En resolution om samværsret indeholdt vilkår om, at barnet under besøg hos samværsberettigede ikke måtte oplæres i Jehovas Vidners tro og ikke måtte deltage i Jehovas Vidners stævner, møder, missioner og lignende aktiviteter.
Ombudsmanden udtalte, at der efter myndighedsloven ikke er noget til hinder for at fastsætte vilkår med hensyn til barnets religiøse forhold under forudsætning af, at vilkåret i det konkrete tilfælde er nødvendigt ud fra hensynet til, hvad der er bedst for barnet. Hensynet til den samværsberettigedes frie religionsudøvelse - jf. bl.a. grundlovens § 70 - måtte på den anden side føre til, at myndighederne udviser særlig påpasselighed med ikke at stille strengere vilkår end nødvendigt.
Da navnlig udtrykkene "oplæres" og "lignende aktiviteter" måtte skabe tvivl om vilkårets rækkevidde, og da vilkåret faktisk var blevet forstået således, at samværsret var udelukket, henstillede ombudsmanden til Civilretsdirektoratet at søge vilkåret præciseret. (J. nr. 1989-632-63).