En journalist skrev en artikel i den lokale ugeavis om beskyldninger om krænkende adfærd på et udvalgsmøde i kommunen og nævnte i den forbindelse navnene på alle mandlige udvalgsmedlemmer. Efter borgmesterens opfattelse blev der kastet mistanke på navngivne enkeltpersoner, og han skrev i den anledning flere mails, der blev sendt til både journalisten og mediets ledelse. I sin første mail skrev borgmesteren bl.a.: ”(…) det er på alle måder rigtig rigtig skidt! Det får mig til at overveje at stoppe alt samarbejde (…)”.
Efter omtale i pressen gik ombudsmanden ind i sagen og bad kommunen om en udtalelse. Kommunen anførte bl.a., at borgmesterens henvendelse var begrundet i hensynet til de navngivne personer og almindelig presseskik, og at borgmesteren måske kunne og burde have formuleret sig mindre ”voldsomt”.
Ombudsmanden udtalte, at det strider imod almindelige forvaltningsretlige principper om lighed og saglighed, at myndigheder gennemfører ”straffeaktioner” over for pressen eller fremsætter udtalelser, der er egnede til at blive opfattet som trusler om sådanne aktioner. Myndighederne kan herunder ikke sanktionere mulige krænkelser af de presseetiske regler.
Ombudsmanden fandt, at borgmesterens mail om at ”overveje at stoppe alt samarbejde” var egnet til at blive opfattet som en trussel med hensyn til både journalistens og mediets adgang til at modtage informationer fra kommunen og med hensyn til kommunens fremtidige annoncering i mediet. Efter ombudsmandens opfattelse lå borgmesterens mail derfor uden for rammerne for, hvordan en myndighed i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige krav om saglighed og lighed bør agere. Også den efterfølgende mailkorrespondance om artiklen lå efter ombudsmandens opfattelse uden for rammerne for, hvordan en myndighed bør kommunikere med en journalist eller ledelsen for et medie. Ombudsmanden fandt samlet set kommunens reaktion i sagen beklagelig.
(Sag nr. 20/05465)