En forening klagede over, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte ikke havde fundet grundlag for at foretage sig mere i anledning af foreningens klage over, at Aarhus Universitet havde afslået aktindsigt i interne data, som indeholdt estimerede beregninger af hidtidig udvaskning af kvælstof fra danske landbrugsjorde. Dataene – som fremgik af nogle regneark – var indgået i grundlaget for nogle beregninger, som universitetet havde foretaget i forbindelse med en rådgivning, som det efter anmodning havde ydet til en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet forud for en politisk aftale (landbrugspakken) i 2015.
Myndighederne havde vurderet sagen på grundlag af lov om aktindsigt i miljøoplysninger, som i et vist omfang henviser til bestemmelser i offentlighedslovens fra 1985. Myndighederne mente ikke, at de omtalte data var omfattet af retten til aktindsigt, da de var indeholdt i interne dokumenter og efter myndighedernes opfattelse ikke var omfattet af ekstraheringspligt.
Ombudsmanden var enig med myndighederne i, at de tilbageholdte oplysninger var omfattet af lov om aktindsigt i miljøoplysninger, og at de relevante dokumenter måtte anses for interne arbejdsdokumenter efter bestemmelsen i § 7 i offentlighedsloven fra 1985.
Ombudsmanden mente imidlertid, at dataene i den foreliggende sammenhæng var omfattet af bestemmelsen om ekstraheringspligt i lovens § 11, stk. 1 (faktiske omstændigheder af væsentlig betydning for sagsforholdet). Ombudsmanden henviste bl.a. til, at dataene efter det oplyste blev brugt som erstatning for målte data og dermed måtte siges at have bidraget væsentligt til grundlaget for de beregninger, som universitetet havde leveret.
Ombudsmanden henstillede derfor til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, at den tog skridt til, at Aarhus Universitet i lyset af ombudsmandens opfattelse genoptog sin behandling af sagen.
(Sag nr. 19/02673)