Overblik #19

Offentligt ansattes almindelige tavshedspligt

Offentligt ansatte har tavshedspligt. Det indebærer bl.a., at de ikke må videregive fortrolige oplysninger, som de får adgang til i forbindelse med deres arbejde, til uvedkommende. Det kan være oplysninger om de borgere, som den ansatte behandler sager om eller i øvrigt kommer i kontakt med gennem arbejdet. Det kan også være oplysninger om den myndighed, som den ansatte arbejder hos, f.eks. om dens kontrolmetoder.

Tavshedspligten er ikke absolut. En forvaltningsmyndighed kan og skal f.eks. videregive fortrolige oplysninger til andre myndigheder, når det er relevant og følger af lovgivningen.

En ansat, som bryder sin tavshedspligt, kan blive mødt med ansættelsesretlige reaktioner og i grove tilfælde eventuelt blive straffet. Brud på tavshedspligten kan også medføre, at myndigheden må betale erstatning eller godtgørelse til den, som oplysningerne vedrører.

Senest opdateret 27. september 2023.
Oversigt over opdateringer findes i bunden af overblikket.

SKATs retningslinjer indebar risiko for brud på tavshedspligt

SKAT offentliggjorde nogle retningslinjer, som indeholdt en formodning om, at den skattepligtige – hvis et nyt sagsforløb begyndte på SKATs initiativ – fortsat havde den samme professionelle partsrepræsentant som ved den seneste kontakt med SKAT.

SKAT havde opregnet nogle udtrykkelige tilfælde, hvor formodningen ikke gjaldt, fordi der generelt betragtet kunne være usikkerhed om, hvorvidt repræsentationsforholdet fortsat bestod. Alligevel kunne det efter ombudsmandens opfattelse ikke udelukkes, at SKAT på grund af formodningen kom til at rette henvendelse til en tidligere repræsentant, som ikke længere repræsenterede den skattepligtige. Det indebar efter ombudsmandens opfattelse en risiko for, at SKAT i nogle tilfælde ville overtræde bl.a. reglerne om tavshedspligt. Ombudsmanden henstillede derfor, at SKAT ændrede sine retningslinjer.

Ombudsmanden var enig med SKAT i, at selve oplysningen om, at der var påbegyndt en sag hos SKAT, var en tavshedsbelagt oplysning.

FOB 2008.303

Overblik #6 om partsrepræsentation

1. Oversigt

Offentligt ansatte må i almindelighed gerne fortælle andre om deres arbejde. Det er imidlertid vigtigt, at eksempelvis en sagsbehandler i en kommune beskytter bl.a. de oplysninger, som han eller hun behandler om borgerne, så borgernes privatliv ikke krænkes. Der er således grænser for, i hvilket omfang de ansatte må videregive oplysninger, som de har fået kendskab til i forbindelse med deres arbejde. 

I afsnit 2 er de grundlæggende regler om tavshedspligt nærmere beskrevet, herunder hvad den almindelige tavshedspligt indebærer.

Tavshedspligten gælder for alle ansatte mv. inden for den offentlige forvaltning. Hvem det omfatter, er nærmere uddybet i afsnit 3.

Tavshedspligten omfatter fortrolige oplysninger. Det kan være oplysninger, som efter lovgivningen er betegnet som fortrolige, eller som efter en konkret vurdering må anses for at være det. Hvilke oplysninger der er fortrolige, og hvilke der ikke er fortrolige, er beskrevet nærmere i afsnit 4.

I afsnit 5 beskrives de grænser, der gælder for tavshedspligten. Fortrolige oplysninger må f.eks. gerne videregives, hvis det følger af lovgivningen, eller hvis den, som oplysningerne vedrører, har givet sit samtykke.

2. Den almindelige tavshedspligt

De grundlæggende regler om tavshedspligt findes i straffelovens § 152, forvaltningslovens § 27 og databeskyttelseslovgivningen.

Det følger af straffelovens § 152, stk. 1, at blandt andet offentligt ansatte ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de er blevet bekendt med i forbindelse med deres arbejde.

Videregivelse af fortrolige oplysninger er uberettiget, når det sker til uvedkommende. Det er ikke en forudsætning, at videregivelsen sker ved offentliggørelse eller til en større personkreds. Det kan også være et brud på tavshedspligten, selv om de fortrolige oplysninger kun er videregivet mundtligt til en enkeltperson, herunder en nærtstående.

Det kan desuden være et brud på tavshedspligten, hvis en myndighed f.eks. i forbindelse med partshøring videregiver oplysninger til en person, som myndigheden fejlagtigt anser for part eller partsrepræsentant i en sag.

Overblik #3 om partsbegrebet

En ansat eller en myndighed kan derudover opbevare fortrolige oplysninger på en så uforsvarlig måde, at det må sidestilles med egentlig videregivelse af oplysningerne.

En ansat i en kommunes borgerservice udstedte et NemID uden at iagttage legitimationskravene og videregav uberettiget fortrolige oplysninger i form af en borgers nøglekort, adgangskode til NemID og CPR-nummer til en uvedkommende person.

Den ansatte erkendte at have overtrådt reglerne om tavshedspligt og blev straffet med fængsel.

Ugeskrift for Retsvæsen U 2016.2074 Ø

Ved videregivelse af fortrolige oplysninger skal en myndighed således bl.a. sikre sig, at videregivelsen sker på en måde, som hindrer, at de fortrolige oplysninger havner hos uvedkommende. Der skal f.eks. normalt anvendes kryptering (f.eks. sikker mail), når fortrolige og følsomme personoplysninger sendes med mail via internettet. Se nærmere på Datatilsynets hjemmeside.

Uberettiget udnyttelse af fortrolige oplysninger udgør også et brud på tavshedspligten. En ansat vil således tilsidesætte sin tavshedspligt, hvis han eller hun udnytter fortrolige oplysninger på en retsstridig måde, uden at oplysningerne nødvendigvis bliver videregivet. Et eksempel kan være en ansat i en kommune, der udnytter sin forhåndsviden om, at kommunen påtænker at gennemføre en bestemt fysisk planlægning, til at skaffe sig selv en økonomisk fordel ved at købe en ejendom, der er omfattet af planerne.

Offentligt ansatte mv. må ikke skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke har betydning for det arbejde, de udfører i den offentlige forvaltning. Det følger af forvaltningslovens § 32. Ansatte mv. må derfor heller ikke i unødigt omfang indhente fortrolige oplysninger om f.eks. borgere og virksomheder til brug for behandlingen af en sag. Se f.eks. FOB 2003.699.

Se også afsnit 4 om tavshedspligt i vejledningen God adfærd i det offentlige (vejledning nr. 10285 af 15. december 2017).

3. Hvem er undergivet tavshedspligt?

Tavshedspligten gælder for alle ansatte mv. inden for den offentlige forvaltning. Det følger af forvaltningslovens § 27.  

Tavshedspligten gælder ansat personale, uanset om ansættelsen er på fuld tid eller deltid, og om den er varig eller midlertidig.

Se f.eks. Ugeskrift for Retsvæsen U 2012.1788 H, hvor en vikarmedhjælper på et omsorgscenter var omfattet af tavshedspligten.

Personer, der varetager et offentligt hverv, f.eks. som medlem af et nævn eller et råd, har også tavshedspligt. Det gælder, uanset om hvervet er varigt eller forbigående, om det er lønnet eller ulønnet, om det er frivilligt eller pligtmæssigt (ombud), og om det beror på beskikkelse eller valg.

Tavshedspligten gælder både under ansættelsen eller udøvelsen af hvervet, og efter at ansættelsen eller hvervet er ophørt. Tidligere ansatte mv. må således heller ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de har fået kendskab til i forbindelse med deres arbejde for det offentlige.

Desuden er personer, som hverken er ansat inden for den offentlige forvaltning eller varetager et offentligt hverv – men som er beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med en offentlig myndighed – omfattet af tavshedspligten. Det følger af straffelovens § 152 a. F.eks. er konsulenter, der efter aftale udfører opgaver for offentlige myndigheder, undergivet tavshedspligt.

4. Hvilke oplysninger er omfattet af tavshedspligt?

Den almindelige tavshedspligt omfatter fortrolige oplysninger, og den gælder for al virksomhed, der udøves inden for den offentlige forvaltning.

En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse, f.eks. i en bekendtgørelse, er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Det følger af straffelovens § 152, stk. 3.

Hvis det følger direkte af lovgivningen, at bestemte oplysninger eller typer af oplysninger er hemmelige eller skal behandles fortroligt e.l., vil oplysningerne være omfattet af tavshedspligten. Det er f.eks. tilfældet efter skatteforvaltningslovens § 17, der pålægger skattemyndighederne at ”iagttage ubetinget tavshed” med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold.

Se også FOB 2014-32 vedrørende en særlig bestemmelse om tavshedspligt i CVR-loven.

En oplysning er som nævnt desuden fortrolig, når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til private eller offentlige interesser.

De hensyn til private eller offentlige interesser, som efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde kan føre til, at en oplysning er fortrolig, er opregnet i forvaltningslovens § 27, stk. 1-4.

Desuden kan der inden for den offentlige forvaltning kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til de bestemte offentlige eller private interesser, som er nævnt i § 27, stk. 1-4. Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 5.

En myndigheds ledelse kan dermed ikke i et cirkulære eller en konkret tjenestebefaling vilkårligt pålægge de ansatte tavshedspligt f.eks. af rene ordenshensyn. Ledelsen kan kun ved tjenestebefaling specificere, hvilke oplysninger eller dokumenter der allerede er undergivet tavshedspligt efter de almindelige regler i forvaltningslovens § 27, stk. 1-4.

Offentlighedslovens §§ 30-33 om undtagelse af oplysninger fra aktindsigt er i vidt omfang sammenfaldende med forvaltningslovens angivelse af, hvilke oplysninger, der er undergivet tavshedspligt. I det følgende anvendes relevante sager om aktindsigt derfor også som eksempler i forhold til området for tavshedspligt.

Den omstændighed, at en oplysning falder ind under en af offentlighedslovens øvrige undtagelsesbestemmelser (dvs. ud over §§ 30-33) f.eks. om undtagne sager og dokumenter, er imidlertid ikke i sig selv ensbetydende med, at det også vil være i strid med tavshedspligtsbestemmelserne at videregive oplysningen.

Oplysninger, som ikke kan nægtes udleveret efter reglerne i offentlighedsloven, er ikke fortrolige.

Overblik #16 om aktindsigt i navne på medarbejdere

4.1. Private interesser

Hensynet til enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed omfattet af tavshedspligt. Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Om en oplysning er fortrolig efter bestemmelsen beror på en vurdering af dels oplysningens karakter, dels den sammenhæng, hvori oplysningen indgår. Afgørende er bl.a., om oplysningen efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kundskab. Det er ikke en betingelse, at hemmeligholdelse i det konkrete tilfælde er af betydning for den person, oplysningen angår.

Omfattet af bestemmelsen er bl.a. oplysninger om CPR-numre, strafbare forhold, helbredsmæssige forhold, sociale problemer og privatøkonomiske forhold.

Oplysninger om enkeltpersoners private forhold skal angå bestemte, identificerbare personer for at være omfattet af tavshedspligten. Videregivelse af sådanne oplysninger i helt anonymiseret form vil således ikke indebære et brud på tavshedspligten.

En støttepædagog omtalte i anonyme vendinger et barn meget negativt under en samtale med en tidligere kollega. Samtalen fandt sted i en offentlig bus. Kommunen gav støttepædagogen en advarsel for brud på tavshedspligten.

Ombudmanden udtalte, at tavshedspligten ikke var brudt, da barnet blev omtalt i anonyme vendinger. Der blev således hverken nævnt navne, stednavne eller bestemte perioder.

FOB 2009 20-7

En anden privat interesse, der kan begrunde, at oplysninger er fortrolige og dermed omfattet af tavshedspligt, er hensynet til personers og virksomheders forretningsmæssige forhold mv. Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Det kan f.eks. gælde oplysninger om en virksomheds driftsforhold, en hidtil ukendt produktionsmetode, en påtænkt omstrukturering eller strategiske overvejelser. Oplysningerne er omfattet af tavshedspligt, hvis der efter en konkret vurdering må antages at være en nærliggende risiko for økonomisk tab for den, som oplysningerne vedrører, hvis oplysningerne videregives til uvedkommende – herunder virksomhedens konkurrenter.

Overblik #20 om undtagelse af oplysninger om erhvervsmæssige forhold fra aktindsigt

En journalist bad et trafikselskab om at oplyse, hvilket honorar et produktionsselskab modtog for at levere ”speak” (højtalerudkald) til et offentligt transportmiddel.

Trafikselskabet var flere gange i kontakt med produktionsselskabet, som forklarede, at der blev aftalt et individuelt honorar for hver opgave, som produktionsselskabet/speakeren indgik, og at en offentliggørelse af honorarbeløbet for én opgave med stor sandsynlighed ville kunne påvirke selskabets forhandlingsposition i forbindelse med andre, fremtidige speak-opgaver.

Ombudsmanden havde ikke grundlag for at tilsidesætte trafikselskabets vurdering af, at oplysningen om størrelsen af honoraret var omfattet af offentlighedslovens § 30, nr. 2. Han kunne derfor ikke kritisere, at trafikselskabet ikke havde givet aktindsigt i oplysningen.

Offentlighedslovens § 30, nr. 2, om oplysninger om erhvervsmæssige forhold svarer til forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, om tavshedspligt.

FOB 2018-6

Se modsat også FOB 2019-26, hvor navnet på et rejsebureau, der havde overtrådt lov om etnisk ligebehandling, ikke kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 2.

Desuden kan hensyn til forskeres og kunstneres originale idéer samt foreløbige forskningsresultater og manuskripter begrunde fortrolighed. Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 4, nr. 4. Se FOB 2020-26, hvor ombudsmanden ikke kunne kritisere, at et rapportudkast var blevet undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 4, der svarer til forvaltningslovens § 27, stk. 4, nr. 4.

Der er også tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde for at beskytte væsentlige hensyn til bl.a. private interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 4, nr. 5. Bestemmelsen svarer til den såkaldte generalklausul i offentlighedslovens § 33, nr. 5.

4.2. Offentlige interesser

Hensynet til offentlige interesser kan også føre til, at oplysninger er fortrolige og dermed omfattet af tavshedspligt. Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 2-4.

En myndighed kan imidlertid – selv om en oplysning er omfattet af tavshedspligt – vælge at give afkald på den beskyttelse, der følger af en tavshedspligtsbestemmelse, hvis bestemmelsen varetager hensynet til en offentlig interesse, som myndigheden selv kan råde over. Oplysningen vil i så fald ikke være fortrolig, men vil kunne videregives, f.eks. efter reglerne om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14.

Se FOB 2023-4 om oplysninger undergivet tavshedspligt af hensyn til regeringens interne overvejelser.

Af offentlige interesser, der kan begrunde tavshedspligt, kan bl.a. nævnes statens sikkerhed eller rigets forsvar, rigets udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer, samt forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser.

En ansat hos Forsvarets Efterretningstjeneste kopierede tre trusselsvurderinger vedrørende Danmarks eventuelle deltagelse i en militær operation mod Irak. Han videregav efterfølgende trusselsvurderingerne til en journalist.

Landsretten fandt, at væsentlige hensyn til offentlige interesser tilsagde, at udenforstående ikke fik indsigt i trusselsvurderingerne og derigennem bl.a. fik mulighed for at vurdere efterretningstjenestens arbejdsmetoder og vidensniveau. Trusselsvurderingerne var derfor fortrolige.

Landsrettens flertal fandt også, at videregivelsen af trusselsvurderingerne indebar en risiko for, at efterretningstjenestens virksomhed ville lide skade, og at den ansatte ikke handlede i åbenbar almeninteresse ved at videregive trusselsvurderingerne til journalisten. Han blev derfor straffet med fængsel.

Ugeskrift for Retsvæsen U 2006.65 Ø

Se også FOB 2020-12, hvor en række oplysninger om et aflyst præsidentbesøg kunne undtages fra aktindsigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser efter offentlighedslovens § 32, stk. 1 (der indholdsmæssigt svarer til forvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., 2. led, om tavshedspligt). Se desuden Ugeskrift for Retsvæsen U 2020.1818 Ø.

Også hensynet til at kunne gennemføre offentlig kontrol kan f.eks. begrunde fortrolighed vedrørende oplysninger om, hvor, hvornår og hvordan en kontrol gennemføres, ligesom hensynet til det offentliges økonomiske interesser kan begrunde tavshedspligt i forhold til bl.a. oplysninger om indgåelse af og forhandlinger om kontraktforhold.

Et fagforbund bad om at få aktindsigt i en konsulentrapport om værdiansættelsen af Statens Serum Instituts forretningsmæssige aktiviteter på et tidspunkt, hvor instituttet forberedte et salg af bl.a. sin vaccineproduktion.

Fagforbundet fik afslag på aktindsigt med den begrundelse, at det var nødvendigt at hemmeligholde rapporten for at beskytte væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser, da en offentliggørelse af rapporten bl.a. ville afskære det offentlige fra at optræde som ligestillet part i forbindelse med en eventuel kommende kontraktindgåelse.

Det var ombudsmanden enig i.

Afgørelsen om aktindsigt blev truffet i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 3, som svarer til forvaltningslovens § 27, stk. 4, nr. 3, om tavshedspligt.

Ombudsmandens sag nr. 14/03993

Der er også tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde for at beskytte væsentlige hensyn til bl.a. offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 4, nr. 5. Bestemmelsen svarer til den såkaldte generalklausul i offentlighedslovens § 33, nr. 5.

4.3. Oplysninger, som ikke er fortrolige

Oplysninger, som i forvejen er almindeligt kendte eller offentligt tilgængelige gennem f.eks. offentlige registre som folkeregisteret eller tingbøgerne eller som følge af medieomtale, har ikke i sig selv fortrolig karakter. Se f.eks. Ugeskrift for Retsvæsen U 2020.1818 Ø og U 2023.4057 Ø. Det samme gør sig gældende for oplysninger, som ikke kan nægtes udleveret efter reglerne i offentlighedsloven.

Den sammenhæng, oplysningerne indgår i, kan dog betyde, at oplysningerne alligevel er fortrolige og dermed underlagt tavshedspligt. F.eks. hvis en almindelig adresseoplysning røber, at en person er indlagt på et psykiatrisk hospital.

En borger, der frygtede at være udsat for identitetstyveri, klagede til Styrelsen for Patientklager over lægevagtens håndtering af borgerens anmodning om at få indsigt i lydfiler fra nogle telefonkonsultationer.

Senere bad en journalist Styrelsen for Patientklager om aktindsigt i klagerens navn, mailadresse og telefonnummer. Styrelsen afslog at udlevere disse oplysninger, fordi de ville afsløre, at borgeren havde haft en klagesag hos en forvaltningsmyndighed.

Ombudsmanden udtalte, at der ikke er hjemmel til generelt at undtage oplysningen om, at en borger har eller har haft en sag hos en forvaltningsmyndighed, fra retten til aktindsigt. Hvis en sådan oplysning skal undtages, forudsætter det, at oplysningen efter en vurdering af den enkelte sags karakter bør unddrages offentlighedens kendskab. Det vil kunne være tilfældet i f.eks. sager, der indeholder oplysninger om race, etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold eller helbredsmæssige eller strafbare forhold.

Da Styrelsen for Patientklager ikke havde foretaget en sådan konkret vurdering af beskyttelsesbehovet, henstillede ombudsmanden, at styrelsen genoptog sagen.

Afgørelsen om aktindsigt blev truffet i medfør af offentlighedslovens § 30, nr. 1, som svarer til forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, om tavshedspligt.

FOB 2022-4

Se også FOB 2022-22.

Tilsvarende er oplysninger, som efter lovgivningen i øvrigt kan eller skal offentliggøres, heller ikke i sig selv fortrolige. Se f.eks. skatteforvaltningslovens § 17, stk. 2, hvorefter skattemyndighederne kan offentliggøre en række oplysninger om visse skattepligtige selskaber og fonde.

En journalist bad miljømyndighederne om aktindsigt i bl.a. nogle skemaer med oplysninger om risikovirksomheder. Politiets Efterretningstjeneste udtalte i den forbindelse, at oplysningerne havde en sådan karakter, at der ville være en nærliggende risiko for, at de ville kunne anvendes til terrorformål, hvis de blev offentliggjort. Derfor var det nødvendigt at undtage oplysningerne fra aktindsigt af hensyn til statens sikkerhed. Med den begrundelse fik journalisten afslag på aktindsigt i oplysningerne.

Ombudsmanden udtalte, at risikovirksomheder er underlagt flere særlige regler om, at offentligheden skal informeres om virksomhedernes forhold, og at det er forudsat i reglerne, at offentligheden får adgang til en række oplysninger af den type, som var indeholdt i skemaerne. Mange af oplysningerne var derfor ikke fortrolige, og det betød, at de ikke kunne undtages fra aktindsigt af hensyn til statens sikkerhed.

FOB 2010 9-1

Den almindelige tavshedspligt omfatter desuden kun fortrolige oplysninger, som den ansatte har fået kendskab til i forbindelse med sit arbejde i den offentlige forvaltning. Den omfatter f.eks. ikke oplysninger, som den ansatte alene er blevet bekendt med i private sammenhænge eller via offentlig omtale. 

5. Grænser for tavshedspligten

Tavshedspligten indebærer, at en fortrolig oplysning ikke uberettiget må videregives eller udnyttes.

Tavshedspligten omfatter ikke tilfælde, hvor den ansatte er forpligtet til at videregive en fortrolig oplysning, eller hvor videregivelsen sker til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller eget eller andres tarv. Det følger af straffelovens § 152 e.

Tavshedspligten begrænser derfor ikke den ansatte i at videregive oplysninger, når det følger af lovgivningen.

Det følger i øvrigt af forvaltningslovens regler om videregivelse af oplysninger, at når en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal oplysningen også videregives til en anden forvaltningsmyndighed, som beder om den, hvis oplysningen er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Se forvaltningslovens §§ 28-31 og databeskyttelseslovgivningen.

Der findes også andre regler om videregivelse af oplysninger til både andre offentlige myndigheder og til private. Eksempelvis indeholder § 133 i barnets lov en bestemmelse om pligt for offentligt ansatte mv. til at underrette kommunalbestyrelsen om visse forhold i relation til børn og unge.

En kvinde blev sygemeldt med depression, da hun blev afskediget. Kommunen, der udbetalte refusion af sygedagpenge til hendes arbejdsgiver, modtog senere oplysninger, som kommunen opfattede sådan, at hun ikke ønskede at modtage antidepressiv behandling. Kommunen overvejede derfor at stoppe udbetalingerne af refusion.

Kommunen partshørte i den forbindelse både kvinden og hendes arbejdsgiver over oplysningerne. Kvinden mente, at videregivelsen af oplysningerne til arbejdsgiveren var uberettiget, og at hun derfor havde krav på tortgodtgørelse.

Højesteret fandt, at oplysningerne var til ugunst for arbejdsgiveren og af væsentlig betydning for kommunens påtænkte afgørelse. Der var endvidere ikke grundlag for at begrænse partshøringen.

Kommunen havde derfor pligt til at partshøre arbejdsgiveren efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, og havde ikke tilsidesat sin tavshedspligt.

Ugeskrift for Retsvæsen U 2017.1294 H

Se også FOB 2023-21, hvor ombudsmanden fandt, at Udbetaling Danmark ikke havde overtrådt sin tavshedspligt ved at videregive oplysninger om en persons formueforhold til vedkommendes ægtefælle. Ombudsmanden lagde i den forbindelse vægt på, at oplysningerne fremgik af ægtefællens sag om ældrecheck, og at ægtefællen i den foreliggende situation havde ret til partsaktindsigt i oplysningerne.

Tavshedspligten er som nævnt heller ikke til hinder for, at der handles i berettiget varetagelse af eget eller andres tarv, f.eks. ved at videregive fortrolige oplysninger i forbindelse med, at der indgives en politianmeldelse.

Fortrolige oplysninger kan også videregives, hvis det sker i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse.

En ansat i en kommune mente, at kommunens behandling af sager på rehabiliteringsområdet var kritisabel. For at sætte fokus på forholdene videregav hun fortrolige oplysninger fra 89 borgeres rehabiliteringssager til en journalist ved et dagblad. Der var tale om oplysninger om borgernes diagnoser samt deres psykiske og sociale forhold.

Højesteret lagde vægt på, at oplysningerne blev videregivet til en journalist til brug for medieomtale af spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse. Der var imidlertid tale om særdeles følsomme personoplysninger, og emnet kunne være belyst på anden måde end ved at videregive disse oplysninger til journalisten. Højesteret fandt på den baggrund, at den kommunalt ansattes ønske om at få afdækket kommunens sagsbehandling på rehabiliteringsområdet ikke berettigede til den krænkelse, som videregivelsen af de særdeles følsomme personoplysninger til journalisten indebar.

Heller ikke lov om beskyttelse af whistleblowere kunne føre til straffrihed.

Ugeskrift for Retsvæsen U 2022.936 H

Tavshedspligten omfatter endvidere kun uberettiget videregivelse og udnyttelse af fortrolige oplysninger. En konkret vurdering kan derfor føre til, at fortrolige oplysninger også kan videregives til f.eks. private eller udenlandske myndigheder, hvis det f.eks. er påkrævet af hensyn til oplysningen af en sag.

Da Søfartsstyrelsen undersøgte en anmeldelse om mulig ulovlig dykning, rettede styrelsen henvendelse til dykkerens arbejdsgiver for at få identificeret dykkeren. Styrelsen oplyste i den forbindelse til arbejdsgiveren, at styrelsen havde fået en anmeldelse om, at dykkeren muligvis dykkede ulovligt.

Den oplysning var efter ombudsmandens opfattelse fortrolig. Ombudsmanden udtalte, at det er almindeligt antaget, at det som led i en myndigheds sagsoplysning kan være nødvendigt at indhente oplysninger fra private. I den forbindelse kan det være berettiget at afgive fortrolige oplysninger for at give den pågældende det fornødne grundlag for at besvare myndighedens spørgsmål. Det forudsætter dog, at videregivelsen af fortrolige oplysninger er påkrævet for at oplyse sagen.

Søfartsstyrelsens videregivelse af oplysningen om det muligvis ulovlige forhold havde efter ombudsmandens opfattelse ikke været nødvendig for at undersøge sagen.

FOB 1996.93

Videregivelse af fortrolige oplysninger kan desuden være berettiget, hvis den, oplysningerne vedrører, giver samtykke til det.

Der kan være fastsat krav til samtykket, f.eks. i forvaltningslovens § 28 og databeskyttelseslovgivningen. Se også Datatilsynets vejledning om samtykke (maj 2021). Det er ikke et krav, at samtykke skal afgives skriftligt, jf. FOB 2022-20.

6. Typiske fejl

  • En myndighed videregiver fortrolige oplysninger til en, som myndigheden fejlagtigt anser for part i en sag.
  • En myndighed har ikke opdateret sine kontaktoplysninger, og fortrolige oplysninger bliver derfor videregivet til en, som ikke længere er partsrepræsentant i sagen.
  • En ansat videregiver fortrolige oplysninger til en nærtstående, f.eks. et familiemedlem.
  • En myndighed eller en ansat opbevarer dokumenter med fortrolige oplysninger på en så uforsvarlig måde, at det må sidestilles med egentlig videregivelse af oplysningerne.
  • En myndighed sender fortrolige oplysninger i en usikker mail.
  • En myndighed sender samtlige akter i en borgers sag til brug for en anden myndigheds sagsbehandling, selv om den anden myndighed kun skal bruge enkelte af akterne for at løse sagen.

7. Konsekvenser ved brud på tavshedspligten

Hvis en myndighed bryder sin tavshedspligt er det bedst stemmende med god forvaltningsskik, at myndigheden beklager over for sagens parter.

I en sag om opholdstilladelse og adoption videregav Udlændingeservice fortrolige oplysninger om et ægtepar til et dagblad uden samtykke fra ægtefællerne.

Det gav Udlændingeservice anledning til at indskærpe over for de medarbejdere, der var beskæftiget med pressehåndtering, at oplysninger kun måtte videregives til journalister inden for forvaltningslovens rammer. Integrationsministeren beklagede også over for Folketinget, at der var videregivet oplysninger i sagen uden samtykke.

Efter ombudsmandens opfattelse var det naturligt og stemte bedst overens med god forvaltningsskik også at beklage forløbet over for ægtefællerne.

FOB 2007.311

En ansat, som overtræder sin tavshedspligt, kan blive mødt med ansættelsesretlige reaktioner, dvs. påtale, advarsel, omflytning til andet arbejde eller afskedigelse. For tjenestemandsansatte vil det kunne medføre disciplinæransvar efter tjenestemandsloven.

I grovere tilfælde vil uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger også kunne straffes med bøde eller fængsel efter straffelovens § 152.

En vagtchef hos politiet videregav oplysninger til pressen om, at en anholdt inden anholdelsen havde været sammen med en prostitueret, og at de havde indtaget narkotika sammen.

Østre Landsret var enig med byretten i, at der var tale om oplysninger vedrørende private forhold, som var omfattet af forvaltningslovens § 27, og at det ikke var relevant at offentliggøre oplysningerne, f.eks. af efterforskningsmæssige hensyn.

Vagtchefen blev derfor straffet med dagbøder.

Ugeskrift for Retsvæsen U 2018.1866 Ø

I en tv-udsendelse om forholdene på et omsorgscenter blev der vist optagelser af nogle beboere i intime situationer. Optagelserne var foretaget med skjult kamera af en vikarmedhjælper på omsorgscentret.

Højesteret fandt, at vikarmedhjælperen var underlagt tavshedspligt, og at de filmoptagelser, som hun havde videregivet, indeholdt fortrolige oplysninger om beboerne på omsorgscentret.

Efter en samlet vurdering fandt Højesteret ikke, at hensynet til at belyse mulige kritisable forhold på omsorgscentret berettigede de grove krænkelser af beboernes privatliv, herunder fordi kritikken efter Højesterets vurdering kunne have været fremført uden at bringe de pågældende optagelser.

Videregivelsen af de fortrolige oplysninger var derfor ikke berettiget, og vikarmedhjælperen blev straffet med dagbøder.

Ugeskrift for Retsvæsen U 2012.1788 H

Tilsidesættelse af reglerne om tavshedspligt kan desuden medføre, at både den ansatte og myndigheden bliver forpligtet til at betale erstatning for bl.a. den økonomiske skade, som tilsidesættelsen har medført, eller godtgørelse for eksempelvis tort. Se bl.a. Ugeskrift for Retsvæsen U 2011.2343 H om godtgørelse for uberettiget videregivelse af oplysninger om alkoholmisbrug.

Brud på tavshedspligten vil ikke kunne påvirke gyldigheden af den afgørelse, som de fortrolige oplysninger evt. stammer fra.

Væsentlige pointer

  • Tavshedspligten indebærer, at fortrolige oplysninger ikke uberettiget må videregives eller udnyttes. Se afsnit 2.
  • Videregivelse af fortrolige oplysninger er uberettiget, når det sker til uvedkommende. Se afsnit 2.
  • Tavshedspligten gælder for alle ansatte mv. i den offentlige forvaltning. Se afsnit 3.
  • Tavshedspligten gælder også, efter at ansættelsen er ophørt. Se afsnit 3.
  • En oplysning er fortrolig og dermed omfattet af tavshedspligten, når den i lovgivningen er betegnet som fortrolig eller efter en konkret vurdering må anses for at være det. Se afsnit 4.
  • De hensyn til private og offentlige interesser, som efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde kan føre til, at en oplysning er fortrolig, er opregnet i forvaltningslovens § 27, stk. 1-4. Se afsnit 4.
  • En myndighed kan ikke ved konkret tjenestebefaling pålægge de ansatte tavshedspligt i videre omfang, end hvad der allerede følger af de almindelige regler i forvaltningslovens § 27, stk. 1-4. Se afsnit 4.
  • Oplysninger er ikke i sig selv fortrolige, hvis
    • de i forvejen er offentligt tilgængelige gennem offentlige registre som folkeregisteret eller tingbøgerne,
    • de ikke kan nægtes udleveret efter reglerne i offentlighedsloven, eller
    • de efter lovgivningen kan eller skal offentliggøres. Se afsnit 4.
  • Tavshedspligten omfatter kun oplysninger, som den ansatte har fået kendskab til i forbindelse med sit arbejde i den offentlige forvaltning. Se afsnit 4.
  • En videregivelse af fortrolige oplysninger er berettiget, hvis det følger af lovgivningen, eller hvis videregivelsen er berettiget for at varetage åbenbar almeninteresse eller eget eller andres tarv. Se afsnit 5.

Regler

§ 152. Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2. Begås det i stk. 1 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år. Som særligt skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen eller udnyttelsen er sket under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.

Stk. 3. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

§ 152 a. Bestemmelsen i § 152 finder tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med en offentlig myndighed. Det samme gælder den, som virker eller har virket ved telefonanlæg, der er anerkendt af det offentlige.

…

§ 152 e. Bestemmelserne i §§ 152-152 d omfatter ikke tilfælde, hvor den pågældende:
1) er forpligtet til at videregive oplysningen eller
2) handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.

§ 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om
1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og
2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives.

Stk. 2. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har desuden tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, når det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar. Det samme gælder, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign.

Stk. 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har herudover tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, når det er nødvendigt at hemmeligholde en oplysning til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer.

Stk. 4. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har endvidere tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger, som det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde for at varetage væsentlige hensyn til
1) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,
2) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,
3) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed,
4) forskeres og kunstneres originale ideer samt foreløbige forskningsresultater og manuskripter eller
5) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Stk. 5. Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1-4.

Stk. 6. En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil.

Stk. 7. Fastsættes der i henhold til § 1, stk. 3, regler om tavshedspligt, eller pålægges der tavshedspligt efter stk. 6, finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler eller pålæg.

Baggrund

Dette overblik bygger på straffeloven og forvaltningsloven med tilhørende forarbejder og administrative forskrifter, herunder betænkning nr. 998/1984 om tavshedspligt, vejledning nr. 11740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven og vejledning nr. 10285 af 15. december 2017 om god adfærd i det offentlige, relevant ombudsmandspraksis samt den generelle forvaltningsretlige litteratur, herunder navnlig Niels Fenger mfl., Forvaltningsret (2018), s. 470 ff., Thomas Elholm mfl., Kommenteret straffelov – Speciel del, 12. udgave (2022), s. 199 ff., Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave (2021), s. 731 ff., Karsten Revsbech mfl., Forvaltningsret – Sagsbehandling, 8. udgave (2019), s. 387 ff., og Sten Bønsing, Almindelig Forvaltningsret, 5. udgave (2023), s. 299 ff.

Opdatering

27. september 2023

Overblikkets afsnit 4.3 om oplysninger, som ikke er fortrolige, er opdateret med ny retspraksis om oplysninger, som er offentligt tilgængelige (U 2023.4057 Ø). Afsnit 5 om grænser for tavshedspligten er opdateret med ny ombudsmandspraksis om videregivelse af fortrolige oplysninger (FOB 2023-21).

29. marts 2023

Overblikkets afsnit 4.2 om offentlige interesser er opdateret med ny ombudsmandspraksis om oplysninger undergivet tavshedspligt (FOB 2023-4). Afsnit 4.3 om oplysninger, som ikke er fortrolige, er opdateret med ny ombudsmandspraksis (FOB 2022-22). Afsnit 5 om grænser for tavshedspligten er opdateret med ny praksis om krav til et samtykke (FOB 2022-20).

23. marts 2022

Overblikkets afsnit 4.3. om oplysninger, som ikke er fortrolige, er opdateret med ny ombudsmandspraksis vedrørende oplysning om, at en borger har eller har haft en sag hos en myndighed (FOB 2022-4). I overblikkets afsnit 5 om grænser for tavshedspligten er omtale af U 2021.2544 Ø erstattet med omtale af U 2022.936 H (Højesterets dom i samme sag).

28. september 2021

Overblikkets afsnit 5 er opdateret med ny retspraksis om en offentlig ansats uberettigede videregivelse af fortrolige oplysninger til en journalist (U 2021.2544 Ø).

22. september 2020

Overblikkets afsnit 4.1 om private interesser er opdateret med ny ombudsmandspraksis om ikke at udlevere et rapportudkast (FOB 2020-26). Afsnit 4.2 om offentlige interesser er opdateret med en henvisning til ny retspraksis (U 2020.1818 Ø).

26. juni 2020

Overblikkets afsnit 4.2 om offentlige interesser er opdateret med ny ombudsmandspraksis om ikke at udlevere en række oplysninger om et aflyst præsidentbesøg (FOB 2020-12). Afsnit 4.3 om oplysninger, som ikke er fortrolige, er opdateret med ny retspraksis om oplysninger, som er almindeligt kendte eller offentligt tilgængelige, f.eks. som følge af medieomtale (U 2020.1818 Ø).

30. december 2019

Overblikkets afsnit 4.1 om private interesser er opdateret med ny ombudsmandspraksis om udlevering af navn på et rejsebureau, der havde overtrådt lov om etnisk ligestilling (FOB 2019-26).

 

Søgning efter ny praksis mv. med henblik på eventuel opdatering er senest foretaget 28. februar 2024.

Indhold