1. Oversigt
Når en myndighed modtager en anmodning om aktindsigt i oplysninger om private personers eller private virksomheders erhvervsmæssige forhold, må myndigheden først tage stilling til, hvilken lovgivning anmodningen skal behandles efter.
Hvis der f.eks. er tale om oplysninger omfattet af miljøoplysningsloven, skal anmodningen behandles efter de særlige regler om aktindsigt i denne lov. Hvis ikke, skal anmodningen normalt behandles efter reglerne i offentlighedsloven.
Spørgsmålet om, hvilken lov der gælder, beskrives nærmere i afsnit 2.
Efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, er oplysninger om erhvervsmæssige forhold under visse betingelser undtaget fra aktindsigt.
Retten til aktindsigt omfatter efter bestemmelsen ikke oplysninger om ”tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes”.
Når myndighederne anvender offentlighedslovens § 30, nr. 2, skal de derfor foretage en konkret vurdering, der falder i to led:
Først skal de tage stilling til, om oplysningerne handler om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold e.l. Hvilke oplysninger der er omfattet af bestemmelsen, beskrives nærmere i afsnit 3.
Herefter skal myndighederne vurdere, om det er ”af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes”. Betingelsen om væsentlig økonomisk skadevirkning beskrives nærmere i afsnit 4.
2. Efter hvilken lov skal en anmodning om aktindsigt i oplysninger om erhvervsmæssige forhold behandles?
Offentlighedsloven indeholder de almindelige regler om aktindsigt for enhver.
Ved siden af offentlighedslovens regler er der på forskellige områder fastsat særlige regler om aktindsigt.
Aktindsigt skal meddeles efter det regelsæt, der er mest gunstigt for den aktindsigtssøgende.
Forvaltningslovens kapitel 4 indeholder regler om en parts adgang til aktindsigt i en afgørelsessag. Dette overblik angår kun spørgsmålet om aktindsigt for ”enhver” og ikke spørgsmålet om parters adgang til aktindsigt.
Miljøoplysningsloven indeholder særlige regler om aktindsigt i miljøoplysninger. Meddelelse af aktindsigt efter miljøoplysningsloven vil kunne stille den aktindsigtssøgende bedre, end hvis der meddeles aktindsigt efter offentlighedsloven.
Når en myndighed modtager en anmodning om aktindsigt i oplysninger om erhvervsmæssige forhold, må myndigheden derfor først vurdere, om der er tale om miljøoplysninger, så aktindsigtsanmodningen skal behandles efter miljøoplysningsloven.
Hvad der forstås ved miljøoplysninger, fremgår af miljøoplysningslovens § 3. Miljøoplysninger skal efter bestemmelsen forstås temmelig bredt og kan bl.a. omfatte oplysninger om private personers og private virksomheders erhvervsmæssige forhold.
Efter miljøoplysningsloven kan retten til aktindsigt begrænses i henhold til de undtagelsesbestemmelser, der findes i den tidligere offentlighedslov fra 1985. Det følger af miljøoplysningslovens § 6, stk. 2, og offentlighedslovens § 42, stk. 4.
Bestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 2, i offentlighedsloven fra 1985 svarer til bestemmelsen i offentlighedslovens § 30, nr. 2. Men når man efter miljøoplysningsloven skal vurdere, om en oplysning kan udleveres, skal man – i tillæg til vurderingen efter § 12, stk. 1, nr. 2 – også foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesse i at få oplysningerne udleveret over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering (konkret afvejningsregel). Desuden skal undtagelsesbestemmelserne – herunder § 12, stk. 1, nr. 2 – anvendes restriktivt (generel afvejningsregel). Det følger af miljøoplysningslovens § 2, stk. 3.
Man kan derudover efter miljøoplysningsloven ikke anvende den formodningsregel, der er beskrevet i afsnit 4.3.
Overblik #22 om miljøoplysninger
3. Hvilke oplysninger er omfattet af bestemmelsen i offentlighedslovens § 30, nr. 2?
3.1. Generelt
Bestemmelsen i offentlighedslovens § 30, nr. 2, omfatter både oplysninger om juridiske personers, f.eks. selskabers, erhvervsmæssige forhold og oplysninger om enkeltpersoners (enkeltmandsvirksomheders) erhvervsmæssige forhold.
Det er ikke i § 30, nr. 2, nærmere angivet, hvad der skal forstås ved oplysninger om ”tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign.”.
Det er heller ikke muligt udtømmende at fastlægge, hvilke oplysninger der er omfattet.
Som eksempler kan nævnes oplysninger om produktionsmetoder, produktionsforhold, forretningsforbindelser, kundelister, forretningsbetingelser, kontraktvilkår, forretningsmæssige strategier og markedsføringstiltag. Desuden kan nævnes oplysninger om etableringsomkostninger, driftsomkostninger, salgsomkostninger og oplysninger om virksomhedens regnskab og økonomiske forhold i øvrigt, herunder skat.
Formuleringen ”oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign.” omfatter således en lang række forskellige oplysninger. Se bl.a. FOB 2017-11, hvor ombudsmanden udtalte, at begrebet ”drifts- eller forretningsforhold” ikke skal fortolkes snævert.
Oplysningerne kan deles op i oplysninger om økonomiske forhold og oplysninger om tekniske indretninger og fremgangsmåder.
3.2. Oplysninger om økonomiske forhold
Oplysninger om økonomiske forhold er som nævnt omfattet af bestemmelsen.
Det drejer sig bl.a. om vederlagsoplysninger i kontrakter, udgiftsoplysninger, oplysninger om afsætningsmuligheder og om overvejelser om fastsættelse af priser.