En far klagede over at hans søn havde fået afslag på at blive optaget på det gymnasium han havde søgt ind på, og i stedet var blevet optaget på et andet.
Ombudsmanden tog ikke stilling til sagen fordi sønnen efterfølgende fik plads på det ønskede gymnasium, men klagen gav ombudsmanden anledning til at udtale sig generelt om retsgrundlaget for optagelse i gymnasiet og hf.
Hverken rektor, fordelingsudvalget eller Undervisningsministeriet var enige i ombudsmandens umiddelbare forståelse af retsgrundlaget. Undervisningsministeriet henviste blandt andet til en udvalgsbetænkning og til to politiske ordføreres tilkendegivelser og beskrivelser af forhandlingsresultatet og til at gymnasieloven byggede på et bredt politisk forlig.
Ombudsmanden fastholdt sin retsopfattelse i den endelige udtalelse. Ombudsmanden lagde blandt andet vægt på at forarbejder til en lov i almindelighed ikke kan føre til resultater der strider mod lovens tekst. Ombudsmanden henstillede derfor til Undervisningsministeriet at den bestående uoverensstemmelse mellem retsgrundlaget og praksis hører op. (J.nr. 2000-2371-711).