A klagede over, at Den Sociale Ankestyrelse anså arbejdsgivere for klageberettigede vedrørende Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om at anerkende eller afvise forhold som arbejdsskader.
Ombudsmanden havde i en tidligere afgørelse udtalt betænkelighed ved at anerkende, at en arbejdsgiver, der har tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring, i almindelighed måtte anses for part i forhold til den dagældende offentlighedslov i sager om erhvervssygdomme efter arbejdsskadeforsikrings-loven.
Ved en ændring i 1987 af arbejdsskadeforsikringslovens § 53, stk. 2, blev det præciseret, at arbejdsgivere, der har tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring, ikke anses for parter i Arbejdsskadestyrelsens sager vedrørende arbejdsskader. En anerkendelse af arbejdsgivere som klageberettigede måtte derfor efter ombudsmandens mening bero på, om der kunne påvises særlige momenter, som talte for alligevel at anse dem som klageberettigede.
Ombudsmanden fandt ikke, at hensynet til arbejdsgivernes interesse i at skaffe sig indsigt i oplysninger vedrørende samt påvirke udfaldet af afgørelser, der relaterer sig til arbejdets tilrettelæggelse, var tilstrækkeligt tungtvejende. Ombudsmanden henviste også til, at arbejdsgiveren ville være part i en eventuel senere arbejdstilsynssag, samt til, at arbejdsgiveren i medfør af offentlighedslovens § 4 kunne opnå aktindsigt og egenaccess vedrørende for dem relevante dele af sager vedrørende arbejdsskader.
Det var herefter ombudsmandens opfattelse, at arbejdsgivere, der har tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring, ikke kan antages at være klageberettigede i forhold til Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om at anerkende eller afvise tilfælde som omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven. Ombudsmanden henstillede til Den Sociale Ankestyrelse at ændre sin praksis i overensstemmelse hermed.
(J. nr. 1989-230-030).