Under en faglig konflikt om indgåelsen af nye lokalaftaler for ansatte i DSB skrev en togfører et blogindlæg og en mail, hvori togføreren kritiserede bl.a. DSB’s ledelse.
I blogindlægget, som blev offentliggjort via en netavis, beskrev togføreren sit arbejde gennem en generaliseret, polemisk og til dels overdreven karakteristik af nogle arbejdssituationer.
I mailen, som togføreren sendte til en områdechef i DSB og en række andre adressater inden for og uden for DSB, kritiserede togføreren bl.a. DSB’s håndhævelse af uniformsreglementet for at være ”æreskrænkende”. DSB forstod mailen sådan, at togføreren beskyldte den pågældende områdechef for at have begået strafbare forhold i form af ærekrænkelser.
Efter DSB’s opfattelse overskred blogindlægget og mailen grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed, og togføreren blev derfor tildelt en advarsel.
Ombudsmanden fandt derimod ikke, at blogindlægget eller mailen overskred grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed. Efter ombudsmandens opfattelse måtte både blogindlægget og mailen ses som udtryk for togførerens personlige opfattelse af de faglige forhandlinger og nogle forhold på arbejdspladsen. Ombudsmanden anførte, at en offentlig arbejdsgiver – ikke mindst under en faglig konflikt – i vidt omfang må tåle, at de ansatte giver udtryk for deres opfattelse og eventuelle uenighed med ledelsen gennem f.eks. skarpe og polemiske vendinger eller en vis brug af overdrevne udtryk, når blot ytringen ikke derved bliver urimeligt grov eller åbenbart urigtig.
Efter ombudsmandens opfattelse var ytringerne i sammenhængen ikke urimeligt grove, ligesom der ikke var grundlag for at antage, at togføreren havde beskyldt områdechefen for at begå strafbare forhold i form af ærekrænkelser.
På den baggrund fandt ombudsmanden det kritisabelt, at DSB havde meddelt togføreren en advarsel. Da DSB under sagens forløb havde tilbagekaldt advarslen, foretog ombudsmanden sig ikke mere i sagen.
(Sag nr. 20/00186)