FOB 02.178

Sag om forhåndsgodkendelse udsat. Begrundelse

01-01-2002

I en sag om forhåndsgodkendelse af erhvervserfaring med henblik på at opnå beskikkelse som advokat udtalte ombudsmanden - på linje med hvad Justitsministeriet selv udtalte under sagen - at det var beklageligt at ministeriet besluttede at udsætte sagen.

Ombudsmanden udtalte kritik af ministeriets sagsbehandlingstid. Ombudsmanden pegede samtidig på at det i en sag som den foreliggende er bedst stemmende med god forvaltningsskik at myndighederne giver en begrundelse for deres beslutninger om at udsætte sagen i overensstemmelse med principperne i forvaltningslovens § 22 og § 24. Ombudsmanden mente at Justitsministeriet havde givet en tilstrækkelig begrundelse for beslutningen. (J.nr. 2001-3974-600).

 

Sagen er gengivet i forkortet udgave i forhold til den afsluttende udtalelse.