En journalist anmodede Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om aktindsigt i en sag om besættelse af stillingen som sekretariatschef for Klimarådet.
Ministeriet mente, at besættelse af stillingen som sekretariatschef for rådet potentielt, omend meget hypotetisk, kunne påvirke miljøelementer, og at der samlet set var mest, der talte for at anse sagens oplysninger for miljøoplysninger. Ministeriet behandlede derfor aktindsigtssagen efter miljøoplysningsloven.
Ministeriet afslog at give aktindsigt i sagen, og journalisten klagede herefter til ombudsmanden.
Ombudsmanden udtalte bl.a., at det ikke på forhånd kan udelukkes, at f.eks. en central organisatorisk foranstaltning eller aktivitet i forhold til Klimarådets virksomhed i visse tilfælde vil kunne anses for at påvirke miljøelementer i miljøoplysningslovens forstand. Ombudsmanden fandt imidlertid, at ansættelse af en sekretariatschef i første række er et spørgsmål af personalemæssig karakter, som ikke i sig selv kan siges at vedrøre forhold på miljøområdet, og at ansættelse af den ene kandidat frem for den anden kun på en ganske indirekte, teoretisk og hypotetisk måde vil kunne tænkes at få en miljømæssig effekt, der kan påvirke miljøelementer i miljøoplysningslovens § 3, nr. 3’s forstand.
På den baggrund var det samlet set ombudsmandens opfattelse, at ministeriets besættelse af stillingen som sekretariatschef ikke kunne anses for en foranstaltning eller aktivitet, der kunne påvirke miljøelementer eller faktorer, som er nævnt i miljøoplysningslovens § 3, nr. 1 og 2.
De oplysninger, som journalisten havde anmodet om aktindsigt i, udgjorde derfor efter ombudsmandens opfattelse ikke miljøoplysninger i miljøoplysningslovens forstand.
Ombudsmanden henstillede, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet traf en ny afgørelse efter offentlighedsloven fra 2013.
(Sag nr. 19/03123)