Et fængsel havde videregivet fortrolige oplysninger om en indsat til politiet til brug for politiets behandling af en ansøgning fra den indsatte om generhvervelse af førerretten. Der forelå ikke oplysninger om at fængslet inden videregivelsen havde undersøgt om betingelserne for videregivelse var til stede, og det var ikke muligt i forbindelse med ombudsmandens undersøgelse at afklare dette nærmere.
Ombudsmanden kritiserede at Direktoratet for Kriminalforsorgen havde formuleret sin afgørelse sådan at fængslet tilsyneladende ikke havde pligt til at undersøge om politiet havde haft samtykke til indhentelse af oplysningerne. Da direktoratet over for ombudsmanden senere oplyste at direktoratet var bekendt med undersøgelsespligten, kritiserede ombudsmanden tillige at direktoratet ikke undersøgte om fængslet var bekendt med og havde overholdt denne pligt. Efter ombudsmandens opfattelse burde direktoratet endvidere allerede i forbindelse med sin afgørelse have bedt fængslet om at indskærpe reglerne om samtykke ved videregivelse af fortrolige oplysninger. Videre kritiserede ombudsmanden at der ikke var taget notat om politiets henvendelse, og at direktoratet ikke havde påtalt dette. Endelig kritiserede ombudsmanden at direktoratet ikke havde rettet fornyet henvendelse til politiet og afklaret om videregivelse af oplysningerne rent faktisk var berettiget. (J.nr. 1995-2670-622).