FOB 88.233

SSP-samarbejde og videregivelse af følsomme oplysninger

01-01-1988

Fundet, at to pjecer fra Det Kriminalpræventive Råd, som tilsigtede at give SSP-medarbejderne i (bl.a.) Københavns Kommune en vejledning om reglerne for videregivelse af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, jf. forvaltningslovens § 28, gav en noget mangelfuld vejledning. 

Henstillet, at borgmesteren for Magistratens 3. afdeling i København drog omsorg for, at medarbejderne modtog yderligere vejledning om disse regler. 

Rettet henvendelse til Det Kriminalpræventive Råd om pjecerne. 

(J. nr. 1987-1593-050).