige forhold.
  • Bestemmelsen i offentlighedslovens § 30, nr. 2, er ikke en absolut undtagelsesregel, der giver adgang til at undtage alle oplysninger om erhvervsmæssige forhold fra aktindsigt. Undtagelse kan alene ske efter en konkret vurdering af, om det er ”af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at begæringen ikke imødekommes”.
  • Der gælder en klar formodning for, at udlevering af oplysninger omfattet af § 30, nr. 2, vil indebære en nærliggende risiko for, at den, oplysningerne angår, vil lide skade af betydning.
  • Formodningsreglen indebærer, at myndighederne – når den, oplysningerne angår, giver udtryk for, at en udlevering af oplysningerne vil påføre konkrete skadevirkninger, og begrunder dette nærmere – normalt ikke behøver yderligere dokumentation for, at betingelserne for at begrænse aktindsigten anses for opfyldt.
  • Myndighederne bør som udgangspunkt indhente en udtalelse fra den, oplysningerne angår. Hensigten er at få belyst risikoen for, at en udlevering af oplysningerne vil medføre økonomisk skade.
  • Myndighederne skal i relevant omfang – i overensstemmelse med forvaltningslovens § 19 – partshøre den, der har anmodet om aktindsigt, over en indhentet udtalelse.
  • Når myndighederne indhenter udtalelser, bør de fastsætte en kort høringsfrist, så der tages behørigt hensyn til, at myndighederne ”snarest” skal afgøre, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes.

Regler

§ 30. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om
1) (…)
2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes.

Baggrund

Dette overblik bygger på offentlighedsloven med tilhørende forarbejder og administrative forskrifter, herunder betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, relevant ombudsmandspraksis samt Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave (2022), s. 682 ff., og Jon Andersen, Offentlighed i forvaltningen (2013), s. 263 ff. 

Opdatering

2. oktober 2024

Overblikkets afsnit 4.3 om formodningsreglen og indhentelse af udtalelse er opdateret med ny ombudsmandspraksis (FOB 2024-18).

 

Søgning efter ny praksis mv. med henblik på eventuel opdatering er senest foretaget 19. august 2024.

Indhold